Nu rammer fake news Europa
29.3.2017
af
Regner Hansen
Foto: Johan Swanepoel/Shutterstock
29.3.2017
af
Regner Hansen
Foto: Johan Swanepoel/Shutterstock
Sociale medier og de iboende gunstige vilkår for at sprede fake news giver demokratier en udfordring, når de ønsker at efterleve idealet om, at borgere vælger deres politiske repræsentanter på et oplyst grundlag.
Forskere i politisk deltagelse og den offentlige opinion peger på flere bekymrende nye tendenser i udviklingen af meningsdannelse i Europa.
Professor Jan W. van Deth, Mannheimer Zentrum für Europäische Sozialforschung: ”Der har ikke været nogen demokratiets guldalder. Men sociale medier sikrer aktører med slette hensigter øget adgang til at påvirke opinionen. Sociale medier medfører også en individualisering og fragmentering af meningsdannelsen.”
Professor Rune Slothuus, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet: ”Sociale medier er med til at forstærke tendensen hos os alle til motiveret tænkning – at vi gerne vil bekræftes i det, vi allerede mener – fordi vi på Facebook og andre platforme i høj grad bliver præsenteret for synspunkter, vi er enige i. Sociale medier medvirker til en konfliktpræget debat og en polarisering. Fake news har lettere ved at vinde indpas inden for sådan en ramme.”
Bruno Cautrès, Seniorforsker på Sciences Po Paris: ”Sociale medier fremmer tendensen til nyheder døgnet rundt, som vi kender fra tv og internet, og som betyder, at dagsordenen skifter hele tiden, og at politikere bliver mere synlige. Følelser fylder meget. Borgerne reagerer meget på begivenheder og personligheder, når de skal stemme. De vil være mere tilbøjelige til at acceptere populistiske budskaber og falske nyheder.”
Falske nyheders formodede indvirkning på det nylige præsidentvalg i USA vækker ængstelse blandt europæiske regeringer, vel vidende at der venter flere vigtige valg på denne side af Atlanten her i 2017, først og fremmest præsidentvalget i Frankrig fra sidst i april og forbundsdagsvalget i Tyskland til september. Der er allerede et antal eksempler på spredning af lodret forkerte oplysninger i Europa. Et par pluk:
Den franske centrumkandidat Emmanuel Macron, som har haft en kometagtig opstigning i meningsmålingerne, bliver beskyldt for at være ’agent for det store amerikanske banksystem’, uden at der foreligger nogen dokumentation.
Den tyske kansler, Angela Merkel, bliver klandret for, at 700.000 tyskere flytter væk fra hjemlandet hvert år på grund af sin ’vi skal nok klare det’-politik om modtagelse af asylansøgere. Ifølge officiel tysk statistik er udvandringen på cirka 150.000 årligt, og motiverne er ikke registreret.
”Der er organisationer og personer i Europa, som hurtigt tager ved lære af valgkampen i USA og forsøger at sprede misinformation,” siger Stephan Russ-Mohl, direktør i European Journalism Observatory, som er et netværk af medieforskningsinstitutter.
”Deres mål er at svække tilliden til nuværende politiske ledere, og det sker ofte ved at udnytte en stemning præget af anti-globalisering og anti-indvandring til at fremme tilslutningen til højrepopulistiske skikkelser,” siger Russ-Mohl.
I Frankrig er det Marine Le Pen fra Front National, der bliver heppet på. I Tyskland er det Frauke Petry fra Alternative für Deutschland.
Nogle af fake news-aktørerne i Europa ventes at blive de samme som i USA, mens andre vil være af europæisk oprindelse. Mest prominent er nyhedssitet Breitbart News, som blev styret af Steve Bannon, der nu er Trumps cheftstrateg i Det Hvide Hus. Den amerikanske chefredaktør for Breitbart News, Alex Marlow, bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at Breitbart er ved at etablere sites i Frankrig og Tyskland.
Blandt lokale aktører i Frankrig er der en gruppe af nyhedssites på det yderste højre, der samlet er kendt som ’fachosphère’. I Tyskland er der flere små nationalkonservative blade med egne nyhedssites, heriblandt ’Junge Freiheit’, som har bannerreklamer for blandt andet Alternative für Deutschland.
En anden sandsynlig kilde til falske nyheder i den amerikanske valgkamp var russiske medier og statslige tjenester med tilknytning til Putins styre, og der er tilløb til en gentagelse i Europa. Der er en informationsoffensiv via sociale medier og internettet og et stigende antal cyberangreb fra Rusland, rapporterer Julien Nocetti, som forsker i netop dette emne ved tænketanken Det Franske Institut for Internationale Relationer.
”I Moskva bliver en valgkamp i et andet land betragtet som en periode med ustabilitet, og det skal udnyttes maksimalt. Et vigtigt russisk strategisk mål i Frankrig og Tyskland er at så mistillid til beslutningstagerne,” siger Julien Nocetti.
Sociale medier er blevet en ny kampplads på grund af en medieudvikling, hvor Facebook, Twitter, YouTube og andre platforme i stigende grad bliver anvendt som en portal til nyheder. Over halvdelen af et repræsentativt udsnit af borgere i 16 lande konsumerer nyheder via sociale medier en eller flere gange hver uge. Det viser den seneste årlige rapport om digitale nyheder fra Reuters Institute.
Sociale medier adskiller sig fra traditionelle medier ved, at der ikke er journalistiske gatekeepere. Alle kan udgive, hvilket er en demokratisering, men det åbner også for misbrug.
Desuden gælder det for sociale medier, at aktører kan manipulere med meningsklimaet ved at oprette falske brugere og drukne andre synspunkter med et bestemt indhold, påpeger Joachim S. Wiewiura, ph.d.-stipendiat på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. Hertil kommer ifølge Wiewiura, at fordi vi efterlader digitale spor om vores præferencer, så kan afsenderne målrette indhold til os, som vi må formodes at have positiv forhåndsindstilling til. Det er indhold, vi er mere tilbøjelige til at stole på og viderebringe. Dette er særligt problematisk i relation til fake news.
Trump viste vejen i USA, og der er også politiske kandidater i Europa, der bruger sociale medier til at sprede indhold, som er lemfældigt i forhold til sandheden. Disse kandidater har tilmed forstået potentialet i at angribe etablerede institutioner.
Yann-Sven Rittelmeyer, analytiker af europæisk politik i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, fremhæver Marine Le Pen og den korruptionsmistænkte konservative Francois Fillon fra Republikanerne i Frankrig som markante eksempler.
”Le Pen og Fillon fremstiller det, som om de er ofre for en sammensværgelse fra de traditionelle medier og retssystemet. Fillon kritiserer medierne for at opdigte beskyldninger mod ham. Der er store spændinger i den franske valgkamp, som har svært ved at tilpasse sig den nye virkelighed med sociale medier. Partierne er svage,” siger Rittelmeyer.
Så er der ifølge Rittelmeyer anderledes soliditet i Tyskland, hvor de traditionelle partier står stærkt, sociale medier bliver anvendt på en traditionel måde, og valgkampen hidtil har haft et klassisk forløb. Og så alligevel.
”Også det tyske vælgerkorps er flygtigt. Alle er overraskede over socialdemokraten Martin Schulz’ hastigt voksende popularitet i forhold til Merkel, som er symbolet på stabilitet,” siger Yann-Sven Rittelmeyer.
At Frankrig er den mest sårbare af de to kontinentale stormagter over for falske nyheder, antydes også i 2016-rapporten fra Reuters Institute.
Som udgangspunkt gælder, at Europa er bedre stillet med hensyn til udbuddet af kvalitetsnyheder end USA. Det skyldes primært, at public service-medier står stærkt i det europæiske medielandskab, og ydermere er der mange landsdækkende publicistiske medier.
I Tyskland bruger 21 procent af befolkningen sociale medier som indgang til nyheder på nettet, mens andelen i Frankrig er oppe på 26 procent. Til sammenligning bliver sociale medier foretrukket som portal af hele 35 procent i USA.
Forskellene udpeges af Christian Stöcker, professor i digital kommunikation på Hochschule für Angewandte Wissenschaften Hamburg.
Tyskerne tillægger etablerede medier stor troværdighed. Tilliden til etablerede medier er temmelig lav ikke kun blandt amerikanere, men også blandt franskmænd.
”Når indikatorerne lægges sammen, har sociale medier større gennemslag i Frankrig end i Tyskland,” konkluderer Stöcker, som tidligere i en årrække var online-redaktør på det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
23. april og 7. maj: Præsidentvalg i Frankrig.
11. juni og 18. juni: Valg til Nationalforsamlingen i Frankrig.
18. juni: Valg til parlamentet i Albanien.
11. september: Valg til Stortinget i Norge.
24. september: Valg til Forbundsdagen i Tyskland.
Oktober: Valg til Deputeretkammeret i Tjekkiet.
Desuden præsidentvalg i Ungarn, Serbien og Slovenien.
Statsindgreb og selvjustits
Mens det i et valgår skorter på statslige initiativer i Frankrig over for fake news, truer den tyske regering Facebook, Twitter og andre sociale medier med sanktioner, medmindre de gør sig større anstrengelser for at luge ud i falske nyheder.
Den tyske regering fremlagde midt i marts et lovforslag, der giver mulighed for at udstede gigantiske bøder på op til 50 millioner euro (372 millioner kroner) til virksomheder, der undlader at fjerne indhold, som er bagvaskende eller hadefuldt. Ifølge lovforslaget skal myndighederne også foretage en løbende vurdering af, om klager over falsk indhold på sociale medier bliver behandlet ordentligt.
Stephan Russ-Mohl, direktør i European Journalism Observatory, bifalder indgrebet. Han siger, at det ikke er nok at overlade til brugerne at korrigere fejl på sociale medier.
”Facebook og de andre er ikke kun IT-virksomheder – de er også medievirksomheder, og de bør have et udgiveransvar. De er så mægtige, at politikerne hidtil ikke har turdet røre dem,” siger Russ-Mohl.”
De store sociale medievirksomheder mærker det begyndende politiske pres. Avisen Süddeutsche Zeitung rapporterer, at Facebook har omkring 600 ansat hos serviceudbyderen Arvato til at foretage omkring 2.000 sletninger pr. dag på tysksprogede Facebook-konti. Og Facebook har bebudet, at det i samarbejde med firmaet Correctiv i Berlin vil markere hvert opslag med fake news som ’omstridt’.
I Frankrig har Facebook og Google indledt et samarbejde med det uafhængige initiativ First Draft News og en række førende nyhedsmedier om at identificere og hurtigt udrydde oplagt forkerte oplysninger.
Sideløbende har Tyskland og Frankrig sikkerhedspolitiske aktiviteter rettet mod falske nyheder, udsendt fra Rusland og andre fremmede magter. EU’s udenrigstjeneste har en lille enhed, kaldet East StratCom Task Force, der bekæmper udenlandsk propaganda.
EU har med succes taget kampen op mod IT-giganterne, men satser i spørgsmålet om fake news på at overtale de sociale medievirksomheder til selvregulering.
”Europæisk politik er baseret på kendsgerninger og demokratiske værdier og ikke på alternative nyheder. Fake news er i stigende grad et problem, og vi tager det meget alvorligt,” siger Nathalie Vandystadt, EU-Kommissiones talsmand for det digitale indre marked.
”Vi er i løbende kontakt med aktørerne. Vi hilser sociale medieorganisationers nylige skridt til at imødegå fake news velkommen, og vi er meget opsat på at vide, hvornår de kan gøre status om resultaterne,” siger Vandystadt. Hun understreger, at EU-Kommissionen ikke ønsker et sandhedsministerium i Europa.
Netop at finde den rette balance mellem at bremse fake news og undgå politisk styring er afgørende, mener Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.
”Vi står os godt ved, at statslige og overnationale organer holder sig væk fra at afsige kendelser i politiske debatter. Der er også etablerede politikere, der lyver,” siger Mchangama.
Ledige stillinger