”Vi leverer juridisk rådgivning online. Som kunde opretter man en sag hos os. Den bliver sendt i udbud hos en håndfuld jurister, som så kan give tilbud på, hvad de vil have for at løse sagen, og hvordan de vil gå til værks. Kunden vælger selv mellem tilbuddene. Vi hjælper både private og erhvervsdrivende inden for stort set alle retsområder – undtagen strafferet og retssager. Selve rådgivningen og betalingen foregår også på vores platform. Der er mange, der har beskrevet os som en slags Uber for jurister.”