Fuldmægtig Jensen skal lære at kode

Tror du, at din rolle på fremtidens arbejdsmarked defineres af avanceret teknologi og virtuelle robotter, må du tro om. Dine chancer afhænger af din egen nysgerrighed og appetit på at lære noget nyt og ikke mindst din chefs evne til at få dig og dine kolleger til at blomstre i små kreative, selvstyrende enheder.

Sådan lyder, meget forenklet, budskabet fra iværksætteren Jacob Bøtter, der er en af landets mest anvendte digitale spåmænd. For nylig optrådte han ved København-udgaven af Djøfs nytårskur, der handlede om fremtidens arbejdspladser med kunstig intelligens, robotter, data og disruption.

Djøfbladet bad ham forinden forklare, hvorfor den nuværende bølge af digitalisering får så stor – og nervøs – opmærksomhed i både offentlige og private virksomheder.

Digitale omvæltninger har stået på i to-tre årtier. Hvorfor bliver de mødt med en blanding af angst og forvirring på danske arbejdspladser her ved indgangen til 2017?

”Stemningen svarer meget til den, vi så, da dotcom-boblen var på sit øverste. Der er en fornemmelse af, at toget kører så hurtigt, at man ikke kan nå at komme med. Man sidder på den forkerte perron og bliver desperat. Tiden er præget af den samme hype, som vi så for 15-17 år siden, lige før boblen sprang. Der er utrolig mange buzzwords oppe i debatten, som folk ikke forstår: Algoritmer, blockchain, virtuelle robotter. Organisationer og medarbejdere reagerer med en følelse af afmagt og frustration.”

Der er vel også reel grund til at tro, at teknologier som kunstig intelligens udgør en trussel for bl.a. vidensarbejdere?

”Rigtig mange omvæltninger vil stamme fra bl.a. kunstig intelligens. Men de dybe, fundamentale forandringer skyldes først og fremmest, at digitale tjenester er i gang med at ændre indretningen af vores arbejdspladser.

At fx Google, Amazon og Facebook er blandt verdens fem mest værdifulde virksomheder, skyldes, at de er tilpasset en ny tidsalder. De er bedst til at drive forretning, fordi de er opbygget i små decentrale, strømlinede dynamiske enheder.

Besked-tjenesten WhatsApp, der har cirka 1 mia. brugere, har kun 60 ansatte og en målsætning om aldrig at blive mere end 100. Yngre ledere i Silicon Valley har forstået, at øget produktivitet går gennem korte kommandoveje. Selv en virksomhed som Mærsk har indset, at der ikke længere er konkurrencefordele ved at være en stor organisation.

En stor spiller som General Electric har – efter at virksomheden røg ud af top-5-indekset – kigget på, hvad digitale platforme som Facebook og Google gør rigtigt. Det har bl.a. resulteret i, at alle nye medarbejdere i GE skal lære at kode, hvad enten de er rengøringsassistenter eller højtuddannede.”

Hvad kan en djøfer lære af det?

”Det samme – at du skal lære at kode! Eller med andre ord: At alle skal kunne udvikle deres monokompetencer til krydskompetencer og være i stand til at koble deres viden til digitale processer og løsninger. Det handler ikke om at kunne skrive et softwareprogram fra scratch, men om at kunne tage en løsning, der allerede findes, og tilføre den sin specialistviden.

Mit råd til djøfere er, at de skal være nysgerrige og eksperimenterende og fx opsøge open source IT-miljøer også i udlandet. Vejen frem er ikke at vente på et officielt efteruddannelsesprogram. Det er at være proaktiv og gøre det selv. At kunne kode bliver en basal kompetence, ligesom at kunne engelsk.”

Hvordan ser min arbejdsplads som fx fuldmægtig i Børne- og Socialministeriet ud om 15-20 år? Har jeg et skrivebord, en computer og en kantine?

”Ja, men du har nok mulighed for at arbejde mere fleksibelt og mere hjemme, og så arbejder du nok færre timer. Robotterne vil løse mange af de opgaver, du har i dag, og du vil formentlig bruge din fritid på frivilligt arbejde. Måske vil du arbejde for en anden virksomhed 10 timer om ugen, fordi du vil hente energi andre steder. Endelig vil du række ud efter kontakter i netværk mange forskellige steder i verden. Kolleger er i fremtiden ikke kun dem, man spiser basser med.”

Og så 1.000 kroners-spørgsmålet: Hvor stærkt går det med den kunstige intelligens?

”Jeg tror, at det går lidt langsommere, end mange spår om. Til gengæld vil forandringerne blive voldsommere, end vi kan forestille os i dag. Jeg sammenligner det med udviklingen inden for e-handel. I starten råbte alle op om, at det ville betyde omfattende butiksdød inden for få år. Det skete ikke lige med det samme, og derfor slappede man af – indtil forandringsbølgen pludselig blev massiv. I dag kan man se konsekvenserne i form af tomme butikslokaler i gågaderne.

Det samme vil ske med kunstig intelligens. Når bølgen rammer, bliver det voldsomt. Men der kan godt gå 15-20 år!”