Forskere skal ruste finanssektoren til fremtiden

Historien er et klasseeksempel på, hvor stor en rolle den offentlige meningsdannelse spiller i løsning af kriser. Og det er netop sådan en historie, der er oplagt for en kommunikationsforsker som Sine Nørholm Just at fortælle. Men det er hun slet ikke interesseret i. Hun vil meget hellere undersøge, hvordan en ny finanskrise kan undgås.

“I stedet for at være den kritiske forsker, der bare fortæller den pessimistiske historie om forfald, vil jeg hellere gå mere konstruktivt til værks,” siger Sine Nørholm Just, der er lektor ved Department of Business and Politics på Copenhagen Business School (CBS), hvor hun forsker i kommunikative processer i politiske og økonomiske organisationer.

Man kunne indvende, at hun dermed risikerer at skrive sig selv ind i historien som endnu en person, der er mislykkedes med at finde opskriften på at undgå en ny finanskrise. Men netop derfor vil hun tage et andet udgangspunkt end de fleste af sine forgængere.

“Den store, radikale forandring af finanssektoren, som alle på et tidspunkt talte om, kom jo aldrig. Så i stedet for at opfinde noget helt nyt, der skal omvælte sektoren, kan man også spørge, om det virkelig kan passe, at der ikke allerede findes løsninger inden for finanssektoren,” siger Sine Nørholm Just.

Så den mission har hun selv taget på sig. Sammen med tre forskerkolleger fra CBS har hun modtaget 5,8 millioner kroner fra Velux Fonden til forskningsprojektet AlterEcos. Forskerne vil undersøge, hvilke instrumenter og initiativer der allerede findes inden for og rundt om finanssektoren, som kan være med til at forhindre, at verden bliver kastet ud i en ny finansiel storm.

Hele værktøjskassen i brug

Det bliver ikke nogen nem mission. Sine Nørholm Just har tidligere kastet sig ud i så ambitiøse projekter som at forbedre debatten i EU – uden held. Derfor kommer der heller ikke til at være et enkelt initiativ, der løser alle finanssektorens problemer, siger hun.

“Men hvis man kan begynde at sætte de forskellige brikker sammen, vil der opstå et nyt billede – eller i hvert fald et potentiale for forandringer indefra,” siger hun.

Så det er netop, hvad de fire forskere har sat sig for: Ved at undersøge hver deres lag inden for og rundt om den finansielle sektor håber de at kunne komme med forslagene, der tilsammen vil gøre den finansielle sektor lidt bedre polstret.

På det nationale og overnationale niveau vil Sine Nørholm Just rejse til Island og Bruxelles for at lære af de skrappe værktøjer, som de islandske politikere tog i brug efter deres finanskrise, og for at undersøge de håndtag, som EU’s bankunion har drejet på.

Inden for banksektoren vil politolog Sara Dahlman skrive en ph.d. om, hvordan sociale banker kan få de almindelige banker til at opføre sig mere ansvarligt. Inde bag skrivebordene i bankerne og investeringsselskaberne vil en sociolog, der endnu ikke er sat navn på, se på de bonusordninger, der har fået en stor del af skylden for finansvirksomhedernes risikovillighed, og undersøge, om man kan etablere whistleblower-ordninger. Og ude i civilsamfundet vil postdoc i politisk organisering, Emil Husted, granske de idéer, der er kommet fra de sociale bevægelser, der opstod under og efter finanskrisen.

Men hvad kan en kommunikationsforsker, en sociolog, en poli­tolog og en organisations­forsker egentlig bidrage med til løsning af et problem, som ikke engang økonomer har haft held med at tackle?

“Det er tydeligt for mig, at der er brug for nogle svar, som ikke kommer de sædvanlige steder fra. Og dér tror jeg netop, at den tværfaglige profil, vi har, kan være med til at give nogle helt nye svar,” siger Sine Nørholm Just.

Hun nævner sociale bevægelser som eksempel. For kommunikationsforskere er det interessant, hvilken kommunikativ magt en bevægelse besidder, sociologer kan undersøge det civilsamfund, bevægelsen er opstået ud af, mens politologer typisk vil interessere sig for de politiske løsninger, som bevægelsen tilbyder. Derimod vil man i økonomisk teori blot opfatte en folkelig bevægelse som ’støj’, mener Sine Nørholm Just.

Alting er i forandring

Sine Nørholm Just har en baggrund som retoriker fra Københavns Universitet, men det er langtfra første gang, hun sætter sine ben i den økonomiske verden. Selv beskriver hun dette forskningsprojekt som kulminationen på sin mangeårige forskning i boligmarkedet, EU-bank­pakken Basel III og bankverdenen.

Ifølge hende selv er det netop blikket for det kommunikative, der har givet hende troen på, at alt kan forandres. For selv noget så rigidt som økonomiske processer afhænger af den debat og fortælling, de er en del af, og som ifølge Sine Nørholm Just altid er dynamisk.

“Det er bl.a. derfor, jeg tænker, at det altid er muligt at forandre ting. Alting er allerede i forandring – det er bare et spørgsmål om, hvor den forandring er på vej hen, og om man kan være med til at skubbe den i nogle retninger. Jeg har altid haft et ønske om ikke bare at studere for at forstå, men også for at forbedre,” siger hun.

Da Sine Nørholm Just med sin ph.d. i 2001 begyndte at undersøge debatten om EU’s fremtid i lyset af Nice-traktaten, var det derfor med en ’klar målsætning’ om at ende ud med en plan for, hvor­dan man kunne forbedre debatten. Det viste sig dog som en større opgave, end hun kunne magte, siger hun og tilføjer sarkastisk:

“Nu hvor jeg ikke kunne redde EU, vil jeg prøve at redde finanssektoren i stedet for.”

Andelskasse kan være forbillede

For at redde finanssektoren er man nødt til også at forstå de aktører, der har indflydelse på dens indretning. Ifølge Sine Nørholm Just er det netop manglen på denne forståelse, der har betydet, at de ’radikalt anderledes visioner’ for, hvordan man kunne indrette finanssektoren, nok er blevet publiceret i forskningstidsskrifter, men aldrig har fået politikernes opmærksomhed.

“Den politiske dagsorden nationalt og globalt er så indspundet i den virkelighed, der har produceret finanskrisen, at de radikale idéer aldrig vil blive adopteret af politikerne. Det er derfor, vi tager udgangspunkt i nogle af de håndtag og aktører, der allerede findes,” siger hun.

Blandt de allerede eksisterende aktører, som kan vise sig som en del af løsningen, er ifølge Sine Nørholm Just sociale og etiske banker som danske Merkur Andelskasse. De er nemlig et eksempel på, at banker sagtens kan skabe en forretningsmodel, der ikke er for risikovillig.

Ved at undersøge, hvorfor de sociale banker ser ud, som de gør, og hvordan de har opnået deres relative succes, håber forskerne at kunne finde svar på, hvordan man gør deres produkter så populære, at almindelige banker vil begynde at følge deres eksempel.

“I langt de fleste tilfælde vælger folk jo ikke først og fremmest bæredygtige produkter, fordi de er gode, men fordi der er en fordel ved at vælge dem. Så spørgsmålet er, om vi kan lave nogle produkter, som passer til folks behov, og som i øvrigt også er økonomisk bæredygtige og sikrer os imod finans­kriser,” siger Sine Nørholm Just.

Og her kommer vi tilbage til, hvorfor det ifølge lektoren er nødvendigt med flere tiltag end blot et enkelt. For når de sociale banker begynder at vokse i takt med deres stigende succes, risikerer man også, at de bliver ’fristet‘ til at bevæge sig ud i mere risikovillige tiltag for at tjene flere penge, mener Sine Nørholm Just.