Det største siden internettet

Du kører i fuld fart ned ad Roskildevej (hvis du ikke for længst har fået en førerløs bil) og er tæt på at komme for sent til et møde. Bilen ryger i en fartfælde, og bøden bliver på 2.000 kroner.

Afregning sker kontant ved blockchain 1. Den digitale ’hovedbog’, the ledger, som den centrale liste af transaktioner hedder på engelsk, kan ved at gennemtrawle en uendelig mængde af decentrale netværk og databaser på brøkdele af sekunder identificere, hvem der ejer bilen, hvem der kører i den, og hvor bøden skal trækkes, samt autorisere, at beløbet overføres, og godkende, at pengene sendes afsted.

Her kommer det mest opsigts­vækkende: Pengene fordeles i samme sekund efter en nøgle, som politikerne har fastlagt på forhånd: 20 procent til kommunekassen. 30 procent til en konto i hospitalsvæsenet. 10 procent til Trafikstyrelsen. 40 procent til politiet. Den store digitale hovedbog har klaret sagsbehandlingen, helt autonomt. Alle – fra bilist til Trafikministeriet – kan tjekke, hvad der er foregået, hvis parterne har adgangsnøgler til hinandens data.

Skræmmende? Nærmest det modsatte, mener ITU-professor Roman Beck, som inden for de sidste par år har lanceret flere initiativer, der skal sende Danmark ind i superligaen af blockchain-nationer. Han har blandt andet taget initiativ til et dansk blockchain-kompetencecenter, som muligvis åbner allerede i 2017.

For den tyske professor er den offentlige sektor i Danmark nærmest designet til at blive first mover i den nye teknologi.

”I har cpr, cvr og masser af offentlige registre. I har et godt digitalt mindset og en høj grad af digital parathed hos borgerne. Her i landet kan et ægtepar blive skilt på nettet med NemID! Nogle af mine tyske kolleger var ved at falde ned af stolen, da jeg fortalte dem det,” griner han.

Vil revolutionere samfundet

Det naturlige skridt er at sluse den digitale infrastruktur over på det, der efter hans mening bliver ’det næste internet’.

”Man skal passe på med at misbruge ord som ’game changer’ eller ’paradigmeskift’. Men jeg tøver ikke denne gang: Vi har ikke set noget siden internettet, som vil afstedkomme større forandringer end blockchain. Det er et decentraliseret, autonomt selvstyrende miljø, som vil revolutionere vores samfund,” siger han og forsætter:

”Men det er ikke en moden teknologi. Nogen skal drive den fremad. Danmark er rigtig godt placeret i feltet – og det mener jeg, fordi jeg er i kontakt med alle de førende forskningssteder på området, siger Roman Beck.

Principperne bag blockchain passer efter hans mening til et skattefinansieret velfærdssamfund, fordi teknologien åbner for gennemsigtighed, retfærdighed og præcision.

Det kan løse en masse skattemæssige problemer i de nye deleøkonomier, fortæller Roman Beck. Hvis Uber stadig eksisterer, når og hvis blockchain for alvor holder sit indtog, kan man fx trække skat direkte via taxa-appen.

Og sidst, men ikke mindst: Blockchain kan flytte data-ejerskab fra stat, kommune, organisationer, banker og forsikringsselskaber og levere det tilbage til forbrugeren (se boksen ’Staten kalder e-borgerne’ på side 43).

”Dette er for vigtigt til, at vi bare læner os tilbage og venter. De, der rykker først, får afgørende indflydelse på teknologien. Vi bruger stadig nettets allerførste kodesprog, http (hyper text transfer protocol), som fundament for alle vores transaktioner på nettet. Er man med til at definere arkitekturen fra starten, lader man ikke de andre bestemme,” siger Roman Beck og fremhæver, at Danmark derfor også skal sikre sig indflydelse, når de internationale standarder for blockchain fastsættes.

Hav et åbent sind

Offentlige virksomheder skal ikke blive stressede, men absolut heller ikke sidde på hænderne, bekræfter adm. direktør Mark Højgaard fra den danske fintech-virksomhed Coinify. Han peger på, at smarte kontrakter og mikrobetalinger er områder, som de skal holde øje med.

 Juridiske processer kan i fremtiden styres via blockchain, og det får betydning for både advokatbranchen og offentlig sagsbehandling.

”Hav et åbent sind, gør jer kloge på blockchain-projekter og inviter specialister inhouse, for der findes mange forskellige blockchain-protokoller med hver deres funktionalitet,” lyder rådet fra Mark Højgaard.

Meget tyder på, at offentlige myndig­heder allerede har læst koden på væggen. Blandt andet var Miljøstyrelsen, Statens IT og SKAT repræsenteret, da IBM i slutningen af januar holdt seminar om offentlige blockchain use cases.

SKAT er allerede i gang med at udvikle en prototype på et blockchain-flow. Første skridt bliver at afprøve teknologien gennem et såkaldt proof of concept.

For Jan B. Lillelund, CTO hos IBM, handler blockchain om at undgå, hvad han kalder ’uperfekt, utilgængelig og risikabel information.’

”Man træffer beslutninger på den information, man kender. Hvis informationen er forkert, er beslutningen forkert. Med blockchain bliver risikoen mindre,” siger han. 

Blockchain under lup

Hvor opstod teknologien?

Blockchain brød igennem i den finansielle sektor som platform under den digitale valuta, bitcoin. Bitcoins kan udveksles uden om banker, fra person til person. Det kræver en infrastruktur, som skaber tillid til, at parterne er dem, som de giver sig ud for at være, at de har tilladelse til at gennemføre transaktionen, og at de kan levere og betale.

Blockchain udgør denne infrastruktur. Systemet kan krydstjekke på tværs af netværk og bekræfte, at data, som parterne angiver, er korrekte. Teknologien kan erstatte tredjeparts-virksomheder, fx banker, der i dag lever af at etablere tillid og udforme kontrakter mellem parterne.

Hvordan fungerer blockchain?

Blockchain er blokke af transaktioner, der kontinuerligt kæder sig sammen og distribueres i ’skyen’. Kæden består af krypterbare data, som før har været lukket inde i siloer på ejernes egne servere. Nu sendes de ud i et slags digitalt flodleje og løber hen, hvor de skal bruges. Hvis systemet skades eller hackes, kan andre netværk springe til og gendanne data.

Den amerikanske blockchain-ekspert Bettina Warburg sammenligner teknologien med Wikipedia, hvor brugerne leverer og fejlretter indhold. Data kan ikke ændres eller slettes – og derfor kan blockchain komme i karambolage med de nye EU-regler om ’retten til at blive glemt.’

Hvilke data kan ligge i en blockchain?

Al form for digitaliseret og krypteret information om fx sundhed, økonomi, forsikring, boliger, biler, lån, udlån, position, vareindkøb og aktivitet på sociale medier.

Hvad er fordelen ved at dele data?

I dag har alle organisationer og virksomheder hver deres hovedbog (centrale liste) med informationer. Ved at dele sin hovedbog opnår man adgang til andres data. Det giver nye forretningsmuligheder og mere effektiv sagsbehandling.

Er dette i virkeligheden en ’hypet’ teknologi?

Det er der delte meninger om. 80 procent af verdens banker arbejder i øjeblikket med blockchain-projekter. World Economic Forum forudsiger, at teknologien vil håndtere 10 procent af verdens BNP inden for 10 år.

Men to Harvard-professorer skriver i Harvard Business Review, at de er bekymrede over hypen. Hvis der skal komme en blockchain-revolution, skal en række teknologiske, organisatoriske og samfundsmæssige barrierer først nedbrydes, mener Marco Iansiti og Karim R. Lakhani.

---

Staten kalder e-borgerne

Kære Ellen Hansen, vil du lukke os  ind i din patientjournal?

Sådan kan en henvendelse komme til at lyde engang i fremtiden, hvis blockchain holder sit indtog i den offentlige sektor. Teknologien flytter ejerskab af persondata fra stat og kommune til privatpersoner. Derfor kan det fx blive patienterne, der bestemmer, hvem der må se deres e-journal.

Scenariet rummer store muligheder for myndigheder og borgere.

Er du kommet til skade på en skiferie i Frankrig, kan du fx give en fransk læge adgang til at kigge på din danske patientjournal. Bliver du kontaktet af politiet, kan du fx beslutte, at du vil åbne for data om din adfærd på et bestemt tidspunkt, fordi du kan have været vidne til et røveri, da du købte chips i 7-Eleven. De digitale spor kan verificere, at du var i kiosken, hvem du er, hvornår du var der, og at du købte chips.

Men blockchain er også en tilvænningsproces.

”Det er en utrolig spændende tankegang, at hele vores digitale identitet kan ligge på blockchain. Men at give borgerne kontrollen med egne data kræver, at regeringer tør afgive deres magt,” påpeger adm. direktør Mark Højgaard fra den danske fintech-virksomhed Coinify.

ITU-professor Roman Beck peger på, at også forbrugerne skal vænne sig til en ny digital mentalitet.

”Med blockchain følger en masse beslutninger, fx: Vil jeg betale for en blockchain-løsning, hvor Facebook ikke har rettighederne over mine data? Hvilke led i sundhedsvæsnet skal kunne se hvilke dele af min patientjournal? Det kræver noget at være i kontrol,” siger han.

Derfor er selskaber over hele verden i gang med at udvikle digitale blockchain-avatarer, som identificerer og autentificerer os som personer, uden at vi selv behøver løfte sløret for vores data.