Skal revisorerne ryste i bukserne?

Droner, der klarer lageroptællingen, og bogføringsrobotter, der posterer udgifter og indtægter. Det er allerede virkelighed. Og i fremtiden vil teknologien overtage yderligere en række revisionsopgaver, lyder det i og omkring branchen.

Djøf kaster i øjeblikket et blik ind i fremtiden under overskriften ’A Working Future’ (se boks), og i den forbindelse har Instituttet for Fremtidsforskning udarbejdet en analyse af djøfernes fremtidige arbejdsmarked. Her står der, at revisionsbranchen er en af de sektorer, hvor allerflest ’Djøf-job står over for en omfattende automatisering’.

Peter Gath, formand for FSR – danske revisorer og partner i EY, er da også både på standens og virksomhedens vegne optaget af, hvordan teknologien på flere planer spiller ind på revisorernes dagligdag og rolle – nu og i fremtiden.

”Hvis vi tager den traditionelle revisor, er der ingen tvivl om, at en lang række af hans eller hendes opgaver allerede er blevet automatiseret. Men samtidig kommer der også nye opgaver til, og vores ydelser er blevet endnu stærkere, end de har været. Historisk har vi fx lagt til grund, at vi ikke kan gå og åbne alle skuffer for at se, hvad folk gemmer, men når alt bliver digitalt, er det muligt at gå fra at foretage stikprøveundersøgelser til at analysere hele populationer.”

Er der nogen, der skal være bange for at miste deres job?

”For at fastholde jobbet som revisor i fremtiden er det i hvert fald afgørende, at du bliver uddannet til at forstå de nye teknologier og forretningsmodeller.”

Fremtidens revisor

Thomas Riise Johansen, professor ved Institut for Regnskab og Revision på CBS, mener, at der bliver brug for en ny type revisorer i fremtiden – blandt andet fordi virksomhederne selv kommer til at klare nogle af de opgaver, som revisorerne typisk har taget sig af.

”Virksomhederne arbejder jo også med optimering af deres systemer – de bruger også bogføringsrobotter og automatiserer rutinearbejde. Og hvis virksomhederne gør flere ting selv, er der mindre at gøre for revisorerne.”

Hvad vil det betyde for revisorerne?

”I første omgang vil de, der sidder og laver rutinearbejde, blive ramt – sådan én som sidder i et bogholderi og laver det samme hver eneste uge.”

Vil det betyde en nedgang i antallet af revisorer?

”Alt, hvad man taler om i branchen, er, at der er mangel på revisorer. Så nej. Der opstår bare nogle andre typer revisorjobs. Jeg tror, man skal regne med, at arbejdet ændrer sig rimelig meget – man skal have nogle helt andre kompetencer i spil.”

Hvilke?

”Teknologiforståelse bliver helt afgørende. Og så tror jeg, at samspillet med specialister bliver vigtigt. Revisorerne skal ikke sidde og programmere selv, men de skal kunne kommunikere med specialisterne, så de forstår de grundlæggende principper i revision og regnskabsaflæggelse.”

Er der noget at frygte?

Peter Gath er heller ikke bange for, at der ikke er job til revisorerne i frem-tiden.

”Men digitaliseringen kan give anledning til øget brancheglidning – man kunne fx forestille sig, at bankerne, der har adgang til rigtig meget data, kunne finde på at koble en form for regnskabs- eller revisionsydelse oven på deres bankydelse.”

Er det noget, der får dig til at ryste i bukserne?

”Nej. For jeg oplever også, at med de store datamængder, der er tilgængelige, har kunderne et endnu større behov for nogen, de kan stole på – og her synes jeg ikke, andre kan tilbyde den samme troværdighed og uafhængighed, som vi kan. Men jeg er da meget opmærksom på, at der kan ske en brancheglidning – også fra andre end bankerne –  og det skal vi selvfølgelig være beredt på som brancheforening.”

Nu er du selv i branchen – rekrutterer I færre medarbejdere?

”Nej. Og vi har heller ikke en gruppe af medarbejdere, der er overflødige, fordi deres arbejde er overtaget af computere. Vi tilpasser vores egne interne efteruddannelsesprogrammer, for vi får jævnligt nye IT-værktøjer, som folk skal oplæres i. Men det er klart, at kravene til den enkeltes efter- og videreuddannelse kun bliver skærpet. Sådan har det allerede været i flere år, men det er da meget muligt, at det kommer til at gå endnu stærkere.”

Og Peter Gath er heller ikke i tvivl om, at der generelt set vil komme til at ske noget med uddannelsesniveauet i branchen.

”Vi rekrutterer typisk cand.merc.aud.ere, men vi har jo også taget mange medarbejdere ind i 20-års alderen og har uddannet dem selv, fordi der hidtil har været en del manuelt arbejde. Men en del af det manuelle arbejde er eller bliver automatiseret, så vi vil nok i endnu højere grad rekruttere folk med en videregående uddannelse, fordi kravene til IT- og analysekompetencer og forretningsforståelse stiger. Og det kan da også være, at andre uddannelser end cand.merc.aud. skal være adgangsgivende til at blive statsautoriseret revisor.” 

Læs om to yngre revisorers blik på fremtiden Der er mindre trivielt arbejde nu samt Mere fokus på robotter og cybersikkerhed.

Sådan bliver du statsautoriseret revisor

Der er to typiske veje at gå for at blive statsautoriseret revisor: ’Den teoretiske vej’ og ’den praktiske vej’. Den teoretiske vej går som regel via en HA almen og derefter en cand.merc.aud. Går du den praktiske vej, arbejder du som revisor sideløbende med, at du typisk tager en HD-R og siden en cand.merc.aud. på deltid.

For alle er der et krav om minimum tre års praktisk erfaring som revisor. Herefter kan du indstille dig til eksamen som statsautoriseret revisor, hvor du skal bestå tre skriftlige og en mundtlig eksamen.

Kilde: FSR – danske revisorer.