Ny talentplan skal sikre dansk indflydelse i EU

05-12-2017
4 min.
Med en ny handleplan vil finansminister Kristian Jensen sikre, at der ansættes flere danske embedsmænd i EU-systemet. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Finansminister Kristian Jensen gør det nu til sin mission at få flere danske embedsmænd til at rette blikket mod en karriere i EU’s institutioner.

Tre initiativer:

Målrettet træning og information om en karriere i EU. Det henvender sig til eksempelvis ansatte i centraladministrationen. Initiativet inkluderer blandt andet en 'talentpulje' på 20 embedsmænd på tværs af ministerierne, der får muligheden for et særligt træningsforløb op til prøven. 

Flere udsendte nationale eksperter. Frem mod 2025 skal antallet af danske eksperter i EU fordobles til 100 i alt. Dette gøres i håbet om at skabe en større interesse for en karriere i EU blandt eksperterne.

Styrket samarbejde med EU’s personalekontor, EPSO. Målet er at afmystificere en karriere i EU for danskere, især på universiteterne. Det inkluderer også en øget dialog med universiteterne og studenterorganisationerne i form af blandt andet karrieredage og studenter-ambassadører.

En talentplan for danske embedsmænd er en af finansminister Kristian Jensens nye tiltag for at sikre dansk indflydelse i Bruxelles. 20 danske embedsmænd bliver indstillet til at få ekstra træning og information om den berygtede EU-adgangsprøve concours.

”Vi står over for en situation, hvor rigtig mange danskere ansat i EU forlader os inden for de kommende år. Derfor skal vi have fødekæden i gang, og så skal vi have flere til at bestå adgangsprøven,” siger Kristian Jensen, der nu igangsætter tre initiativer, der skal få flere danskere ansat i EU.

Baggrunden er, at Danmark risikerer at miste indflydelse i EU-Kommissionen, når op mod 40 procent af Dan-marks 400 ansatte i kommissionen i løbet af de næste 10 år går på pension. Og det samme gør sig gældende for ansatte i Europa-Parlamentet.

Fordobler antallet af udsendte

Frem mod år 2025 vil Kristian Jensen fordoble antallet af udsendte nationale eksperter i EU til 100. Det gøres også for at give udvalgte embedsmænd en øget interesse for en karriere i EU efter en udsendelse på typisk to til fire år.

Derudover skal EU’s personalekontor, EPSO, til Danmark for at afmystificere adgangsprøven, den såkaldte concours, der giver adgang til ansættelse i EU’s institutioner. Traditionelt set har danskere haft svært ved prøven, som kun 9 danskere har bestået siden 2011. 

20 talenter vælges ud

Fra 2018 skal de danske ministerier påbegynde jagten efter 20 medarbejdere på tværs af alle ministerierne, der har forudsætningerne for at fortsætte karrieren i en af EU’s institutioner. Det kan fx være medarbejdere med en særlig interesse for EU, men også blot dygtige medarbejdere.

De 20 særlig dygtige medarbejdere skal gennemgå et forløb på et år op til den adgangsgivende prøve, hvor de modtager målrettet træning og information om, hvordan de kan klare sig igennem prøven. Selvom det ifølge Kristian Jensen kan virke bagvendt at sende dygtige talenter ud. 

”Jeg tror ikke, der er noget ministerium, der ikke har en kontakt til EU. Derfor er det i vores egen interesse at sende dygtige folk til Bruxelles for at få lige præcis den adgang og den forståelse for danske vilkår, som der er brug for. Det er hjælp til selvhjælp at få nogen i EU med dansk viden,” siger han.

Talenterne vil skulle bruge deres arbejdstid på det særlige forløb, og ministerierne vil som udgangspunkt ikke modtage kompensation for den manglende arbejdskraft. Men det er ifølge Kristian Jensen nødvendigt for ministerierne at være med på idéen alligevel.

”Det er meget kortsigtet, hvis de ikke kan se interessen i det. Fx har Sundhedsministeriet eller Fødevareministeriet så mange forskellige kontakter til Bruxelles, at de skal have nogen i EU-systemet, der forstår danske traditioner, danske forhold og dansk forvaltning,” siger han.

Godt for karrieren

Hidtil har det været svært at lokke embedsmændene afsted til Bruxelles, blandt andet fordi det ikke har været specielt karrierefremmende.

Ifølge finansministeren skal en karriere i EU nu ses som en forlængelse af karrieren i Danmark, og ikke som et afhop. Det er nemlig en ressource at have EU på CV’et, hvis man på et tidspunkt vælger at vende tilbage til Danmark igen, mener han.

”Man kan tydeligt se, om man i ministerierne tager imod dem, der kommer tilbage fra EU, som en ressource, eller som nogen, der har været på en langvarig orlov og vender hjem igen. Jeg anser dem for at være en ressource, og jeg anser dem for at være nogle af de bedste medarbejdere til at kunne styre os igennem drøftelserne i EU bagefter,” siger han.

Det er op til de konkrete ministeriers personaleafdelinger, hvordan en karriere i EU skal blive meritgivende i forhold til en eventuelt fortsat karriere i ministeriet. Derfor vil Kristian Jensen øge opmærksomheden i ministerierne på, at medarbejdere med indsigt i EU er vigtige for samspillet mellem det pågældende ministerium og EU.



”Hver minister, der sidder som forvaltningschef på deres område, skal blive opmærksom på det. Og så skal Moderniseringsstyrelsen som statens fælles personalemyndighed sørge for, at man kigger efter det ude i de forskellige styrelser og ministerier,” siger han.

Familien skal med

Et andet problem, som har lagt en dæmper på søgningen til EU-systemet fra danske embedsfolks side, er jobsituationen for partnere eller ægtefæller. Den problemstilling ligger dog uden for den nye handleplan.

Ifølge Kristian Jensen er jobmulighederne for de udsendte danskere i dag også gode. Flere danske organisationer er aktive i EU, og det kalder også på flere danskere i Bruxelles, og ifølge finansministeren ser danske virksomheder i EU også det samme problem, som han gør.

”Hvis Danmark bliver underrepræsenteret, eller kendskabet til danske traditioner ikke er dominerende længere, så bliver vi glemt. Så bliver organisationerne glemt. Så de har også en egeninteresse i at være med,” siger han.

Hvad vil I gøre for at hjælpe de udsendte danskeres ægtefæller med at finde karriere i EU?

”Vi har tænkt os at føre en dialog med danske organisationer i EU om, hvad de kan gøre for at åbne op for at få flere ind. I dag er der rigtig mange danske organisationer, der har kontorer i Bruxelles. Det betyder, at der er flere jobmuligheder. Derfor håber jeg, at det vil være muligt for mange af dem enten at tage det som et studie eller efteruddannelsesår afhængigt af, hvor de er henne i deres karriere,” siger han. 

 

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Søren Halskov

10.12.2017 kl. 16.44

Bortset fra beslutningen om at fordoble antallet af udsendte eksperter er initiativerne ikke nye - træning til ansættelsesprøver har eksisteret i forskellige varianter siden 2010, det samme har kontakten til EPSO, karrieredage etc. Men god gerning kan naturligvis ikke gøres for tit :-)

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gert Jensen

13.12.2017 kl. 23.01

Bruxelles er ikke København, Paris, London, Berlin eller Lisbon. Med mindre lønningerne er lidt mere attraktive end hvad man få i DK efter en universitetsudd. og flere års erhverserfaring, så har jeg meget svært ved at se hvad der skulle få mig til at flytte dernede og bo et sted, hvor der er begrænset karrieremuligheder pga senioritetsprincippet, en beskidt og ucharmerende by og blive tvunget til at lære fransk.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.