Kvinder og mænd har hver deres favoritter

Tidligere i år svarede syv procent af de adspurgte studerende i en Djøf--undersøgelse, at de havde anvendt præstationsfremmende midler på studiet. De syv procent svarede også på, hvilke midler de havde prøvet. Svarene viser, at kvinder i højere grad bruger betablokkere (der normalt anvendes ved hjerte- og kredsløbssygdomme), og at flere mænd end kvinder bruger ritalin (der bl.a. bruges til behandling af ADHD).

Tallene er så små, at de skal tages med masser af forbehold. Men da Jeanett Bjønness fra Center fra Rusmiddelforskning så dem, genkendte hun tendensen. Hun har interviewet 60 studerende, der alle havde brugt medicin eller illegale rusmidler i forbindelse med deres uddannelse.

Ifølge hende bruges betablokkere særligt for at afhjælpe stress i forbindelse med mundtlige eksamener, mens ritalin og lignende præparater for det meste anvendes for at opnå bedre koncentrationsevne under eksamenslæsningen. Hun pointerer dog, at man i forskerkredse ikke er enige om effekterne af stofferne.

”Et sted mellem halvdelen og to tredjedele af dem, jeg interviewede, havde taget de to typer medicin. De allerfleste af dem, der tog ritalin, var mænd, og alle, som tog betablokkere, var kvinder. På den måde bekræfter mit kvalitative materiale de tendenser, som man ser i Djøfs undersøgelse.”

Kønsforskelle, men…

Jeanett Bjønness oplevede, at de unge følte et pres for at klare sig godt i uddannelsessystemet, men at de havde forskellige måder at håndtere presset på. Flere af kvinderne så det som et negativt problem, som mange også søgte hjælp til at håndtere. Hvorimod flere af mændene oplevede presset som en sjov konkurrence, som motiverede dem.

Hun mener godt, at man kan tale om en tydelig tendens til kønsforskelle, men opfordrer samtidig til, at tendensen bør undersøges nærmere. Igennem sine interviews opdagede hun, at de studerende finder en del af deres identitet i, hvad medierne skriver om dem. Så hvis fx Djøfbladet skriver, at der er kønsforskelle, uden at man ved, hvorfor de er der, kan det godt have en selvforstærkende effekt.

”Snarere end at bidrage til en mere nuanceret viden, vil undersøgelserne dermed bidrage til at reproducere kønsstereotyper,” afslutter hun.

Læs om Nanna, der dulmer eksamensangsten med betablokkere Betablokkere er ikke snyd.