Jeg frygter for min fremtid i Storbritannien

7.12.2017

af

Illustration: Michael Werge

Illustration: Michael Werge

John Carstensen har boet ti år i Storbritannien, og de sidste seks arbejdet som embedsmand i DFID. Han frygter, at Brexit kan fratage ham retten til at arbejde og leve i landet og få voldsomme konsekvenser for ham og hans familie.

Hvad var din reaktion, da resultatet af Brexit stod klart?

Jeg var ikke så overrasket, da jeg havde fulgt godt med i medierne forinden. Men blev til gengæld hurtigt bekymret for konsekvenserne for min familie og min arbejdsmæssige situation.

Hvordan kan Brexit komme til at påvirke din arbejdssituation?

Min arbejdsgiver, som er den britiske regering, meldte hurtigt ud, at der ikke var grund til bekymring, og at intet havde ændret sig. Men hurtigt stod det jo klart, at alt har ændret sig. Inden marts 2019 skal forhandlingerne mellem EU og Storbritannien være afsluttet, hvilket ikke er særlig sandsynligt. Og falder der ikke en aftale på plads, kan jeg miste retten til at arbejde, bo og eje fast ejendom i Storbritannien, selvom min kone og søn er britiske. Rettigheder, som den britiske regering har afvist at give os, hvis ikke briterne får samme rettigheder i EU. Så jeg føler mig reduceret til en brik i et forhandlingsspil, ikke som en værdsat borger.

Jeg planlægger at gå på pension om seks-syv år, og har optjent pension i både Danmark og Storbritannien. Men vi aner ikke, hvad der sker med EU´s gensidige anerkendelse af pensionsrettigheder, når Storbritannien træder ud, og hvad jeg har at leve af.

Jeg har derfor været med til at starte et netværk for de cirka 100 kolleger, jeg har i DFID, der er EU-immigranter ligesom jeg. Sammen holder vi os orienteret og er i dialog med vores arbejdsgiver og The Home Office (det britiske indenrigsministerium, red.).

Hvad vil det betyde for dig og din familie, hvis du ikke kan blive i Storbritannien?

Det vil betyde, at vi må forlade landet, og det vil være katastrofalt. Min søn er handicappet, blandt andet på sit sprog og sin tale. Vi ville oprindelig gerne have haft, at han blev tosproget, men det har ikke været muligt. Derfor ville det være utrolig svært for ham at blive tvunget til at flytte til et andet land.

Før afstemningen overvejede jeg at søge britisk statsborgerskab, men er nu i tvivl. For selvom mine venner og familie altid har hævdet, at Storbritanniens voksende fremmedhad ikke er rettet mod venligtsindede europæere som mig, så viser Brexit jo noget andet. Og spørgsmålet er, om man har lyst til at blive statsborger i et land, hvor man reelt er uønsket og skal forsvare at være udlænding. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet