Hvordan sikres sammenhæng?

Det er en bekymrende tid, vi lever i. Verden ledes for tiden af en amerikansk præsident, som opfører sig stadig mere ejendommeligt. Facts er ikke længere udgangspunktet for diskussioner om afgørende samfundsspørgsmål, og den stadig mere komplicerede verden, vi lever i, synes at lede stadig flere til en form for afmagt, hvor mennesker lukker sig inde i ekkorum på Facebook, ser Fox-news eller læser en uendelig strøm af såkaldte blogs på aviserne hjemmesider. Blogs, som mest handler om at sige bøh på en ny måde, der skal give klik, og som ikke rigtig bringer nogen af os ret meget videre.

Med andre ord kan man være bekymret for sammenhængskraften i mange lande, også Danmark, når afstanden mellem en stadig mere forfladiget debatform og de reelle (stadig mere) komplicerede samfundsforhold øges.

Revisions- og konsulenthuset Deloitte har sammen med Kraka startet et flerårigt udredningsprojekt, hvor vi forsøger at skabe et sagligt og uhildet grundlag for at diskutere, hvordan vi får Danmark sikkert og godt videre ind i de næste årtier. Vi præsenterede på konferencen den 29. november den første af en lang række rapporter, som behandlede danske virksomheders styrkepositioner, vores institutioners kvalitet, produktiviteten (som er bedre end frygtet) og globaliseringens nedslag i de forskellige dele af landet.

Danmark godt rustet

Vores projekt har fået navnet ’Small Great Nation’, fordi Danmark heldigvis er godt rustet til de kommende år, men der er ikke noget, der sker af sig selv.  Som Deloittes nordiske chef, Anders Dons, har bemærket, så er alle vilde med at høre om Danmark og vil lære om os, når de rejser ud i verden, men når de så kommer hjem…?

Vi mener, der er brug for også at kigge nærmere på og diskutere, hvordan vi kan sikre sammenhængskraften herhjemme på den lange bane.

Kraka-Deloittes projekt ’Small Great Nation’ kommer med data, analyser og fakta, ikke meninger, ikke holdninger, og vi har ikke de færdige svar. Krakas forskere holder den faglige fane højt for at skabe grundlaget for debat. Svarene vil vi søge i dialog med danskerne på baggrund af vores arbejde. I hele Danmark.

Vi stiller en række spørgsmål, og herfra kigger vi nærmere på, hvad det eksempelvis gør ved os danskere, at globaliseringen har været voldsom især i 00’erne, at indvandringen er taget til, at teknologien ser ud til at udvikle sig i et tempo, hvor kun de færreste af os kan følge med. Den usikkerhed, som alle disse faktorer kan føre med sig – usikkerhed om fremtiden, om job, om børnenes fremtid osv. – den usikkerhed kan betyde, at vi kommer i hver vores båd og ikke i fremtiden forbliver den samlede nation, som vi ønsker at være. 

Hårdest ramte landsdele

Kraka har som led i den første rapport analyseret, hvor globaliseringen har ramt hårdest i Danmark. Forstået som dér, hvor man har nedlagt mest produktion i Danmark og flyttet den til udlandet. Der hvor mennesker i størst omfang har oplevet, at deres arbejdspladser er flyttet til udlandet. Det et primært Syd-, Vest- og Nordjylland.

Da kineserne kom med i WTO i starten af århundredet, blæste globaliseringen afsted. Siden 2008 er den aftaget og ikke alene på grund af finanskrisen, men – ser det ud til – i det hele taget. Her er dilemmaet: Det er godt for Danmark, at vi sender produktion ud af landet, som kan udføres billigere og mere effektivt der, og lader vores højproduktive danskere arbejde med at skabe større værdi i andre mere produktive job herhjemme.

Men hvad der måske er godt for Danmark som nation, er særdeles ubehageligt for den enkelte, når fyresedlen kommer, familien måske skal flytte, og der måske går mange usikre måneder, inden familien igen får styr på sin økonomi. Kan det undre, at man da ser lidt mere subjektivt på situationen?

Hvis man dertil lægger, at – hvad Kraka-Deloittes projektets første rapport også viste – andelen af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked har været støt stigende siden 1990’erne, så det nu er hver tiende, der er udlænding, så kan danskere, der ser deres arbejde forsvinde til udlandet i globaliseringens malstrøm, måske blive endnu mere triste.

Færre ledige i Polen

Det saglige her er, at Danmark ikke kan klare sig uden udenlandsk arbejdskraft, hverken nu eller i fremtiden. Både de dygtige skal kunne komme her, men ligeså dem, der hjælper i eks. byggeriet og landbruget. I dag er ledigheden i Polen lavere end i Danmark, hvorfor prisen for at få en polak til Danmark stiger og stiger. Den fleksibilitet, der ligger i, at arbejdsmarkedet kan få bistand udefra, reddede reelt opsvinget i 00’erne fra at køre økonomien i sænk.

Det mest brandvarme emne i den politiske debat handler på andet årti om udlændinge. Emnet er brandvarmt, bl.a. fordi politikerne ved, at der er en stor bekymring for udlændinge i vælgerhavet, både i forhold til almindelig indvandring i form af flygtninge, men også hos dem, der ser udlændinge komme til Danmark for at arbejde. Det er ingen tilfældighed, at fagbevægelsen – lidt uklædeligt og med 3F i spidsen – åbenlyst bekæmper enhver form for indvandring til arbejdsmarkedet. Her er dilemmaet: Spørger man – hvad vi har gjort i ’Small Great Nation’-projektet – toppen af Danmarks erhvervsledere om, hvad der er Danmarks største udfordring fremover, så siger de alle i kor, at vi skal være mere åbne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Prøv og ring til IT-branchen og spørg, om de mangler specialister? Prøv og ring til Danish Crown og spørg, om de mangler ufaglærte til deres slagterier? Det er ifølge erhvervslederne alle stationer, der skal bemandes med danskere, men også delvist med udlændinge fremover.

Den politiske debat

På Christiansborg er der desværre en tendens til at drøfte udlændinge under én kam i stedet for at skille arbejdsmarkedet fra den mere generelle debat om indvandring. Dette er bekymrende på den lange bane, for Danmark skal kunne modtage dem, der kan og vil arbejde.

Så i projektet ’Small Great Nation’ skal det analyseres videnskabeligt, hvordan berettiget bekymrede danskere, der rammes af virksomhedslukninger, ny teknologi, globalisering, indvandring osv. kan føle sig som en del af fælles-skabet også i årtierne fremover, samtidig med at vi sikrer, at vi i Danmark stadig er produktive, så vi kan leve i det velfærdssamfund, som vi alle kender og sætter pris på. Og som udlændinge priser overfor bl.a. Deloittes topchef.

Det er ikke nogen nem opgave. Og det er heller ikke en speciel dansk opgave. Trump har i USA vist, hvordan han populistisk har udnyttet en situation, hvor store dele af amerikanerne føler sig hægtet af. Helt af. Det er ikke en situation, som vi ønsker i Danmark.

Hvordan gør vi det? Det ved vi ikke endnu. Men vi vil kaste os sultne over opgaven og tage diskussionen i regi af bl.a. ’Small Great Nation’-projektet med danskerne for sammen at give et bud på svarene.

Den vigtigste opgave i vor tid.