Flest bliver hængende på KU

Studerende, der vælger at læse økonomi på Syddansk Universitet, har næsten dobbelt så stor risiko for at droppe ud det første år som dem, der starter på økonomi i København. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og generelt er forskellen i frafald stor på tværs af landet. Djøfbladet har opgjort, hvor studerende på typiske djøf-studier oftest falder fra. En konklusion er, at studerende på Københavns Universitet hænger mest på, mens de på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet oftere siger farvel og tak.

Generelt er flere end hver femte bachelorstuderende på en djøf-uddannelse væk igen inden for det første år, viser opgørelsen, og det er blandt andet studier som økonomi i Odense og organisatorisk læring i Aalborg, der trækker op. Her er henholdsvis 23 og 24 pct. af de studerende forsvundet i løbet af ét år. Omvendt holdes tallet nede af uddannelser som statskundskab på Københavns Universitet og Inter­national Business på CBS med frafald på 10 og 11 pct.

Kulturel kapital spiller ind

Årsagen er dog næppe, at studier i København er bedre end i resten af landet. Forklaringen er snarere, at der er en regional forskel på, hvor studerende med bestemte sociale bag­grunde søger hen, siger professor i sociologi Martin D. Munk, Aalborg Universitet.

Aalborg og Syddansk Universitet har nemlig relativt flere studerende fra ikke-boglige hjem end Københavns Universitet, hvor ansøgerne især kommer fra klassiske akademikerhjem. Aarhus Universitet, RUC og til dels CBS indtager her en midterposition med et mere blandet optag.

Og en svagere social baggrund giver højere risiko for at falde fra.

”I fagsproget kalder vi det kulturel kapital, det vil sige viden om, hvordan man gør tingene. Har man har lært det ved spisebordet under sin opvækst, så klarer man sig alt andet lige bedre på en videregående uddannelse.”

Lavt snit øger frafald

Den sociale baggrund kan i nogen grad også aflæses i karaktersnittet fra gymnasiet, har forskellige studier påvist. Og parres djøf-uddannelsernes frafald med adgangskrav til studiet, ses der en vis sammenhæng. Generelt falder flest fra på uddannelser med lavere adgangskrav.

Det er også de erfaringer, man har gjort sig på økonomistudiet på Syddansk Universitet. De seneste år har uddannelsen optaget alle ansøgere, mens førsteårsfrafaldet i gennemsnit har ligget på 23 procent.

Studieleder Christian Kronborg har kigget på studiets frafaldstal. Og de viser tydeligt, at jo lavere en studerendes snit er fra gymnasiet, jo højere er risikoen for at falde fra. Studerende med et snit på under 4 fra gymnasiet har dobbelt så høj risiko for at droppe ud sammenlignet med dem, der har et snit på over 6.

Flere studier hæver adgangskrav

”Fra næste år skærper vi vores adgangskrav, så man skal have mindst 4 i snit i sin adgangsgivende eksamen og mindst 6 i matematik på A-niveau for at komme ind. Det, tror vi, kan reducere noget af frafaldet,” siger Christian Kronborg.

Generelt tyr flere og flere studier til at indføre strengere adgangskrav for at mindske frafald. Navnlig har humanistiske og naturvidenskabelige studier tænkt sig at hæve adgangs­barrieren, men også enkelte djøf-studier. Offentlig politik på Aarhus Universitet ligger med 31 procent i top på djøf-uddannelsernes frafaldsliste. Indtil nu har der været frit optag, men fra 2019 skal ansøgere have mindst 6 i snit fra gymnasiet for at kunne blive optaget.

Fra Københavns Universitet lyder meldingen, at alle bacheloruddannelser fra 2018 også vil få et adgangskrav på mindst 6. Det sker netop i et samlet forsøg på at få studerende ind, som ikke dropper ud igen.

Karakterkrav favoriserer djøfere

Og adgangskrav vil have en tydelig effekt på frafaldet, mener ph.d. Laura Louise Sarauw, der forsker i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet. Til gengæld kan det give et andet problem, når nu karaktersnit har en tæt korrelation med social baggrund.

”En højere adgangskvotient vil jo betyde, at man udelukker mange af dem, der kommer fra ikke-boglige hjem, fra at komme ind på akademiske uddannelser. Unge som ellers kunne have draget meget nytte af et studie,” siger hun.

Desuden vil højere adgangskvotienter kun føre til flere studerende med en akademisk eller på anden måde ’privilegeret’ baggrund, pointerer Laura Louise Sarauw. Og især for djøf-uddannelserne kan det være et problem.

”Når mange djøfere befinder sig i stillinger, hvor de administrerer eller bestemmer over andre, betyder højere adgangskvotienter jo blot, at man lukker flere af de samme ind i den gruppe. Spørgsmålet er, om det er det, vi ønsker, eller om vi synes, det er godt med social diversitet i sådan en klasse.”