"SoMe er en gave til lande af vores størrelse"

Hvad har du opnået ved at være til stede på sociale medier, som du ellers ikke kunne opnå?

”I et land som Indonesien får vi meget ud af det. Det handler ikke kun om branding af Danmark, men også om at indgå i dialog om emner, som er oppe i tiden. Fx menneskerettigheder eller plastikforurening af verdenshavene. Samtidig med at vi bag kulisserne arbejder intenst med regeringen, bruger vi sociale medier til tre ting: At gøre opmærksom på Danmarks rolle, at kaste lys på globale problemer og at anerkende, at Indonesien tager ansvar – og motivere myndighederne til at fortsætte.

De sociale medier afmystificerer, hvad diplomati er. De skaber transparens, og det harmonerer godt med danske værdier og vores øvrige arbejde. SoMe er en gave til lande af vores størrelse.”

Ser du de sociale medier som en styrke eller en svaghed for diplomatiet?

”Udelukkende en styrke. Det kan godt være, at der er eksempler på, at der bliver lækket oplysninger ved forhandlingsbordene, men min erfaring er entydigt positiv. De sociale medier er med til at styrke ansvarligheden. Der er en direktehed mellem borgere og magthavere, og det er i høj grad vigtigt i et land, som er et ungt demokrati.

Vi får indimellem kritiske kommentarer. Men det ser vi kun som en styrke, der gør os klogere på, om der er debatter med eskalationspotentiale, som vi skal være opmærksomme på og i sidste ende være parate til at reagere på. Så i den forstand er SoMe også et glimrende ’tidlig varsling’-instrument.”

Hvad har Donald Trump betydet for den diplomatiske brug af Twitter?

”Jeg kan ikke forholde mig direkte til ham, men bare sige, at med brugen af de digitale redskaber følger et ansvar. Uanset om man er leder, ambassadør eller borger. Vi tænker hver eneste gang over, om vi kommunikerer på en måde, der kan blive set som eksempelvis kulturelt eller religiøst anstødeligt. Og jeg vender det med kolleger, hvis jeg er i tvivl.”

Kritikere mener, at Twitter er med til at bryde den diplomatiske fortrolighed?

”Jeg oplever modsat, at Twitter kan understøtte arbejdet. Fx havde vi meget direkte forhandlinger med indoneserne på et meget højt niveau omkring bæredygtig energi og kampen mod klimaforandringer. Her blev der sagt nogle ting, som faktuelt ikke var korrekte. Vi påpegede det – og her løfter jeg ikke sløret – på en overordentlig direkte måde under møderne med indonesiske beslutningstagere, men brugte også SoMe til at understøtte fakta. Her offentliggjorde vi tal og andre eksempler på businesscases – og kom på den måde med implicit input til forhandlingssituationen.