Sådan skriver du en bedre opgave

Eksperter peger på, at de studerende mangler undervisning i at skrive akademisk på samfundsvidenskabelige uddannelser. Lotte Rienecker, der arbejder som konsulent på RUC, er ekspert i akademisk skrivning og én af forfatterne til bogen ’Den gode opgave’. Hun har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med at undervise studerende og undervisere i akademiske opgaver, projekter og specialer.

Ifølge Lotte Rienecker er det normalt, at de studerende faktisk ikke er klar over, at de har udfordringer med den akademiske skrivegenre. Når hun har undervist studerende i opgaveskrivning, er det ofte sket, at de vil have hjælp til sproget og ikke til selve opbygningen af opgaven, dens design, som er der, hvor en stor del af udfordringerne ligger. 

”De studerende tror, at de har problemer med at formulere sig, men i virkeligheden handler det om elementer som argumentation, forbehold, og hvor meget man kan generalisere. Hvad kan man fx tillade sig at sige, når man har tre små forkølede eksempler, og man godt kunne tænke sig at udtale sig om noget lidt større?” siger hun. 

Hvis du sidder og tænker, at det er spild af tid, fordi du alligevel ikke skal bruge det til noget, efter du er færdig med studierne, så tager du ifølge Lotte Rienecker fejl. Den akademiske genre har faktisk et formål.

”I bund og grund lærer det en at være undersøgende. To vigtige ting, man kan lære af at skrive opgaver og projekter, er, hvordan man skal forholde sig til kilder, og hvordan man laver undersøgelser. Det er relevant for mange, også når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Alle skal selvfølgelig ikke være forskere og sidde og skrive lange research papers, men i virkeligheden er rigtig mange af professionernes skrivegenrer afledt af den genre,” siger hun.

5 råd til at skrive bedre opgaver

Vi har spurgt Lotte Rienecker om, hvordan man bliver bedre klædt på til at tackle de akademiske opgaver og projekter. Hun giver fem råd:

​1. Gør op med dig selv, hvad der egentlig er argumenterne. Argumentationen er en hjørnesten i videnskabelige tekster. Alle argumenter, du fører, skal udgøre ét argument for den overordnede påstand, du kommer med i opgaven. Undgå absolut at postulere. Når du postulerer, fremlægger du påstande uden tilstrækkelig dokumentation, og det er en typisk faldgrube for mange. Hvis du er i tvivl om, hvornår du argumenterer, så vær opmærksom på argumentationssignaler som ’derfor’, ’fordi’ og ’eftersom’. Og vær så opmærksom på, at du skal være saglig. Du skal ikke få ret i din påstand, du skal bidrage til den viden, der knytter sig til opgaven. Hold en nøgtern og nuanceret tilgang, derved demonstrerer du også en faglig modenhed.

​2. Begrund alle elementer, du vælger. Metoder, teorier, begreber, data, kilder. Begrund alt, hvad du gør.  Begrundelser viser, at man har inddraget elementer bevidst og selv har skabt en sammenhæng i sit projekt, som man kan argumentere for.

​3. Start med at lave en liste over de 5-10 mest relevante kilder og begrund, hvorfor de er relevante. Det gælder også datasæt og empiri. Dine kilder er den litteratur, som fagets teorier og metoder opbevares i, og det er bl.a. i brugen af dem, du demonstrerer, hvor god du er til at håndtere faget. Hvis du er god til at finde og begrunde valg af kilder, viser du, at du kan finde relevant materiale og relatere det til din egen problemformulering og evt. empiri. Der findes ikke noget svar på, hvor mange kilder du skal have med, så lad være med at spørge din underviser om det. Sørg dog for, at du også bruger de nyeste, mest kvalificerede og grundigste kilder. Husk også at kvalificere dine kilder. Det betyder, at du kort introducerer og motiverer inddragelsen af dine kilder, også selvom det er velkendte kilder. Det viser, at du kan begrunde at inddrage de kilder, du har valgt.

​4. Skriv hvad du gør, hvorfor du gør det, og hvordan du gør det, og etabler en forbindelse mellem de forskellige elementer. Det hedder at metakommunikere. Det viser, at der er en sammenhæng mellem opgavens dele, og at du har styr på den faglige sammenhæng og kan videreformidle det til læseren. Det tvinger også skriveren til at overveje, hvad man vil bruge informationen til, og det betyder, at man undgår blot at gengive eller beskrive. Man kan gøre det på flere forskellige måder. Fx kan man bruge det i kapitelindledninger eller i opsamlinger på afsnit. Det kan også være noget så simpelt som at skrive ’bemærk at’, ’i modsætning til’ eller ’sagt på en anden måde’. Brug det dog med måde. Censor og underviser har læst mange videnskabelige tekster, så sørg for, at det ikke bliver en erstatning for substans. Du kan øve dig i det ved at overdrive brugen af metakommunikation i din kladde og efterfølgende fjerne det, du vurderer, er overflødigt.