”Ja, anklager i Frederikssund og senere Gladsaxe, men efter to år kom jeg så til Rigspolitichefen og var samtidig medhjælper hos statsadvokaten for Fyn. Jeg mødte i straffesager i Odense, Svendborg, Lolland Falster og på Bornholm. Jeg syntes, at jeg rejste hele tiden, så jeg søgte en stilling i Domstolsstyrelsen som personalefuldmægtig og fik den. En dag ringede justitssekretæren og skulle have genbesat en stilling. København lå under mit område, og jeg kiggede på tallene og måtte sige til ham, at deres normering altså var, som den skulle være. Så blev han vred og sagde, at jeg ikke vidste noget som helst om, hvad der foregik ude ved domstolene: ’Nu har jeg en dommerfuldmægtig, der går på barsel – den kan du jo søge og komme ud og opleve den virkelige verden – farvel!’ Jeg søgte stillingen, og så var det jo lidt svært ikke at give mig den.”