"Jeg tror på noget så gammeldags som hårdt arbejde"

Det kræver blot et kig ud af vinduet, når Bjørn Sibbern skal minde sig selv om, hvad der driver ham som leder. Derude, et pænt stykke under hans skyskraberkontor på 50. etage, står Frihedsgudinden og rækker sin fakkel op imod ham.

”Frihed har altid været en grundværdi for mig og en vigtig del af min ledelsesstil. Det er klart, at når der er problemer – when the shit hits the fan – så står jeg der sammen med mine medarbejdere. Men i hverdagen skal de have den nødvendige frihed og tillid fra mig til at gøre deres arbejde, uden at jeg blander mig i alle detaljer,” siger han.

Den filosofi var en selvfølge, før Bjørn Sibbern for et år siden satte sig til rette i hjørnekontoret her i Nasdaqs hovedkvarter i New York. Han kom fra et job som øverste chef for den danske fondsbørs, Nasdaq Copenhagen, og hans tilgang som leder var typisk nordisk med høj medarbejderindflydelse og åbne diskussioner i lange baner. Men pludselig blev han ofte mødt af tavshed på møderne. I USA holdt medarbejderne sig ærbødigt tilbage, når danskeren med den lange titel, Executive Vice President for Global Information Services, var til stede.

”I Danmark er der tradition for, at alle taler lige ud af posen og siger deres mening. Herovre prøver folk som regel at få en fornemmelse af, hvad jeg mener, før de siger noget. Kulturen er meget hierarkisk, og folk vil gerne være på linje med chefen. Så jeg gør mega meget ud af at skabe tillid og være lyttende – også for at opfange, om tingene går, som de skal.”

Savner du den mere frie tone, der var i Danmark?

”Både og. Jeg synes sjældent, at man entydigt kan sige, at den ene kultur er bedre end den anden. Det er bare forskellige måder at gøre tingene på. I Danmark går der jo omvendt meget tid med, at folk mener en masse og rask væk udtaler sig, selv om de ikke har den fornødne viden at støtte sig til. Det kan også blive for meget.”

Holder fast i sig selv

Bjørn Sibbern valgte at se det som en udfordring, at medarbejderne opfattede ham som anderledes end de amerikanske chefkolleger. Han besluttede at holde fast i den stil, han ankom med, og mens mange chefer imødeser de årlige medarbejdermålinger med gru, forholder det sig stik modsat for konkurrencemennesket Sibbern. Hans mål er at få den højeste medarbejderscore i Nasdaq.

”Jeg tør godt være mig selv, selv om jeg er en anden ledertype, end de normalt ser herovre. Jeg har ikke noget behov for at tage 90 procent af taletiden på møderne, men prøver at træde et skridt tilbage og lade medarbejderne komme på banen, også selv om det måske i første omgang får mig til at fremstå svagere. Det har medarbejderne selvfølgelig skulle vænne sig til. Men man kan ikke vende op og ned på sit ledelseskoncept, fordi man flytter til en ny kultur. Man må være tro mod den, man er.”

Passion for aktier

Hvem Bjørn Sibbern er, kan i grove træk opsummeres i de to hovedprioriteter, der strømmer side om side i hans tilværelse: Finansmarkedet og familien. Siden han som ung CBS-studerende fik et studiejob i en lille børsmæglervirksomhed, har en glødende interesse for aktiemarkedet rullet som det faglige blod i den to meter høje krop.

”Jeg ramte meget tidligt noget, som jeg havde en stor passion for, og det er passionen, der afgør, om du får succes. Jeg mærkede hurtigt, at børsmarkedet var spændende, så det blev dét spor, jeg fulgte,” fortæller han.

Hans karriere er gået via bl.a. E*TRADE Bank til Nasdaq, hvor han i ni år nåede at være både en markant direktør i København og ansvarlig for aktiehandlen i Norden. Han blev især kendt for at kaste sig ind i den offentlige debat og kæmpe for lempeligere skattevilkår for aktieinvesteringer.

”Det lykkedes mig at skabe en vis politisk lydhørhed, og jeg håber stadig, at man vil kopiere systemet i Sverige, som har en langt bedre aktiekultur end Danmark. Jeg mener helt oprigtigt, at det vil komme alle til gode, hvis man gør det mere attraktivt at investere. Både de små virksomheder, de private investorer og samfundet som helhed,” siger han. 

Hårdt arbejde

Det var også årene på fondsbørsen, der skabte grobund for hans nuværende job som en af de højest rangerende ledere hos Nasdaq i New York, og hans CV ligner en stålsat vandring mod en international toppost. Der har ikke været meget unødvendig stilstand på karrierestigens forskellige trin.

”Jeg tror på noget så gammeldags som hårdt arbejde og dedikation. Hvis du møder op med viljen til at arbejde hårdt, kommer du mindst 10 procent længere i livet. Sådan er det bare. Jeg yder en stor indsats, og det har jeg aldrig haft noget imod, så længe det, jeg arbejder med, er super spændende.”

På Manhattan løber hans arbejdsuger hurtigt op på 60-70 timer, og den arbejdsmængde er symptomatisk for Sibbern. Alligevel har han taget to supplerende uddannelser undervejs i karrieren: En HD i finansiering og en MBA.

”Jeg blev leder i en ret ung alder og har altid brugt meget tid på medarbejderne. Jeg havde ikke meget tid til faglig fordybelse, og det savnede jeg. Studierne var med til at tilfredsstille min indre nørd. Jeg tror ikke, at det har rykket alverden ved min karriere, at jeg videreuddannede mig, men det gav mig en følelse af at være up-to-date.”

Hvordan fik du tid, samtidig med at du havde børn og et krævende job?

”Lad mig sige det på den måde: Mit fremmøde var ikke verdens største. Jeg brugte mine aftener og nætter og kørte det i høj grad som selvstudium.”

Hvordan var dine karakterer så?

”Jeg lå stadig i den gode ende...”

Børnene måtte opgive alt

Det kan være svært at få øje på andet end nystrøgne pressefolder og evig orden i penalhuset, når man sidder over for Bjørn Sibbern. Men han erklærer selv, at han har taget sit kvantum søvnløse nætter. Som dengang han skulle navigere fondsbørsen igennem i en finanskrise, der grådigt gnavede i markedet. Eller dengang han fik tilbudt jobbet i New York, og hans to børn på otte og ti år var alt andet end begejstrede for idéen. 

”Jeg tænkte da på, om det var for meget at forlange af børnene at bede dem flytte med herover. Jeg var ret rolig ved selve jobbet, men tanken om, at mine børn ikke ville falde til, bekymrede mig. Jeg bad dem jo om at opgive alt det, de kendte – deres skole, deres venner og deres fritidsinteresser – for min skyld,” siger han.

Derfor flyttede han i første omgang alene ind i en lejlighed nær Wall Street, da han tiltrådte i november sidste år. Først i sommer fulgte hustruen og børnene med.

”Jeg var især nervøs for skolestarten på Manhattan, hvor børnene ingen kendte og ikke talte sproget flydende. Men det er foreløbig gået godt, og de er begyndt at have legeaftaler. Og på længere sigt kan det jo blive en stor gave til dem at være her og lære engelsk som andetsprog. Hvis de klarer at falde til her, kan de klare det meste.”

Er du en hård far?

”Min kone vil nok sige ja. Jeg erkender, at jeg sikkert stiller højere krav end gennemsnitsdanskeren. Det er jo ikke, fordi jeg kører en kinesisk disciplin derhjemme – mine børn får skam lov til at lege og være sig selv – men jeg lærer dem bl.a., at når man melder sig til noget, så skal man også gennemføre det. Hvis man gerne vil gå til svømning, skal man give det en reel chance og ikke bare stoppe efter første gang, hvis det ikke er sjovt længere. Og jeg vil også ærligt sige, at jeg synes, den danske folkeskole er for slap. Jeg kan godt lide, at mine børn lærer noget, og jeg sætter pris på den disciplin, der er i USA.”

Hvad synes du, der mangler i den danske folkeskole?

”Man kan godt stille højere krav, uden at børnene tager skade af det. Mine børn går på en helt almindelig folkeskole herovre, men alligevel er der en markant anderledes disciplin end i Danmark. Man kommer ikke for sent til timerne, og man laver sine lektier. Der er en anden respekt. I Danmark er folkeskolen dygtig til det sociale, men i USA er der nogle fastere rammer og tydeligere krav,” konstaterer han.

Nyd rejsen!

Men selv en mand, der værdsætter disciplin og udøver den mere end de fleste, må erkende, at der kun er 24 timer i døgnet. Bjørn Sibbern plejer at være blandt løberne ved New York Marathon, men i år har han aflyst. Han kommer til at tilbringe størstedelen af sine vågne timer på kontoret med den formidable udsigt. På nær weekenderne, som er helliget familien.

”Jeg er taxachauffør på fuld tid lørdag og søndag, hvor jeg kører mine børn til al mulig sport. Men det gør jeg nu med stor glæde,” siger han.

Til gengæld bruger han ikke meget tid på at spekulere på fremtiden.

”Jeg tror, at man skal passe på med hele tiden at kigge frem. Hvis man lægger en stor indsats i sit job og interesserer sig for det, man laver, skal det nok bringe én nogle spændende steder hen. Det eneste, jeg ved, er, at vi skal tilbage til Danmark om nogle år, for det har jeg lovet min familie. Indtil da vil jeg fokusere på at nyde den rejse, jeg er i gang med.”

Bjørn Sibberns bedste karriereråd: 

1. Man skal lave noget, man selv synes er super spændende. Passion bringer én meget, meget langt.
2. Vær klar til at ofre noget, især tid. Det er en forudsætning for en god karriere. Især i udlandet kommer man ikke langt med 37 timer om ugen.
3. Pas på med håndfaste karriereplaner. Vær åben for det, der sker. Der er mange ting, der spiller ind undervejs – også tilfældigheder.
4. Vær ikke bange for at prøve noget nyt. Jeg har arbejdet en del år i både Oslo og Stockholm, og det har ikke altid været sjovt at rejse frem og tilbage, men det var dét, der skulle til, hvis jeg ville have jobbet. Jeg har indimellem været i tvivl, når jeg stod foran noget nyt – men jeg har altid sagt ja og kastet mig ud på isen alligevel.