Iskold politik forstærkede videnstab

”De kunne have fået en specialkonsulent med 14 års erfaring i miljøret med til Viborg. En konsulent, som elskede sit arbejde, og som var villig til at pendle, hvis jeg kunne have været to lange dage i Viborg og tre dage i København,” siger Babette Bentley, der i dag er chefkonsulent i Byplan i Rudersdal Kommune, men var jurist i Natur- og Miljøklagenævnet, indtil nævnet flyttede til Viborg.

Der var rigtig mange af nævnets dengang 45 højt specialiserede jurister, som ville være fulgt med deres komplicerede sagsområde, hvis de havde kunnet få dén ordning, siger hun. Men de fik nej.

“Også selvom nævnsarbejdet i høj grad passer til hjemmearbejde, fordi man i udpræget grad arbejder alene med sine afgørelser. Men vores oplevelse var, at ledelsen – eller politikerne bag – var iskolde over for det tab af faglighed, der ville opstå.”

Resultatet var, at én ud af de 45 erfarne flyttede med, og at der i dag er nul af de 45 tilbage i Planklagenævnet i Viborg, som det nu hedder.

Tilbud kom ikke – eller for sent

Babette Bentleys oplevelse bekræftes af en ny rapport, som evaluerer de hid-tidige udflytninger.

Den konstaterer, at information om pendlerpakker og andre tilbud om fastholdelse til de erfarne medarbejdere slet ikke kom – eller kom for sent og for uklart. Lederne vidste i lang tid ikke, hvad de skulle sige til medarbejderne.

Resultatet var, at de erfarne djøfere, både ledere og medarbejdere, var flygtet til et nyt job, da de nyansatte ude i landet – typisk yngre, nyuddannede og/eller mindre erfarne med offentlig forvaltning – skulle oplæres.

Rapporten er gennemført af Rambøll Management for Djøf, Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen og er bl.a. baseret på interviews og spørge-skemaundersøgelser blandt medarbejdere og ledere i de fire udflyttede styrelser, Statens Administration i Hjørring, Nævnenes Hus i Viborg, Landsbrugsstyrelsen på Als og Geodatastyrelsen i Aalborg.

De manglende tilbud om fastholdelse og uklarheden har kostet dyrt i videnstab og må kunne gøres bedre næste gang, fastslår Djøf på baggrund af rapporten.

“Statsministeren er på vej med nye udflytninger. Regeringen bør denne gang sørge for, at viden og erfaring fastholdes i langt større omfang end ved første flytterunde. Det er både af hensyn til samfundet og til medarbejderne i de nye styrelser rundt omkring i landet,” siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

De få erfarne havde ikke tid til de nyansatte

Christian Bang Jacobsen er Djøf-tillidsrepræsentant i den nye Landbrugsstyrelse i Augustenborg på Als, som i 2016 slog dørene op stort set med lutter nyansatte.

Han har hele vejen oplevet et stort engagement for at få styrelsen genetableret.

“Men man kunne samtidig mærke, at flytningen med den store personaleudskiftning havde trukket tænder ud for medarbejderne i København. Introduktions- og oplæringsforløb af de nyansatte AC´ere var en mangelvare, eftersom de få erfarne medarbejdere, som var tilbage, havde travlt med at opretholde driften gennem egne opgaver.”

Hans råd til de næste udflytninger er, at arbejdsgiverne virkelig gør en indsats for at holde på de erfarne AC’ere.

“Du får ikke mange medarbejdere til at rive familien op og flytte så langt væk permanent. Men der må være nogle greb til at holde på dem i hvert fald i en periode. De penge, det koster, tror jeg, vil være godt givet ud.”

I den nye rapport er statusmeldingen fra Augustenborg, at stemningen er positiv og optimistisk blandt AC´erne, men også at 64 pct. oplever, at arbejdsbyrden er for høj.

“Det bør man som ledelse tage til efterretning,” siger Christian Bang Jacobsen.

“Der er en forståelse blandt os om, at det kræver en stor arbejdsindsats at konsolidere en ny styrelse, men også en forventning om, at der snart kommer mere ro på arbejdsmængden. Så endnu et råd: Giv de styrelser, som blev påvirket af den første udflytningsrunde, ro til at komme på fode igen.”

Blev i 11 måneder på grund af pendlerordning

Jurist Ida Bruun blev 11 måneder i jobbet, da hendes daværende arbejdsplads, Spillemyndigheden, flyttede til Odense. En pendlerordning med ret til to hjemmearbejdsdage og ret til at tælle arbejde i toget med gjorde udslaget.

“Ellers var jeg ikke blevet. Det havde overhovedet ikke kunnet lade sig gøre,” siger Ida Bruun, der lige har fået nyt job i Finanstilsynet.

I Udlændingestyrelsen, som i 2020 flytter med ca. 400 arbejdspladser til Næstved i et nyt domicil, iværksætter ledelsen efter nytår et forsøg med øget hjemmearbejde. Flere modeller skal prøves af for at få erfaringer med, hvordan det påvirker trivslen, fagligheden og produktiviteten i kontorerne, hvis mange kolleger fx arbejder hjemme 1-2 dage om ugen, fortæller styrelsens direktør Tanja Franck.

I 2018 skal mellem 60 og 80 jurist--arbejdspladser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen) udflyttes til Vordingborg. Her er pendlerordninger i første omgang blevet afvist af ledelsen.

“Men det er vigtigt, at vi får en pendlerordning. Ellers forsvinder hovedparten af de erfarne jurister, når datoen for udflytningen nærmer sig,” siger Djøf-tillidsrepræsentant Jacob Pless-Schmidt.

Sagsbehandlingen på arbejdsskadeområdet er i forvejen plaget af problemer med for lange ventetider.

“Udflytningen gør det bestemt ikke nemmere. Det får konsekvenser, hvis de erfarne jurister siger op inden flytningen,” siger Jacob Pless-Schmidt.

Få succes med fastholdelse

Selvom Geodatastyrelsen får kritik af medarbejderne for, at udflytningen kostede vidensflugt, og at der gik seks måneder, før der kom klarhed om en pendlerordning, fremhæver rapporten alligevel Geodatastyrelsen positivt.

For da den nye ledelse indgik en fastholdelseskontrakt med indbygget pendlerordning, lykkedes det rent faktisk at fastholde 25 procent af medarbejderne. Af de 24 erfarne, som underskrev kontrakten, er de 17 p.t. stadig i styrelsen i Aalborg.

Rapporten skriver, at Geodatastyrelsens succes skyldes, at ledelsen tog en struktureret tilgang til sagen og bl.a. hyrede et konsulentfirma til at gennemgå styrelsen som business-case med henblik på videnstab ved udflytningen.

“Business-casen viste med al tydelighed, at det var vigtigt at fastholde flest mulige medarbejdere og dermed sikre, at deres viden kunne blive overdraget til deres nye kolleger,” siger Geodatastyrelsens direktør, Pia Dahl Højgaard.

“Her var pendleraftalen ét af de virkemidler, vi kunne tage i brug. Desværre lykkedes det os ikke at ansætte nye medarbejdere i helt samme tempo, som de gamle forlod os, men pendleraftalen har uden tvivl betydeligt mindsket videnstabet.”

Nu har styrelsen forlænget pendler-ordningen i yderligere to år for at sikre en stabil transition, dvs. til og med udgangen af 2019.

Sophie Løhde vil høre mere

Moderniseringsstyrelsen er ifølge vicedirektør Linda Norstrøm Nissen i gang med at revidere en vejledning fra 2015 om inspiration til fastholdelse af medarbejdere ved flytning af statslige arbejdspladser.

Hun mener, at rammerne allerede giver god mulighed for at aftale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at de økonomiske muligheder for at fastholde medarbejderne også er gode. Men det er op til den enkelte arbejdsgiver, hvordan de vælger at bruge mulighederne, understreger hun.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har inviteret Djøf, DM og IDA til møde for at høre mere om Rambøll-rundspørgens resultater.

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse af de hidtidige udflytninger. Læs Djøfbladets artikel om det her djoef.dk/rigsrevision

Det kan vi lære af de hidtidige udflytninger

• Medarbejdernes muligheder for pendlerpakker, fastholdelsestillæg etc. skal kommunikeres klart og hurtigt ud.
• Nyuddannede erstatter erfarne medarbejdere, som siger op efter udmeldingen om flytningen.
• De nye medarbejdere er generelt tilfredse med jobbet på den nye lokation.
• Man kan med fordel samle flyttede styrelser for at skabe bedre muligheder for fastholdelse og større fagligt fællesskab.
• Meget få ledere er flyttet med styrelsen.
• Medarbejderne vurderer, at der kan gå op til flere år, før den flyttede styrelse er endelig konsolideret.
• Medarbejderne har oplevet en meget stor arbejdsbyrde og ønsker mere tid til kerneopgaven.
• ’Kunderne’ har oplevet lavere niveau af service, og at det har haft negative konsekvenser.

’Flytning af statslige arbejdspladser. Erfaringsopsamling fra Geodatastyrelsen, Landsbrugsstyrelsen, Nævnenes Hus og Statens Administration’, Rambøll, oktober 2017.

Kilde: Djøf, DM og IDA på baggrund af Rambøll-rapporten.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig: Tag nu ansvar denne gang

Pendlerpakker, fastholdelsesbonus, betalt midlertidig bolig på den nye lokation etc. koster.

Men de penge må man fra politisk side betale som en del af prisen, hvis udflytninger skal blive en succes, siger Sara Vergo.

Djøf medbringer krav til OK18 om bedre håndtering af statslige flytninger, men håber, at statens arbejdsgivere læser rapporten grundigt inden den bebudede udmelding i december om nye udflytninger.

“Jeg vil med rapporten i hånden opfordre til, at man støtter de berørte arbejdspladser med brugbare rammer for fastholdelse. De rammer skal meldes ud senest samtidig med, at navnene på de berørte arbejdspladser offentliggøres.”

Var I for dårlige eller for sene til at kræve det ved den første runde udflytninger?

“Vi blev nok lidt overraskede over, hvor få der valgte at flytte med, herunder pendle. Den første flytterunde har lært os, at djøferne siger op, så hurtigt de kan. Det koster dyrt i erfaringstab og skaber et arbejdspres for de nyansatte ledere og medarbejdere ude i landet, som så får skyld for de problemer, der uvægerligt opstår med sagspukler og klager fra borgere og ’kunder’. Så vi skal gøre det bedre på det punkt næste gang.”

Vil dine medlemmer i København ikke hellere have, at Djøf kæmper mod flere udflytninger fremfor at komme med gode råd til næste bølge?

“Formentlig. Medlemmerne i København er helt klart trætte af udsigten til endnu en flytterunde. Men jeg må bare erkende, at der er massiv politisk og folkelig opbakning til udflytningerne, så jeg tror, jeg bruger mine kræfter og min taletid bedre ved at give konstruktiv kritik og anbefalinger fremfor at kæmpe imod. Og i øvrigt har jeg jo også mange medlemmer uden for København, der synes, at udflytningerne er et supergodt initiativ, som giver flere og bedre karriereveje der, hvor de bor.”

Jesper Brandrup, Djøf-tillidsrepræsentant: Stemningen er som op til en fyringsrunde

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i sin åbningstale til Folketinget den 3. oktober, at han allerede i december sætter navne på en ny bølge udflytninger, hvor ’flere tusinder nye arbejdspladser vil blive etableret ude i landet’.

I Energistyrelsen venter de 190 djøfere ligesom alle andre i hovedstadens styrelser og institutioner på den melding. De aner ikke, om de er i spil, men i Politiken har de set bl.a. Lolland Kommunes viceborgmester, Henrik Høegh (V), bedyre, at der er ’sat fuld power på missionen om at få placeret Energistyrelsen på Lolland’.

“Stemningen er som op til en fyringsrunde. Folk er nervøse,” siger Djøf-tillids-repræsentant i Energistyrelsen, Jesper Brandrup.

“Private virksomheder flytter også, men der er trods alt et rationale og en bundlinje bag det. Her er det rent politisk vind og vejr, og hvilken kommune der er den næste i rækken til at få en luns. Imens står vi statsansatte i et limbo. Udflytningerne har fuldstændig smadret jobsikkerheden for de statsansatte, for det er vilkårligt, hvem der rammes næste gang. Vi er alle enormt utrygge.

Hvad sker der, hvis Løkke om et par uger siger, I skal til Nakskov?

“Det sker ikke. Det ville forkrøble den faglige baggrund for Danmarks energipolitik de næste ti år.”

Hvad skulle der i givet fald til for at holde på jer og lære de nyansatte på Lolland op?

“Altså, man kan jo starte med at tage fat i, at lønudviklingen i det private er stukket fuldstændig af fra det offentlige. Når man kan lave 5-10.000 kr. mere om måneden fra dag ét ved at skifte til det private, hvem gider så pendle til Lolland.”