”Politikernes respekt for dem, der rammes, er lille”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede ved Folketingets åbning i sidste uge, at regeringen allerede til december vil offentliggøre en ny udflytningsrunde. 'Vi vil igen etablere flere tusinde arbejdspladser ude i landet', sagde han i åbningstalen.

Oven på den melding sendte Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, en mail til alle Djøf-tillidsrepræsentanterne i staten. Her slår hun fast, at Djøf er 100 procent på for de flytteramte, men appellerer samtidig til, at alle står sammen om at hjælpe hinanden i et rummeligt fællesskab i Djøf, selvom interesserne er delte i denne sag.

Sara Vergo, du skriver i mailen, at du 'altid vil stå foran dem, som kanonen peger på', men at du samtidig godt kan 'glæde dig over alle dem, som nu får adgang til nye arbejdspladser og et stærkere Djøf-arbejdsmarked uden for København'. Så er du for eller imod udflytning af statslige arbejdspladser?

"Helt overordnet er jeg for, at vi har en stærk offentlig sektor i hele landet, hvor djøferne kan gøre en forskel og samtidig se nye jobåbninger tæt på sig. Og jeg mener også, at flytningerne kan bringe Danmark i bedre balance. Men jeg er imod den måde, som regeringen og Folketingets flertal vælger at ville skabe balance på. Det ligner et værdipolitisk quick fix, hvor processen kunne være kønnere og formentlig også mere effektfuld."

Hvordan?

"Hvis man virkelig vil skabe balance, skal der mere og andet til end at flytte et antal statslige arbejdspladser. Så skal man ind og forsøge at vende en global urbaniseringsproces, som vi alle er en del af. Det kræver en større og mere gennemgribende plan. Og hvis man virkelig mener, at der skal være en stærk offentlig sektor i hele landet, skal man sørge for, at det sker på en ordentlig måde, som også tager hensyn til de ramte medarbejdere, der oplever flytningen af deres arbejdsplads som en fyring."

Forkælede københavnere

Men det politiske flertal har vel ret til at træffe beslutningen?

"Ja. Men kæden hopper af, når retorikken – i stedet for at gå på, hvordan vi skaber den stærkest mulige statslige sektor – handler om 'forkælede københavnere' og 'indspiste miljøer, som det kun er godt at bryde op', og om, at nu vil alle have deres del af kagen. Respekten for de mennesker, som bliver ramt på deres job og liv, er utrolig lille blandt politikerne og sådan set også blandt den øvrige omverden. Men det er meget svært at trænge igennem, fordi man ikke kan finde en politiker på Christiansborg, som tør gå op imod flytningerne."

Men du siger jo selv, at flytninger kan bruges som et greb til en bedre balance – så hvordan skal politikerne så gøre det på en ordentlig måde?

"Jeg og mange andre bider mærke i, at Løkke siger 'etablere' i åbningstalen. Der er stor forskel på at flytte og etablere. Når man etablerer nye statslige arbejdspladser, kan man med fordel gøre det uden for København dér, hvor det giver mening. Det gælder fx de mange nye, der skal ansættes i Forsvaret og i det nye skattevæsen. Det giver i min optik meget bedre mening end at tage en stærk og velfungerende styrelse og flytte den til den anden ende af landet, hvorefter de fleste af medarbejderne forsvinder med al deres erfaring og viden."

Herre-nederen, Djøf

Et af dine jyske medlemmer kalder det i et læserbrev med overskriften 'Djøf, nu må det stoppe' i Nordjyske i denne uge for 'københavneri' og 'kavt' (nordjysk for ’herre-nederen’, red.), når Djøf siger, at udflytningerne giver videnstab?

"Ja, og det rammer jo hovedet på sømmet. Hver gang Djøf siger noget kritisk om udflytningerne, hører vores jyske medlemmer det som, at vi siger, at det er dårligt at være i Jylland, og at de er dummere i Jylland. Vi siger ingen af delene. Men vi siger, at det er et faktum, at når 90 procent af medarbejderne – som det fx skete med Nævnenes Hus i Viborg og Landbrugsstyrelsen i Augustenborg – skiftes ud i organisationer opbygget om en meget kompliceret lovgivning, så sker der et videnstab! Borgere og virksomheder oplever længere ventetider og dårligere service, som vi har set det med miljøklagerne og landbrugsstøtten. Det er ikke det samme som, at de nye, der bliver ansat, ikke er dygtige. Det er de, men de står med en enorm arbejdsopgave, hvor de, der har erfaringen ned i detaljen og skulle hjælpe dem, er forsvundet til et nyt job."

Men Troels Lund Poulsen, som stod for den igangværende udflytningsrunde, har sagt, at det er en nødvendig krigsomkostning i en midlertidig periode, og at det er sundt for fagligheden, hvis embedsmændene sidder derude, hvor 'kunderne' er?

"Jeg køber ikke argumentet om, at man, fordi man arbejder med naturforvaltning eller landbrugsstøtte, skal sidde ude i naturen eller blandt landmændene. Hvis der er et problem her, skal det løses på en anden måde: Nemlig ved at være meget mere i dialog med 'brugerne', som jo befinder sig over hele landet. Igen: Det skal give faglig mening, og det mangler i stort set alle de udflytninger, vi har set hidtil."

Djøf var ikke at finde på barrikaderne, dengang jobs ude i landet blev centraliseret ved kommunal- og strukturreformen, domstols- og politireformen med videre.

"Nu var jeg ikke formand dengang. Men politikerne gennemførte kommunalreformen bl.a. for at skabe stærkere faglige miljøer, og den betød da også et stort antal nye kommunale Djøf-arbejdsplader til mine medlemmer, fordi politikere og ledelser har brug for djøfernes kompetencer. Derfor har jeg svært ved at argumentere imod de reformer med mit fokus på den stærkest mulige offentlige sektor i hele landet."

Evalueringer kommer først efter beslutningen

Både Moderniseringsstyrelsen og Djøf (se faktaboks øverst til højre) er p.t. i gang med en evaluering af de hidtidige flytninger. Ingen ved, hvornår Moderniseringsstyrelsens bliver færdig, mens Djøfs bliver færdig i slutningen af denne måned.

Beslutningen om en ny runde udflytninger er truffet, så hvad kan I bruge en evaluering til nu?

"Den er enormt vigtig, så vi kan gå til Sophie Løhde og regeringen og med anbefalinger og krav til, hvordan man gennemfører udflytningerne på en bedre måde end sidst. Der er ingen tvivl om, at de nye styrelser har kunnet rekruttere medarbejdere, og at der er nogle gode historier rundt omkring om at bygge en ny organisation op med stort engagement og en kæmpe arbejdsindsats. Men jeg forventer helt sikkert også, at evalueringen vil pege på en række problemer, ikke mindst for medarbejderne, både 'gamle' og nye, i forhold til den måde, man har håndteret processen på."

Hvad skal Djøf selv gøre bedre i forhold til en ny runde flytninger?

"Nu ved vi, at djøferne ikke flytter med. Derfor skal vi så hurtigt som muligt hjælpe folk i deres proces med at finde nyt job. Og så skal vi fra start lægge maksimalt pres på Moderniseringsstyrelsen og ikke mindst de lokale ledelser for at bruge alle redskaber til at holde på folk så længe som muligt, så de nye ude i landet kan få den helt nødvendige hjælp fra de erfarne. Vi vil kræve, at man i langt, langt højere grad, end vi har set det i første flytterunde, tilbyder fastholdelsesbonusser, overgangsordninger, mulighed for at arbejde fra København, pendlerordninger hvor transporttiden tæller som arbejde, hjemmearbejdsdage, transporttillæg, flyttegodtgørelse og midlertidig bolig. Og at pengene til det kommer fra centralt hold, så den enkelte styrelse ikke skal stå med regningen selv."

'Vi fik ikke sidste gang – så nu er det vores tur'

Er det ikke et vilkår, at man som statsansat må rykke derhen, hvor det politiske flertal i Folketinget beslutter at placere arbejdspladserne?

"Ikke hvis det handler om at få den stærkest mulige offentlige sektor. Det er i hele samfundets interesse, at vi bevarer staten som et attraktivt ansættelsessted, så vi kan fastholde den værdifulde viden, som har kendetegnet de statslige arbejdspladser. Her op til kommunalvalget ser vi borgmestrene stå hver især og kræve deres del af kagen. 'Vi fik ikke sidste gang, så nu er det vores tur'. Det er helt sikkert ikke den måde, vi får verdens bedste offentlige sektor på. Hvis de statslige arbejdspladser smøres tyndt ud over hele landet, så svækker vi – i en overgangsperiode – de faglige miljøer til ugunst for hele samfundet. Derfor håber jeg også, at regeringen vil tage ved lære af erfaringerne fra den første flytterunde."