Over hver femte lederopgave kan automatiseres

27-10-2017
4 min.
Allerede eksisterende teknologi kan klare mere end den femtedel af ledernes arbejdsopgaver, viser ny undersøgelse. Illustration: Shutterstock

Blandt Djøf-job er det lederjobbet, der har det største potentiale for at kunne automatiseres. Det viser en Djøf-analyse, som McKinsey står bag.

Djøf kigger ind i fremtiden

Ilustration: Djøf
Hvilke kerneopgaver står djøferne tilbage med, når robotterne har klaret alt rutinearbejdet? Bliver det generalist- eller specialist-djøferen, som arbejdsgiverne vil gå efter – eller bliver det måske en kombination af begge dele? Og vil nogle Djøf-uddannelser være i højere kurs end andre?

Kommer djøferen til at arbejde mere eller mindre fremover, og vil vi komme til at se flere projektansættelser og flere jobskifte?

Frem til udgangen af 2018 vil Djøf ved hjælp af statistik, eksperter og input fra medlemmer zoome ind på djøfernes fremtidige arbejdsmarked under overskriften ’A Working Future’. Djøfbladet vil løbende bringe artikler om emnet.

I princippet kunne en djøfer med ledertitel allerede lade teknologien klare mere end en femtedel af arbejdsopgaverne. 22 procent af alle ledelsesopgaver vil nemlig kunne automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag.

Det viser en analyse, som Djøf har gennemført på baggrund af data og metode fra McKinsey i forbindelse med projektet ’A Working Future’ (se boks i højre spalte).

Således har ledelse det højeste automatiseringspotentiale blandt Djøf-relaterede job

Professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet er en af arkitekterne bag McKinseys oprindelige analyse, der viser, at 40 procent af alle opgaver på det danske arbejdsmarked kan automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag.

På baggrund af data fra McKinseys analyse estimerer Djøf dog, at ’kun’ omkring 20 procent af alle arbejdsopgaver i Djøf-relaterede jobs – både private og offentlige – kan automatiseres her og nu. Samtidig viser analysen, at djøferne i dag bruger omkring 70 procent af deres tid på opgaver, der er svære at automatisere. Men altså særligt ledelsesopgaver har potentialet for at lade teknologien gøre arbejdet. 

(artiklen fortsætter under diagrammet)

 

Forskel på ledere

Men hvad er det så for nogle ledelsesopgaver, som umiddelbart kan automatiseres? Philipp Schröder forklarer, at ledelse, ligesom alle andre jobfunktioner, kan deles op i forskellige ’tasks’. Det kan fx være ’at lede og vejlede andre mennesker’, ’at bruge sin faglige ekspertise’ eller ’at indsamle, analysere og tolke data’.

”Det sidste har måske 80 procents automatiseringspotentiale, mens det måske kun er fem procent, når det handler om kontakt med stakeholders, og nul procent, når det gælder udvikling af medarbejdere. Og det kan så aggregeres op til, at 22 procent af ledelsesopgaverne kan automatiseres,” siger Philipp Schröder,

Men hvordan definerer man ledelse – eller management, som det hedder på McKinsey-sprog?

”Alle dem, der leder mennesker eller processer. Men det største automatiseringspotentiale ligger selvfølgelig i procesledelse, for når vi taler om ’menneskeledelse’, er der formentlig et meget ringe automatiseringspotentiale.”

Så alt afhængig af, hvor du er i ledelseshierarkiet, og hvilken lederrolle du har, er der ifølge Philipp Schröder store forskelle på, hvor stor en del af jobbet du kan overlade til teknologien. Men han har et fif til, hvordan du kan få et estimat over, hvor mange af dine opgaver der kan automatiseres – og måske endda også opleve, at de bliver løst bedre, end du selv har tid eller mulighed for.



Det kan fx være, at du skal holde MUS-samtale med en medarbejder, der gerne vil have bedre styr på, hvordan hun skal håndtere pressehenvendelser, og så foreslår du det ene kursus, du lige har hørt om. Men havde du en piccoline, som du kunne bede om at bruge en halv dag på at finde andre lignende kurser, ville hun formentlig komme op med flere og måske mere kvalificerede bud. Den slags opgaver kan en computer allerede løse for dig i dag. Så hvis du som leder spørger dig selv: ’Hvilke opgaver kunne jeg bede en piccoline om at løse’, ville der være en stor sandsynlighed for, at opgaven i stedet kunne automatiseres,” siger Philipp Schröder.

Og det har selvfølgelig indflydelse på, hvilke færdigheder du som leder særligt får brug for at sætte i spil, siger han.

”Hukommelsen er en kognitiv færdighed, men værdien af at have en hukommelse er nok faldet, fordi vi har en lommecomputer, Google eller Wikipedia lige ved hånden. Computere kan også læse ansigtsudtryk og sindstilstande, men den kan ikke sige, hvorfor vi har det, som vi har det. Så det vi kalder ’critical thinking’ og forståelse af kontekst bliver en stadig vigtigere del af en leders hverdag.”

Får vi færre ledere?

Så det er ikke fordi, lederen kommer til at mangle opgaver – de ændrer sig bare, siger Philipp Schröder.

”Det er jo det gode ved det. Vi er jo heller ikke blevet arbejdsløse på grund af opvaskemaskinen – men vi har fået mere tid til at lave gourmetmad.”

Så der bliver ikke brug for færre ledere?

”Nej. Der bliver talt så meget om, at mange af vores job ikke eksisterer i fremtiden, og det gør de nok heller ikke i den form, vi kender dem i dag. Men det, at jobindholdet forskubber sig i tidens løb, er altså helt normalt. Hvis du kunne fortælle din oldemor, at en del af dit lederjob er at opdatere din Twitterkonto er par gange om dagen, så ville hun nok ikke forbinde det med arbejde og heller ikke vide, hvad du talte om.”

 

 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.