Dit CV er vigtigere end din ansøgning

24-10-2017
2 min.
Hvis du vil sikre dig, at du bliver inviteret til jobsamtale, tyder det på, at du især skal gøre umage med dit CV. Foto: Shutterstock

Næste gang du skal søge job, skal du måske begynde med at skrive CV’et og gemme ansøgningen til sidst. CV’et spiller den vigtigste rolle under rekrutteringen, viser ny undersøgelse.

Næste gang du skal søge job, så burde du måske overveje at lægge hovedparten af din energi i et gennemarbejdet CV. 80 procent af arbejdsgivere læser nemlig CV’et først, og halvdelen af alle arbejdsgivere læser ikke engang ansøgningen, hvis de ikke synes, at CV’et er interessant. Det viser Rekrutteringsanalysen 2017 af firmaet Ballisager.

Det overrasker ikke chefkonsulent i Djøfs Rådgivningscenter Simone Lundgaard. Hun rådgiver medlemmer om, hvordan de kan forbedre deres CV og ansøgninger, og hun kan godt forstå, at arbejdsgiverne lægger mest vægt på CV’et.

”Der kommer generelt rigtig mange ansøgninger til stillingerne, og gennem CV’et kan man hurtigt danne sig et overblik over, om kandidaten er relevant eller ej. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi mange bruger rigtig meget krudt på ansøgningen, men tingene er bare anderledes i dag,” siger hun.

Glem standard CV’et

Ifølge Simone Lundgaard er den vigtigste ting, man kan gøre for at sikre sig, at CV’et er interessant for arbejdsgiveren, at målrette sit CV til virksomheden.

”Alt for ofte ser jeg, at man har et standard-CV, som man sender rundt til alle arbejdsgivere. Mit råd til jobsøgende er, at man skal nærlæse stillingsopslaget og overveje, hvilke arbejdsopgaver eller fag fra uddannelsen, man skal fremhæve,” siger hun.

Det betyder ifølge Simone Lundgaard, at man skal fremhæve de punkter, der er mest relevante for den stilling, man søger. Og selvom det lyder banalt, så skal man uddybe ens arbejdsopgaver på tidligere stillinger, da arbejdsgiveren ikke nødvendigvis kan afkode, hvilke opgaver og ansvar man har haft baseret udelukkende på en titel,” siger hun. 

Ingen ideel kandidat

Mange nyuddannede vil ofte have en oplevelse af, at de ikke har nok erfaring til at søge en stilling, fordi jobopslaget er fyldt med krav, man ikke føler, at man kan leve op til. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, mener Simone Lundgaard.

”Det er næsten aldrig muligt for nogen at matche stillingsopslaget en til en, så man skal bare huske på, at et stillingsopslag er en ønskeliste, og at den perfekte kandidat ikke findes,” siger hun.

Og så skal man ifølge Simone Lundgaard forsøge at slutte fred med, at man ikke kan få alt med i et CV, og at det er vigtigt at prioritere sine kompetencer og erfaringer.



”Accepter, at man ikke kan vise det fulde billede af en selv i en CV og ansøgning. CV og ansøgning skal vise, at man kan løse opgaverne. Til samtalen finder man ud af, om der også er et match på personligheden.”

På djoef.dk kan du læse mere om, hvordan du skriver det gode CV.

3 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

26.10.2017 kl. 09.04

Selvfølgelig læser arbejdsgiverne CV'et først. Der kan de se køn, alder og etnisk oprindelse og dermed foretage den første frasortering af de kandidater, som de under ingen omstændigheder vil se nærmere på.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Andreas

27.10.2017 kl. 09.47

Det er ikke enten-eller, det er både-og. Konkurrencen om de ledige job er enormt hård. Når der er 100+ ansøgninger til en stilling, så er det nødvendigt at grovsortere, flere gange. Derfor er det oplagt at starte med CV'et. Alle der ikke opfylder de formelle krav til uddannelse og erfaring ryger her. Men Ja-bunken er stadig for stor. Så skimmes ansøgningerne, og derfor er det lige så vigtigt at have en god ansøgning, for i denne proces er det i høj grad læsers mavefornemmelse, som afgør om læser har lyst til at få vedkommende som medarbejder. Hvis ansøgningen ikke fænger, så ryger den i Måske-bunken, men lige så snart der er nok ansøgninger i Ja-bunken så bliver Måske-bunken til en Nej-bunke.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Torben Sollyst Mikkelsen

27.10.2017 kl. 10.58

Derfor bliver man meget branche/fagområde afhængig efter få år i en bestemt stilling- har jeg bittert erfaret.
Jeg finder det utroligt besværligt at overbevise andre om, at jeg også kan arbejde med andre fagområder, når tilsvarende fagområder ikke eksisterer indenfor en overskuelig pendlingsafstand.
Fagområdet kan også være politisk holdningspræget, hvor man således er uønsket i bestemte administrative offentlige enheder, fordi man tidligere har arbejdet for/lobbyet for "konkurrerende" offentlige enheders område- infrastruktur/mobilitetskoncepter.
Samtidig kan det svært at overbevise om, at man er klar til at flytte eller anskaffe sig en pendlerlejlighed.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.