Djøfere sidder midt i magtens spind

Hvem har magten? Det har djøferne, lyder den ofte hørte fortælling.

Men Djøf fylder næsten ingenting i en ny bog, ’Magtens atlas’. Her tegner tre unge sociologer, Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen fra CBS samt Sarah Steinitz fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, et kort over Danmarks magtnetværk.

På bogens liste over de 10 mest centrale personer i kategorien ’stat og politik’ står fx pædagog og FTF-formand Bente Sorgenfrey, mens man må kigge langt efter Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing, og Djøfs direktør, Mogens Kring Rasmussen, på atlassets lister og kort.

Forklaringen fra Christoph Ellersgaard, adjunkt på Department of Business and Politics på CBS, lyder:

”Med al respekt: Selvom I lige har rundet de 90.000 medlemmer, er det ikke Djøf, som har givet Karsten Dybvad, Bjarne Corydon og Lars Løkke deres pondus, ligesom djøfisering og New Public Management ikke er noget, der er rullet ud fra Djøfs kontorer i Gothersgade, men af djøfere, som er ledere.”

Kort sagt: Det er ikke forbundet Djøf, men Djøfs medlemmer, der befinder sig i magtnetværkenes højeste liga.

”Den liga er koncentreret på få hænder, og de fleste af dem er djøf-hænder af uddannelse, specielt økonomer.”

Det Økonomiske Råd er i centrum

Bogen anskuer magt gennem netværk og deres rækkevidde. Styrken af magt opgøres ved at optælle og tegne streger mellem dem, der sidder med ved møderne i bestyrelser, organisationer, banker, fonde, råd, udvalg, nævn, politiske kommissioner og fagbevægelse. Jo tykkere og flere tråde – desto større edderkop er man som person eller institution, organisation og virksomhed.

Metoden er blevet kritiseret for, at fx Ulandssekretariatet og Danmark-Amerika Fondet henter topplaceringer hjem på listen over de 25 mest centrale fora i Danmarks magtnetværk, og at navnene på 3F, HK og FOA’s formænd ikke er med blandt de 10 mest centrale personer i fagbevægelsen.

Men Christoph Ellersgaard forsvarer ’Magtens atlas’: Det er ’mødesteder’, der beskrives. De mødesteder, som når bredest ud, og hvor flest topfolk er forbundet med hinanden, har mest magt.

Det Økonomiske Råd er nr. 1 på listen over de 20 mest centrale fora i kategorien ’stat og politik’.

”Fordi rådets 25 med­lem­mer ganske enkelt er de mest forbundne mennesker i dette land. De er forbundet på kryds og tværs ind i samtlige andre magtforaer.”

Økonomer vinder over jurister

Det fortæller, at den økonomiske faglighed er ekstremt velanskrevet og velplaceret i de danske magtnetværk, påpeger han.

Derimod er de netværk, hvor jurister står stærkt, relativt mere perifere i forhold til samfundets egentlige magt.

”Det er ikke breaking news, men vi bekræfter, at økonomerne og til dels scient.pol.erne har overhalet juristerne med hensyn til den faglighed, der efterspørges, når samfundet helt generelt skal ledes.”

Djøf er et fagforbund og bliver anbragt i den kategori, som de tre sociologer kalder ’Fagforretningen’. LO og FTF er selvklart de store edderkopper her, mens AC er en lille. Djøf hænger som en ensom stjerne ude i periferien af bogens magt-mælkevej og syner ikke af mere end magistrene, ingeniørerne og lægerne.

”Akademiker­organisationerne er velorganiserede og stærke på deres egne fagområder. Men når de store i fagbevægelsen går sammen om mærkesager, kan de så let som ingenting køre akademikerne over, hvis de vil.”

Medlemmer har enorm indflydelse

’Magtens atlas’ går bredt til værks og medtager alt, hvor man overhovedet kan forestille sig, at magt mødes: Fra Nationalbankens repræsentantskab til Mødrehjælpens hovedbestyrelse. Herunder fora, som vist sædvanligvis er noget undertippede i magtsammenhænge såsom Dressurens Venner (hestenørder med prinsesse Benedikte som formand), Skodsborg Kurhotel og Danmarks Kartoffelråd.

Når nu jeres atlas er et kort over mødesteder, hvorfor er Djøf så stadig fraværende – Djøf-huset i Gothersgade er jo hver dag mødested for en masse mennesker til bestyrelses-, udvalgs- og netværksmøder?

”Ja, det er rigtigt. Men vi har ikke tegnet et detaljeret bykort over Djøf, som vi har gjort med fx LO, DI, miljøbevægelsen og landbruget. Hvis vi gjorde det og zoomede ind på de forskellige delbestyrelser, fora og underudvalg i Djøf og deres relationer til andre netværk og begyndte at tegne streger op – fx mellem JØP med Anders Eldrup som formand og Djøfs hovedbestyrelse – så ville vi se konturerne af, at Djøf er en fagforening for nogle helt ekstremt indflydelsesrige mennesker,” siger Christoph Ellers­gaard.

Man ville fx også kunne tegne streger fra bestyrelsen for de offent­lige chefer i Djøf til bl.a. Kommunaldirektørforeningen, Dommerforeningen, Slotsholmens departementer, Justitsministeriets ressortområde og Gymnasieskolernes Lederforening, påpeger han.

Bo Smith-udvalgets netværk hitter

Ét enkelt sted lyser forbundet Djøf dog indirekte op på magtens himmel.

Bo Smith-udvalget – et udvalg nedsat af Djøf for at undersøge embedsmændenes rolle i det moderne folkestyre – er med på listen over de 20 mest centrale fora i førnævnte kategori ’stat og politik’. Godt nok som nr. 20, men alligevel.

Det er, fordi de 12 personer i udvalget har et overordentligt stærkt netværk, forklarer Christoph Ellersgaard.

”Hvis vi dykkede ned og lavede en reel vurdering af, hvor langt Djøfs netværk egentlig rækker via afdelings­bestyrelser med videre, og hvor mange steder Djøf egentlig har en finger med i spillet – fx i regeringsnedsatte udvalg og kommissioner såsom Offentlig­hedskommissionen og senest det nye udvalg om undersøgelseskommissioner – så ville Djøf nok for alvor begynde at sætte Magisterforeningen på plads.”

”Men alt det opdager vi jo ikke, fordi vi analyserer Djøfs rolle i fagbevægelsen. Djøf får hverken mere eller mindre magt i fagbevægelsen, fordi Djøf nedsætter et udvalg om embedsmanden i det moderne folkestyre eller i øvrigt har siddet med i samtlige regeringsnedsatte udvalg om dette emne de sidste 25 år.”