Hackere truer samfundets grundsøjler

I storebededagsferien skulle Thomas Lund-Sørensens ældste søn konfirmeres. Lige inden gæsterne skulle sætte sig til bords, ringede telefonen. Computervirussen Wannacry havde nået Danmark, og nu prøvede Center for Cybersikkerhed (CFCS) at danne sig et overblik over angrebets voldsomhed.

”Når sådan noget sker, er der ingen pardon, og så er man bare på. Men det er jo en del af jobbet. Jeg fik da både smagt på maden og holdt mine taler, men undervejs var der lige nogle telefonopkald, der skulle overstås. Min opmærksomhed var hos konfirmanden, men også en smule hos de danske regioner, som var i gang med at beskytte sig mod angrebet,” siger han.

Siden Thomas Lund-Sørensen i 2012 startede som leder af det nyoprettede CFCS, har han ofte haft skæve arbejdstider. Det må de nødvendigvis være i en tid, hvor hackerangrebene bliver stadig flere, mere udspekulerede og kommer fra alle dele af verden. Det er længe siden, at den typiske hacker var en nørd i en kælder med computer, pizza og cola.

”Den type hacker findes selvfølgelig stadig, men det store trusselsbillede er i dag kriminelle og fremmede stater, der hacker sig ind i danske systemer,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Netop for at kunne imødegå den stigende trussel besluttede regeringen i 2012 at oprette CFCS under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Til at lede det ansatte man Thomas Lund-Sørensen, der havde en baggrund i Udenrigsministeriet. Centret er siden åbningen vokset til i dag at have cirka 100 ansatte, der arbejder på at beskytte landets digitale infrastruktur mod hackerangreb. Opgaverne spænder vidt fra at rådgive om IT-sikkerhed på nye infrastrukturprojekter og indkøb af våbensystemer til at hjælpe med at lave aflytningssikre møderum, udsende trusselsvurderinger og hjælpe firmaer og institutioner til at undgå det næste hackerangreb.

Samtidig står man klar til at rykke ud, når angreb alligevel finder sted, hvilket sker med stadig kortere intervaller. De seneste år er hackerangrebene vokset i omfang og ambitionsniveau. Et af de vildeste eksempler er russernes indblanding i sidste års amerikanske præsidentvalg.

”Jeg har hørt og oplevet meget omkring cybersikkerhed, men da jeg første gang hørte fra mine amerikanske kollegaer om russernes manipulation af valget, blev jeg ærligt talt noget chokeret og lidt stødt over, at man kunne finde på at gøre det. En ting er at håndtere spionage og kriminalitet, som jo er klassiske discipliner, der nu bare er blevet digitaliseret. Men når man direkte piller ved det frie valg, som er en af demokratiets grundsøjler, så er man gået for langt. Det er en problemstilling, vi kommer til at have fokus på i Danmark, næste gang vi har folketingsvalg eller folkeafstemninger – for det kan også ramme os,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Demokratisk kontrol

Vi er i CFCS’ lokaler på Østerbro på et hjørnekontor med udsigt til togbanen ikke langt fra Nordhavn Station. I loftet hænger de kernedanske klassiske PH-lamper, og på sofabordet står den obligatoriske kaffe, vand og chokolade. Thomas Lund-Sørensens arbejdsplads belønner ikke umiddelbart éns fordomme om, hvordan der ser ud hos en efterretningstjeneste – måske med undtagelse af den bevæbnede soldat i indgangen og forbuddet mod at medbringe mobiltelefon, hvorfor dette interview er optaget på en gammeldags diktafon.

Ved centrets oprettelse var der debat om, hvorvidt CFCS skulle høre under FE. Ifølge kritikerne har beslutningen om at placere centret under efterretningstjenesten gjort det svært for offentligheden at have indsigt i centrets arbejde. Ikke overraskende forsvarer Thomas Lund-Sørensen placeringen.

”FE har i årevis været dem, der kendte mest til digital sikkerhed, så det gav rigtig god mening at samle alle statens kompetencer på området under dem.”

Groft sagt har CFCS adgang til alle FE’s informationer, mens CFCS kun deler informationer med FE ud fra konkrete vurderinger.

”Der er et meget effektivt, godt og symbiotisk forhold mellem os. Hvis vi opdager, at Danmark er udsat for et angreb, kan FE hjælpe os med at finde ud af, hvad den ondsindede aktør foretager sig, og hvor han er fra. Vi har kunnet udnytte den viden, som FE og deres samarbejdspartnere ligger inde med, til at beskytte Danmark mod cyberangreb,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Netop fordi CFCS opererer i efterretningstjenestens mørke langt væk fra den nysgerrige offentlighed, kan centret få adgang til oplysninger, som FE ellers ikke ville kunne dele. Det giver en kæmpe fordel, mener Thomas Lund-Sørensen.

”I andre lande, hvor man har lavet en meget skarpere adskillelse mellem den efterretningsmæssige og civile organisation, har der været meget dårlig kommunikation mellem de to. Det har betydet, at deres evne til at beskytte landene er mindre, end den burde være.”

Den største trussel er mistillid

Trods det stigende antal angreb mener Thomas Lund-Sørensen ikke, at vi bør overveje at rulle digitaliseringen tilbage. Tværtimod.

”Cyberangreb er digitaliseringens skyggeside, men grundlæggende er digitaliseringen en kæmpe fordel for samfundet. Den har bare den her flanke, som vi skal forsøge at dække af.”

Hvor ser du den største trussel?

”Set fra et helikopterperspektiv, så er den aller-allerstørste trussel mod Danmark, at vi som borgere og virksomheder risikerer at miste tilliden til vores digitale netværk og vores demokratiske institutioner. Derfor bliver jeg også bekymret, når jeg ser, at hackere har påvirket det amerikanske eller franske valg, og at den tyske Bundestag er blevet angrebet – for dér angriber man virkelig tilliden til institutionerne,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Han frygter, at fremmede magter har held til at bruge internettet til at manipulere den folkelige opinion, eksempelvis op til et valg.

”En anden bekymring handler om, at man angriber vores infrastruktur og lægger den ned. Et målrettet angreb mod vores centrale kritiske infrastruktur er et af de værste scenarier, vi kan forestille os,” siger han og tilføjer:

”Fantasien sætter ingen grænser, for i dag hviler hele vores samfund på en meget kraftig digitalisering, som forudsætter to ting: Dels at der er strøm i stikkontakten, og dels at vi har et telenet, der kan transportere vores data. Hvis et af de to ben rammes, kan det lukke vores samfund ned. Så angreb på infrastruktur, påvirkning af den offentlige holdning og den mangel på tillid, som hackere kan skabe, er de største problemer, der kan ramme os.”

Men er den tillid, du snakker om, ikke også under pres fra vores egne og vores allierede efterretningstjenesters masseovervågning af borgerne? Og fra tech-mastodonternes enorme viden om vores privatliv?

”Hvad angår efterretningstjenesterne, kan jeg kun tale om os selv, og vi har jo en lovgivning for, hvad vi må, og hvad vi ikke må – og den holder vi os selvfølgelig indenfor. Men jeg kan da godt forstå, hvis folk er bekymrede over, hvad der sker med alle de informationer, som de deler på sociale medier. For selv om medierne jo er gratis, har de alligevel en kæmpe markedsværdi, som bygger på den viden, som vi serverer for dem. Der må vi gøre op med os selv, hvad vi vil stille op til,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Evakuerede 6.000 danskere

Han kom til CFCS efter en lang karriere i Udenrigsministeriet og stammer fra en familie af hovedsageligt jurister, men valgte selv at læse cand.polit. efter sin gymnasietid.

”Min interesse for politologi og nationaløkonomi skyldes, at jeg havde en virkelig god samfundsfagslærer. Det var enormt interessant, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var det, jeg ville,” siger han.

Under sine studier læste han på det prestigefyldte Institut d’études politiques de Paris, og efterfølgende drømte Thomas Lund-Sørensen, der har fransk familie, om at videreuddanne sig på École Nationale d’Administration, som er rettet mod at uddanne embedsfolk til den franske centraladministration. En eliteskole, der er svær at komme ind på, og som kun optager kandidater efter en optagelsesprøve.

”Jeg vidste, at den danske centraladministration havde én plads om året, så da jeg var så heldig at få job i Udenrigsministeriet, søgte jeg pladsen med det samme. Så det var mit ønske om ophold på École Nationale d’Administration, der dengang drev mig til at arbejde i det offentlige.”

Tilbage i Danmark fortsatte han i Udenrigsministeriet, hvor han gennem årene har arbejdet med EU-stof, været ambassadør i Jordan og særlig udsending i Libyen. Under den israelsk--libanesiske krig i sommeren 2006 var Thomas Lund-Sørensen ansvarlig for den evakueringsmission, som Udenrigsministeriet satte i gang for at hente knap 6.000 danskere i chartrede islandske og ukrainske fly.

”Selv om Udenrigsministeriet er en stor og sommetider ganske tung organisation, og selv om det var sommer, så kastede folk alt, hvad de havde i hænderne, og vi sendte en masse medarbejdere til Libanon for at hjælpe, selv om det bestemt ikke var ufarligt. Det synes jeg var dybt inspirerende,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Et større formål

Hans oplevelser i Udenrigsministeriet betyder, at der på en af kontorets vægge i dag hænger et stort Dannebrog med Jordan og Libyen påskrevet med sort tusch. Flaget hænger der ikke ved en tilfældighed, for både på hans tidligere og nuværende arbejdsplads er der en klar opfattelse af, at man arbejder for landets bedste.

”Fællesnævneren mellem at arbejde i efterretningstjenesten og Udenrigsministeriet er, at vi har valgt at arbejde i det offentlige, fordi vi tror på et større formål end alene at arbejde for at tjene sin løn. Vi har den ekstra dimension, at vi vil skabe noget værdi, ikke bare for os selv, men for andre. Det er et afgørende element for mine kollegaer og for mig selv.”

”Selv om lønniveauet slet ikke er på niveau med det private erhvervsliv, gør det en kæmpe forskel at vide, at man hver dag er med at til at beskytte ikke bare 5.000 kunder i en konsulentvirksomhed, men 5,5 millioner mennesker,” siger Thomas Lund-Sørensen.

”Lønnen skal selvfølgelig være i orden, men det betyder virkelig noget, at man bidrager til at beskytte samfundet, og det er også noget, vi italesætter i vores rekruttering. For der er mange, der har det på samme måde. Vi er bare ikke så vant til at tale om det i Danmark, hvorimod man i Frankrig er rigtig gode til at understrege, at man som offentligt ansat arbejder for sit land og sit samfund.”

Hvorfor taler vi ikke om det herhjemme?

”Jeg tror, det skyldes vores tilbageholdenhed med at tale om værdier og vores beskedenhed om, hvorfor man har det arbejde, man har. Mere specifikt har vi her også den særlige udfordring, at der er meget, vi ikke kan tale om udadtil. Nu ligger det i min rolle at være udadvendt, så det er let nok for mig. Men vi har folk ansat, som ikke kan fortælle deres nærmeste, at de arbejder for FE.”

Hvad har været dit største nederlag i de fem år, du har ledet dette center?

”Jeg vil ikke bruge ordet nederlag. Men den største ledelsesmæssige udfordring er, at vi her har en meget bredere palet af medarbejdere end i Udenrigsministeriet, som hovedsageligt er fyldt med samfundsfaglige akademikere med brede kompetencer. Her er folk specialiserede inden for alle mulige ekstremt eksotiske felter. Vi har jurister, ingeniører, sprogfolk, og folk, der kan lave reverse enginering på software eller er dybt inde i ISO-standarder, telekommunikation og netværkstrafik. Specialister, som tit har fokus på en teknologi, jeg som chef aldrig vil kunne forstå fuldt ud,” siger Thomas Lund-Sørensen.

”Det er medarbejdere, som ikke alle har de samme karrieremål som en klassisk diplomat. Mens folk i Udenrigsministeriet ofte stræbte efter at komme hurtigt op ad karrierestigen, har mange af vores ansatte som karrieremål at blive dybt specialiserede og at arbejde med de mest komplicerede opgaver og de dygtigste kolleger. Så spændvidden blandt medarbejderne her er meget større end i Udenrigsministeriet, og det kan til tider være en ledelsesmæssig udfordring. Men én ting samler os, og det er missionen,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Og den bliver nok ikke afblæst foreløbig. Væksten i antallet af angreb og det større fokus fra medier og myndigheder betyder, at Thomas Lund-Sørensen siden sin tiltrædelse i CFCS kun har fået større budgetter. En oplevelse, der står i stærk kontrast til hans år i Udenrigsministeriet.

”Udenrigsministeriet er gennem en lang periode blevet beskåret ret voldsomt. Imens har jeg haft det privilegium at sidde i en organisation, som kun er vokset, og som ikke har haft det samme nedskæringspres. Jeg kunne godt unde mine tidligere kollegaer i Udenrigsministeriet at være i en situation, hvor de ligesom os kunne se frem til at få flere ressourcer. For selv om det er på en alvorlig baggrund, ser fremtiden for CFCS lys ud. Vi er en organisation i vækst,” siger Thomas Lund-Sørensen.