Fuldmægtigen kommer man ikke uden om

Tiderne skifter, men fuldmægtigen består. Denne klas­siske titel, som i djøf-verdenen helt overvejende hører hjemme i det offentlige, ligger stadig på førstepladsen som den, flest Djøf-medlemmer har. Næsten hvert 10. erhvervsaktive Djøf-medlem bærer i dag titlen fuldmægtig, også når vi fraregner professionsfaglige titler som fx dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig.

I den offentlige sektor er en djøf-fuldmægtig en generalist, som er ansat i et administrativt job på Djøf/AC-overenskomst. Som fuldmægtig har man et varierende stillingsindhold og fagligt ansvar, og man prøver forskellige arbejdsopgaver, før man eventuelt specialiserer sig eller stiler mod et chefjob.

Oversprungne fuldmægtige

Helt op til begyndelsen af 70’erne blev man dog slet ikke ansat som fuldmægtig, men som såkaldt sekretær, og man avancerede først efter et vist åre­mål til fuldmægtig. Sekretærtitlen blev afskaffet bl.a. efter pres fra de kvindelige djøfere, som gjorde deres indtog i ministerierne, og som ønskede en titel, der ikke forvekslede dem med de HK-uddannede sekretærer i skrivestuer og chefers forkontorer.

Dengang underskrev en fuldmægtig breve og skrivelser med PMV EB – På Ministerens Vegne, Efter Bemyndigelse. Livet kørte efter en fast skabelon med en ’kongerække’ kendt af alle via den enkeltes anciennitet og dermed tur til forfremmelse.

Marius Ibsen, tidl. kommunaldirektør i Gladsaxe, blev i 1974 som nyud­dannet cand.scient.pol. ansat i Inden­rigs­ministeriet. Han beskriver det sådan i Jørgen Grønnegaard Christensen og Torben Bech Jørgensens bog ’Embedsmandens verden af i går’:

”Når en chefstilling blev ledig, udnævntes den ældste kvalificerede. Hvis en embedsmand ikke blev udnævnt efter tur, hed det, at han eller hun var blevet ’sprunget’, hvil­ket tydeligvis krævede en særlig be­grundelse. (...) Systemet førte næppe til, at de bedste blev chefer. Men det forhindrede gensidigt nid og nag og medvirkede til den følelse af broderskab mellem de akademiske medarbejdere, som var en del af kulturen.”

Lille hjul i stor maskine

I dag er der langt færre chefstillinger pr. fuldmægtig, end da Marius Ibsen var ung.

Faktisk er der fem-seks gange så mange chefer blandt unge privatansatte djøfere, som der er i statsadministrationen. Første karriereskridt er da typisk heller ikke, at man bliver chef, men special- eller chefkonsulent. 40 pct. af de administrativt ansatte djøfere i staten er special- eller chefkonsulenter, i kommunerne gælder det 29 pct. og i regionerne 36 pct.

Den offentlige sektor er stor og med vidt forskellige kerneopgaver og kultur, og der er specialist-, generalist-, konsulent- og lederkarrierer på alle hylder.

Som fuldmægtig er man et lille hjul i en meget stor samfundsmaskine. Paletten af kompetencer, der efter­spørges, spænder fra stærk faglighed og evnen til at navigere i komplicerede, hurtigkørende processer over tålmodig­hed og politisk tæft til idérigdom og evnen til at se det muliges kunst – og selvfølgelig relationskompetencer, som det lød på et Djøf-debatarrangement om at gøre karriere som ung djøfer i det offentlige.

Lina Matz, karriererådgiver i Djøf, siger, man skal finde det rigtige match til sin person­lighed. Find din ’driver’, som hun siger.

”Er det indflydelse, påvirkning og mennesker, og har du power nok, skal du gå efter af blive chef. Hvis din ’driver’ er at være klog, skal du gå efter at blive ekspert. Er det nysgerrighed, skal du opsøge ’hullerne’ i din organisation – der, hvor ’plejer’ ikke er nok – og byde ind.”

Krav om at kunne det hele

Da Marius Ibsen var ung, skrev han notater i hånden i kancellisprog på gule konceptark med bred venstremargin udmålt med lineal, så der var god plads til kontorchefens fyldepensrettelser.

I dag er det lige meget med linealen, men kontorchefen skal nok være der med delete-tasten. For kravene til sproglig formidling hos fuldmægtigen er voldsomt forandrede. Der går ikke mange dage i en nyansat fuldmægtigs liv, før hun/han bliver sat til en skrive­opgave, og teksten skal være fagligt
tung og sprogligt let plus selvfølgelig kort, som de erfarne embedsmænd,
der underviser på Djøf-kurset ’Den nye embedsmand’, formulerer det.

Tempoet er også noget anderledes end i Marius Ibsens ungdom.

”Tempoet og kravet om at kunne det hele er konstant stigende i hele den offentlige sektor,” siger Nicolai Schubart, der er chef for Budget og Regnskab i Albertslund Kommune, men som før var 10 år i ministerierne.

”Det var lettere at begå sig i Social­ministeriet som nyuddannet, da jeg selv begyndte dér i år 2000. Kravene, opgaveporteføljen og tempoet vokser, samtidig med at administrationen bliver beskåret. Vi er i dag færre til at lave mere. Det samme gælder i den kommunale verden.”

I kommunerne er antallet af ledere samtidig blevet beskåret gennem de sidste 10-15 år, påpeger han.

”Det stiller store krav til selvstændig­hed og selvledelse selv hos unge djøfere med meget lidt eller slet ingen erfaring.”

Tempo, tempo, tempo

Nicolai Højlund, 29, fuldmægtig i Miljø­- og Fødevareministeriets departement, genkender det hele.

”Det med hurtigt at levere skriftlige produkter, der formidler fagligt komplekst stof i kort form, er bare et krav. Det skal du kunne.”

Og tempoet er enormt højt.

 ”Det er steget i løbet af de knap tre år, jeg har været ansat. Som alle andre ministerier skal vi levere en årlig grønthøsterbesparelse på finansloven, så vi bliver hele tiden færre til at løfte
opgaverne. Men ministrenes krav til ­både kvantitet og kvalitet stiger hele
tiden, og det skal vi levere på.”

Det betyder, at folk lægger flere og flere timer på jobbet.

”Når der sker noget på éns område, forventes det, at du tager telefonen kl. 8 om morgenen og svarer på den sidste e-mail kl. 22 om aftenen.”

Men det er også fagligt interessant. Fuldmægtigstillingen er én, man kan vokse i.

”I hvert fald hos os, hvor der er en relativt uformel struktur. Jeg oplever
ikke, at der gås meget op i, om man er fuldmægtig eller konsulent. Hvis en medarbejder er dygtig og selvstændigt kan drive sagerne, følger der ret hurtigt endnu mere ansvar med.” 

---

Her er de 10 hyppigste djøf-titler:

1. fuldmægtig
2. specialkonsulent
3. konsulent
4. advokat
5. chefkonsulent
6. direktør
7. kontorchef
8. projektleder
9. adjunkt
10. lektor

De to topscorere:

Fuldmægtig

Selv om denne titel praktisk talt kun optræder blandt offentligt ansatte djøfere, har den gennem årene ligget stabilt som en suveræn nr. 1 på Djøfs titel-top-10. Ikke desto mindre har dens faglige profil ændret sig markant. Fra oprindeligt at have været altovervejende sagsbehandlende har fuldmægtigrollen fået et langt mere politisk-strategisk indhold.

En djøf-fuldmægtig er en generalist, som er ansat i et administrativt job på Djøf/AC-overenskomst. Både arbejdsopgaver og fagligt ansvar kan variere. Typisk prøver en fuldmægtig kræfter med forskellige arbejdsopgaver, før man eventuelt specialiserer sig eller stiler mod et chefjob.

Specialkonsulent

Siden 2007 er denne stillingsbetegnelse vokset fra en sjetteplads til i dag at være den næsthyppigste djøf-titel.

I stat, kommuner og regioner er specialkonsulenten typisk første skridt i kar-rieren efter fuldmægtig. Stillingen kan spænde fra en egentlig specialistfunktion – hvor der kræves en særlig viden – til en personlig udnævnelse, hvor formålet kan være at fastholde, rekruttere eller honorere en medarbejder for at have særligt vigtige kompetencer.

Privatansatte specialkonsulenter på djøf-området arbejder typisk i virksomheder med tilknytning til det offentlige system, fx ngo’er. Titlen er oftest udtryk for en forfremmelse eller anerkendelse af specialistviden på klassiske felter som jura og økonomi og ses kun sjældent i opslåede stillinger.

Disse tre titler er gået mest frem de seneste 10 år (2007-2017):

Projektleder

Højdespringeren over dem alle på Djøfs Titel-Top 10 er projektlederen, som er rykket 12 pladser op fra en 20.- til en ottendeplads.

Antallet af offentligt ansatte djøf-projektledere er vokset i både stat, kommuner og regioner, typisk i forbindelse med tværgående opgaveløsning, innovation og udviklingsprojekter. Titlen er mest udbredt i kommunerne.

Antallet af privatansatte projekt-ledere er steget kraftigt i takt med den generelle vækst i antallet af projekter hos virksomhederne. Djøf-projektlederne er typisk uddannet inden for de mere generelle samfundsfaglige discipliner og har begrænset anciennitet på arbejds-markedet. Titlen ses hyppigst ved nyansættelser.

Direktør

Den næststørste højdespringer er direktøren, der er rykket fra en 13.- til en sjetteplads.

I den offentlige sektor er der en tendens til, at direktørtitlen afløser andre titler som fx ’styrelseschef’ eller ’forvaltningschef’, og titlen direktør bruges også i større omfang længere nede i hierarkiet end før.

På det private arbejdsmarked kom-mer der stadig flere direktører med djøf-baggrund. Tidligere kunne en elev hos fx DSB tage hele vejen til direktørposten, men i dag er det i mindre grad virksomhedsspecifikke og i højere grad djøf-kompetencer, der efterspørges i topledelserne.

Chefkonsulent

Nr. 3 på højdespringer-listen er chef-konsulenten, der er rykket seks pladser i vejret til en femteplads.

I stat, kommuner og regioner er chefkonsulent typisk næste skridt efter fuld-mægtig og specialkonsulent. Har man fx en koordinerende funktion eller refererer til en overordnet uden for eget kontor, fx en afdelingschef, taler det typisk for en chefkonsulentstilling.

Privatansatte chefkonsulenter arbejder hyppigt i klassiske interesseorganisationer samt a-kasser, men titlen optræder også i stort antal inden for konsulent- og rådgivningsbranchen. De er som oftest specialister på klassiske djøf-felter som jura og økonomi.