Forskning: Økonomistuderende er kolde og kyniske

Filmen ’The Wolf of Wall Street’ fremstiller finansmænd som skruppelløse manipulatorer, der ikke skyr nogen midler for at nå deres mål. Og det er måske ikke helt ved siden af sandheden.

I et nyt dansk studie scorer økonomistuderende særligt højt på den såkaldte Dark Triad, personlighedstræk, der forbindes med psykopati, narcissisme og machiavellisme (en tendens til at manipulere og udnytte andre for at nå et bestemt mål).

Alle nye studerende på statskundskab, psykologi, økonomi og jura på Aarhus Universitet fik i efteråret en invitation til at udfylde personlighedstest. Mellem en tredjedel og halvdelen af de nye studerende på de fire studier valgte at deltage. Det gav i alt 487 besvarelser, og dem har ph.d. Anna Vedel og professor Dorthe K. Thomsen efterfølgende analyseret.

Psykologistuderende scorede især højt på træk som bekymring og ængstelighed, også kaldet ’neuroticisme’. De scorede desuden højt på ’åbenhed’ og ’venlighed’ – det samme gjorde statskundskaberne, som til gengæld lå lavt på ’samvittighedsfuldhed’. Omvendt var de ’mørke træk’ fremtrædende hos jura- og statskundskabsstuderende og især hos de økonomistuderende.

Djøf-fag er de mørkeste

Forskerne har kun set på samfundsvidenskabelige fag, så før økonomer kan placeres i en samlet kynisme-hitliste, må andre fag undersøges for de samme ’mørke træk’. Sådan et studie vil dog højst sandsynligt stadig placere økonomistuderende i top – sammen med jura og statskundskab, mener forskeren bag studiet.

Tidligere har Anna Vedel nemlig undersøgt flere studieretninger for mere generelle personlighedstræk. Én af konklusionerne var, at især studerende på økonomi, men også på jura og statskundskab, scorede signifikant lavere på ’venlighed’ end studerende på medicin, humaniora, naturvidenskab og psykologi.

Og scorer man lavt på ’venlighed’, er man generelt mindre beskeden, oprigtig og tillidsfuld, har ringere sympati over for andre og mindre tilbøjelighed til godgørenhed.

”Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem trækkene i ’venlighed’ og de ’mørke træk’. Så når studerende på økonomi, jura og statskundskab her scorer lavere end alle de andre studerende, vil de efter al sandsynlighed score tilsvarende højere end de andre studerende på psykopati, narcissisme og machiavellisme,” siger Anna Vedel.

Magt og penge er kolde typers livret

Hvordan kan man forklare, at de kolde typer søger ind på især økonomi?

”Én forklaring er de forestillinger, man gør sig om job efter studiet. Læser du økonomi, fører det jo tit til stillinger med tal og regneark og en nok lidt mere mekanisk tilgang til mennesker end fx psykologi. Det virker tiltrækkende på dem, der scorer højt på de mørke træk. Desuden ligger der i de her træk ofte også et ønske om at opnå magt, status og penge. Så de nye studerende kan have lavet en bevidst eller ubevidst prioritering af, hvilke fag der nemmest fører dem til at opnå de mål.”

Det lyder jo meget negativt at score højt i discipliner som psykopati, narcissisme og machiavellisme. Er det også kun det?

”Jeg håber ikke, djøferne bliver for sure på mig, for det lyder selvfølgelig ikke så positivt med ’mørke træk’. Men der er også fordele. For én selv i hvert fald. Scorer man højt på narcissisme, vil man generelt have højere have højere velbefindende, fordi man har et positivt selvbillede. Og de, der scorer højt på machiavellisme og psykopati, tager næppe ’arbejdet med hjem’.”

Er disse studerende så mere tilbøjelige til at være fx psykopater end andre studerende?

”De mørke personlighedstræk, som jeg måler, er ikke diagnoser, så man skal passe lidt på med terminologien. Psykopati – eller det, vi i dag kalder dyssocial personlighedsforstyrrelse – er en reel psykiatrisk diagnose, og den kan først stilles efter en grundig udredning i psykiatrien. Godt nok vil der generelt i grupper med høje scorer på de ’mørke træk’ være flere, der ville kunne få stillet en diagnose – men man kan sagtens score højt på trækkene, uden at man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Så der er ikke et 1:1-forhold. Og så skal man huske, at det her er gennemsnitsscorer – der er store variationer inden for grupperne."

Så dit studie viser, at nogle studerende har mere mørke træk end andre. Hvad kan man bruge den viden til i praksis?

”Lige nu og her kan jeg i hvert fald sige, at jeg kan være med til at dræbe nogle myter. Andre studier har før vist, hvordan advokater og økonomer generelt er mere kolde og kyniske end folk i andre fag, og en del har så ment, at det må være uddannelserne, der socialiserer dem i den retning. Vores studie tyder på, at dét er forkert. De studerende har de her mere mørke træk, allerede når de starter. Det er ikke noget, de bliver indoktrineret til.”