Tal mere om sex på jobbet

Taler I åbent om jeres sexliv ved fredagskagen på kontoret, ligesom I taler om jeres næste Berlin-weekend? Næh, næppe. Det hører ikke til pæn kontorkultur. 

Men vi skulle tale mere om sex på vidensarbejdspladserne, lyder det fra erhvervsforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, cand.scient.pol. og ph.d. Jacob Alsted. 

Han er medforfatter til bogen ’Sex, sladder og stress i organisationer’. Den tager seks temaer op, som organisationer har svært ved at italesætte på den gode måde, men som alligevel altid er en del af vores menneskelige selvudfoldelse og dermed en uafviselig del af de irrationelle og følelsesstyrede fænomener, som – også – hører til enhver organisation. 

Ud over sex, sladder og stress er det ambitioner, behovet for en ’forældre-instans’ og feedback. 

Mere energi og arbejdsglæde

Vores seksualitet bærer vi altid rundt på. Hele livet arbejder vi med at mestre og integrere den. Men på jobbet lader vi som om, den er ikke-eksisterende, pointerer Jacob Alsted. 

”I organisatorisk sammenhæng er sex negativt. Vi har strenge lovregler for sex-chikane, og det skal vi også have. Man har fx også regler om, at chefer ikke må have sex med underordnede. Det er også fint. Men vi overser de kreative, afstressende og fælles menneskelige sider af vores seksuelle impulser, som kan være med til at give mere energi og arbejdsglæde.” 

Hvad skal det gøre godt for at tale mere om sex på jobbet? 

”Ligesom ambitioner og relationer er også seksualitet en vigtig kraft, når vi går på arbejde. Vi får seksuelle stimuli alle vegne fra hver dag, og vi tilbringer det meste af vores tid på jobbet. De stimuli er det godt at kunne udtrykke åbent, både så du kan glæde dig over dem sammen med andre, og så de heller ikke bliver udtrykt på upassende måder.” 

Humørfyldt anerkendelse

Jo, men det lyder altså alligevel som en legitimering af, at alfahanner kan sidde ved mødet og højlydt kommentere på nabokontorets nyansatte studine? 

”Nej, sådan skal det netop ikke forstås. Det, vi opfordrer til i bogen, er at finde et sprog omkring seksualiteten, men uden at det glider over i intimiderende kommentarer eller intimiderende flirten – uanset køn.” 

Kan du give et eksempel? 

”Jeg hørte et eksempel fra en arbejdsplads, hvor der blev dannet en gruppe bestående af én mand og otte kvinder. Her bemærkede manden, at han nu var den eneste af slagsen. Og så svarede en kvinderne: ’Du er i god form – det klarer du sagtens’. Det, synes jeg, er et godt eksempel på en humørfyldt, anerkendende og ikke intimiderende reference til det seksuelle. Og jeg tror i virkeligheden, den type bemærkninger er udbredt på mange arbejdspladser, men uden at man helt forstår, hvorfor man gør det.” 

Hvorfor skal man det? 

”Fordi det alligevel er i rummet. Det fylder og tager energi hos dig. Når du siger det, forløses den energi hos både dig selv og dine kolleger.” 

Hårfine grænser

I et indslag i Radio 24/7 om jeres bog siger ansættelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreesen, at fordi der er så mange slags folk på en arbejdsplads, er det meget svært bare åbent at kaste det her ud i rummet uden, at nogle vil føle sig intimiderede, stødte eller trådt på? 

”Jeg er enig i, at det er en svær kunst. Men det handler om at holde sig på sin egen banehalvdel og fortælle om, hvordan man selv har det. Altså hvis man nu fx er en heteroseksuel mand, så kan man tale helt generelt om, hvordan man er glad for kvinder – men ikke tale om nogen, som ikke er til stede. Hvis man har et tillidsfuldt forhold til hinanden i arbejdsgruppen, kan man også vove sig ud i at komplimentere, uden at flirte, de kvinder, der er i arbejdsgruppen.” 

En oldgammel vittighed lyder ’I min alder er sexchikane et personalegode’ – dem, som ikke lige har udseendet med sig, kommer da til at føle sig uden for her? 

”For det første illustrerer vittigheden, hvor hårfin grænsen er mellem sexchikane og det lystfyldte. For det andet er vores budskab, at en god mobilisering af seksualiteten på arbejdspladser netop kan øge styrken af fællesskabet. Uanset om man ser godt ud eller ej, har man jo en seksualitet, som man har behov for at give udtryk for.” 

Hvad med den vilde julefrokost – skal man også fortælle kollegerne, hvad der skete der? Eller om den affære, man har med sin sekretær? 

”Det, vi advokerer for, er først og fremmest, at der bør være mindre forsigtighed mellem ledere og medarbejdere, når det gælder diskussionen af aktive seksuelle relationer på arbejdspladsen. Så det er ikke så meget kollegaerne som chefen, det kan være gavnligt at fortælle om den vilde julefrokost eller affæren med sekretæren. Fordi det påvirker arbejdssituationen.” 

Den seksuelle frigørelse er ikke nået til jobbet

Flemming Dreesen hælder i 24/7 til, at organisationerne står sig bedst ved konservatisme på det her område. Men i bogen har I en utopi, hvor I ser for jer, at arbejdspladser stiller et ’bollerum’ til rådighed for de ansatte på linje med fitness i kælderen og massageordning – afskriver I ikke hermed jer selv som useriøse? 

”Det er kun et billede, som vi bruger i indledningen for at sætte berøringsangsten på spidsen. Dét, vi forsøger i bogen, er at komme ud over de to yderpunkter, vi ellers altid lander i, når emnet er seksualitet i arbejdslivet: Nemlig sexchikane, som vi alle er imod, og så den formelle pardannelse, ’ægteskabsbureauet’, som vores arbejdspladser jo også er.” 

Men imellem de to punkter er der et stort spænd af seksualitet, understreger han. 

”Også for alle os, som er i et lykkeligt parforhold, fordi vi ikke bare kan lægge seksualiteten på hylden, når man går på arbejde. Dét spænd prøver vi i bogen at sætte nogle ord på, fordi vi tror, at det vil være godt for trivsel og arbejdsglæde.” 

Jacob Alsted pointerer, at der er kommet en enorm åbenhed vedrørende seksualiteten i samfundet i de seneste år. 

”Den er bare ikke nået ind på arbejdspladserne endnu. Der har vi stadig en stor tøven, ikke mindst på grund af sager om sexchikane, som har gjort mange meget forsigtige. Men måske er tiden inde til, at organisationskulturen åbner lidt op her?”