Arbejdstid, fleksibilitet og fridage! Det skal være de helt hotte temaer ved forårets overenskomstforhandlinger, og Djøfs forhandlere skal stå fast. I en presset hverdag, hvor medarbejderne stiller op og lægger ekstra timer på jobbet, er frihed og fleksibilitet guld værd.
Det var budskabet fra medlemmerne på repræsentantskabsmødet 27. april i Djøf Offentlig, hvor kravene fra Djøf Offentlig til OK18 blev klappet endeligt af.
Som det lød fra et medlem på talerstolen:
”Det er vigtigt, vi får styr på arbejdstiden. Vi har en rådighedsforpligtelse, som arbejdsgiverne gør brug af samtidig med, at de strammer vores flekstidsaftaler, som ellers skulle gøre det lidt lettere at få familielivet til at hænge sammen, når vi lægger en ekstra indsats på jobbet ud over de 37 timer.”
Der er også et kønsaspekt i det, lød det fra et mandligt medlem.
”Kvinderne kan ikke altid lægge de ekstra timer, og så løber vi mænd med konsulenttitlerne, selvom kvinderne er lige så gode – eller bedre.”
Tabt voldgift svider
Den tabte voldgift om Skats inddragelse af de tre arbejdsgiverbetalte fridage – de såkaldte kutymedage: juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag – sved hos medlemmerne. De vil have gjort dagene overenskomstdækkede, så andre statslige ledelser ikke bare følger trop og uden videre stryger dem.
”Folk er rigtig skuffede over, at ledelserne bare kan tage de her fridage fra dem. Uanset hvor godt I gør det ved forhandlingerne, tror jeg, I får en højere nej-procent denne gang,” lød det fra et repræsentantskabsmedlem.
Et dyrt krav
Kravet om at få kutymedagene ind i overenskomsten stod allerede i bestyrelsens forslag til kravsoplæg. For ud af knap 500 indlæg fra klubber og medlemmer på Djøfs OK18-site handlede de 200 om fridagene.
Men der var dog også advarsler fra salen.
”Det er sympatisk, at bestyrelsen har lyttet til medlemmernes vrede over kutymedagene. Men det bliver dyrt,” lød det.
”Det koster at få tre fridage ind i overenskomsten. Vi vil få mindre i generelle lønstigninger. Er alle klar over det? Er det på et oplyst grundlag, at man kræver dagene overenskomstdækket? Jeg mener, vi skal foretage en vægtning af kravene, hvor de generelle lønstigninger vægter tungest. Eller måske vi kan få en ordning, hvor man selv kan vælge mellem, om man vil have fridagene eller mere i generel lønstigning.”
Hælene må sættes i nu
Vi har foretaget den afvejning, men vi må sætte hælene i, svarede Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.
”Jeg forstår godt, at et par af jer spørger, om alle virkelig har forstået, at dét her krav koster. For det gør det. Men vi er nødt til at bringe det med til forhandlingsbordet som et af vores prioriterede krav, når så mange medlemmer beder os om at gøre det. På alle de møder, jeg har haft ude i klubberne, har sagen om fridagene været en kæmpe frustration.”
Hun fastslog:
”Vi er nødt til at sætte et værn om vores rettigheder, så arbejdsgiverne ikke bare kan tage dem fra os som et led i benhård budgetstyring.”
Frokostpausen skal også sikres
Mange frygter, at det næste, arbejdsgiverne kaster sig over, er den betalte frokostpause. Den udspringer af overenskomsten, men står ikke direkte sort på hvidt i den.
Derfor skal den ifølge bestyrelsens OK18-kravsoplæg indskrives eksplicit i de offentlige overenskomster, så der er orden i tingene.
Da dette vil være en præcisering af en gældende rettighed, skal det ikke betales af overenskomstrammen, understreger Sara Vergo.
