Yderpolerne giver livet værdi

Engang fulgte Mik Strøyberg strømmen. Stille og roligt duvede han af sted på karrierens bølgeskvulp. Han arbejdede i Berlingskes salgsafdeling, samtidig med at han fik cand.merc.-uddannelsen i hus. Alt gik efter planen! Han fik eksamensbeviset, steg i graderne, blev supervisor, afdelingsleder, salgschef – og sådan kunne det sagtens være fortsat, indtil det sorte hår var blevet lige så gråt som en københavnsk regnvejrsmandag.

”Vi bliver alle sammen taget af en strøm tidligt i livet, og den kommer ofte til at definere vores tilværelse. Men vi skal passe på, at strømmen ikke bliver så stærk, at den holder os fast. Det har jeg været meget bevidst om. Mange ender med kun at bruge en lille del af deres potentiale, fordi de for enhver pris vil blive i den hverdag, de har bygget op. Selv små forandringer som at flytte eller sælge bilen kommer til at virke skræmmende, og derfor forlader mange aldrig den hylde, de tilfældigvis er landet på,” siger Mik Strøyberg.

Det kræver kun en rundtur med blikket at konstatere, at understrømmen i hans eget liv har ændret retning adskillige gange siden tiden på Berlingske. Vi sidder på det store loft i Brooklyn, hvor Mik Strøyberg for fire år siden stiftede firmaet Lemonsqueeze, der hjælper europæiske virksomheder med at finde fodfæste på det enorme, amerikanske marked.

For nylig solgte han firmaet til amerikanske Knotel, men fortsætter som direktør for vækst og innovation i dét, der nu hedder Lemonsqueeze by Knotel. Han har desuden succeser som Sweetdeal og Issuu på CV’et, og i dag lever han af at rådgive andre om det, han med årene er blevet ekspert i: At finde en vej og overkomme de mange forhindringer, der uvægerligt dukker op, når man starter og udvider en virksomhed.

”Det ligger i min natur at være proaktiv, og det har man virkelig brug for som iværksætter. Man skal kunne løse alt, for der er ikke et stort apparat til at hjælpe. En del af min grundfilosofi er, at det ikke handler om, hvilke kort du får på hånden, men hvordan du spiller dem. Det er dybest set det, jeg gør. Jeg lærer andre at spille deres kort rigtigt,” forklarer han. 

Bange for at svigte sit potentiale

Det kræver ikke mange minutters samtale med Mik Strøyberg, før det står klart, at han ser potentiale overalt. Både i forretninger, i andre mennesker og i sig selv – og hans mission i tilværelsen er at sikre, at det bliver udlevet. Det var også den drivkraft, der oprindeligt bragte ham til New York.

Dengang var han med til at starte Issuu, en internetplatform til magasiner, og ret hurtigt så han et stort potentiale i USA. Han øjnede chancen for at kombinere en vækstmulighed med sin egen drøm om at bo i The Big Apple, der for ham ikke kun står som det sværeste marked i verden, men også som det sted, hvor de største belønninger venter, hvis tingene lykkes.

I stedet for at henslæbe dagene med dagdrømme om Manhattans skyskrabere gik han i aktion. I løbet af få måneder lavede han en markedsanalyse, overbeviste sine samarbejdspartnere om idéens holdbarhed, tog sin hustru under armen og flyttede til Brooklyn. Da han først var landet i USA, gik det igen stærkt, og et par år senere var Lemonsqueeze en realitet.

”Hvis der er noget, jeg gerne vil opnå, som er inden for min indflydelsessfære, så forfølger jeg det. Det opfatter jeg som mit ansvar, især over for mig selv. Jeg er mere bange for ikke at få udlevet mit potentiale end for at løbe en risiko. Hvis man negligerer ansvaret for at skabe noget, om det så bare er små miniprojekter, går man glip af store muligheder i tilværelsen. Som direktør og leder ser jeg meget tydeligt, hvilke medarbejdere der får mest ud af deres arbejdsliv. Det er dem, der selv tager initiativ og ikke venter på, at jeg dikterer, hvad de skal.”

Hvorfor er der ikke flere, der griber mulighederne?

”Heldigvis er der mange, der rent faktisk griber dem, fx menneskerne bag de 55 virksomheder, jeg efterhånden har hjulpet i gang i USA. Men jeg har også set utallige kolleger og medarbejdere, der ikke føler et naturligt ansvar. Mange har en meget fastlåst følelse af, hvad de skal gøre. De får en løn og laver det, der er inden for deres ansvarsområde, og ikke mere end det, siger han og uddyber med et eksempel fra hverdagen: 

”Forestil dig, at du er hjemme hos dig selv, og noget går i stykker. Det sørger du straks for at få repareret. Uden at tøve. Den tankegang udfolder de færreste på jobbet. I stedet bremser de fleste op, når de støder på en forhindring. Det er dybest set mentalitetsforskellen på en lønmodtager og en iværksætter. Som iværksætter ved man, at man skal finde en vej, når noget ikke virker, og det gør man så. Det er en filosofi, jeg prøver at overføre til mine medarbejdere. Det er ikke et spørgsmål, om man kan eller ikke kan. Det er et spørgsmål om hvordan!”

Drømmen om 3X34

Mik Strøyberg ligner en mand, der har styr på det meste. Det cool kontorlandskab fortæller historien om danskeren, der tog til New York og skabte en succes på verdens hårdeste marked. Men når han taler, er det både med professionel autoritet og en insisteren på, at sværdet altid er tveægget. Der findes ikke en succes, der ikke koster en lille bid af sjælen. Han har oplevet lykkerusen, når en idé, der opstod en tilfældig eftermiddag, har udviklet sig til en millionvirksomhed, men han har også kæmpet med nedturene og de mentale lussinger, der følger med. 

”Jeg møder ofte danskere, der gerne vil være iværksættere, fordi det lyder sjovt, og fordi de gerne vil prøve følelsen af at være sin egen herre. Men mange forstår ikke, at det er det modsatte, der sker. Når man selv tager kontrollen, mister man den også. Det er meget hårdere, end hvis der stryger en fast løn ind på kontoen hver måned.”

Savner du at være lønmodtager?

”Ja da! Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var bud hos 3X34 og kørte rundt med pakker, så jeg kunne sidde i min bil og høre P3 dagen lang, før jeg tog hjem til min familie klokken 17 og tændte havegrillen. Der findes ikke en iværksætter i denne verden, der ikke drømmer om at være lønmodtager en gang imellem. Det kan være svært at tage fri fra egne tanker og få ro i maven, og der er dage, hvor jeg går hjem og græder. Men når det går godt, kan jeg til gengæld slet ikke forstå, at nogen gider at være lønmodtagere.”

Går du bogstaveligt talt hjem og græder?

”Ja, det hænder. Både opture og nedture kommer altid i stimer. Jeg har dage, hvor alt går galt, og jeg mister kunder eller må skuffe folks forventninger, og jeg står altid selv i orkanens øje. Men bedst som jeg tænker: ’Nu er det slut, nu orker jeg ikke mere’, så kommer der måske en e-mail, der ændrer alting til det bedre. Fire timer senere sidder jeg derhjemme med et glas rødvin og synes, at det hele alligevel er okay. Der er nogle stærke yderpoler i mit liv, men det er dem, der giver min tilværelse værdi. Udsvingene er det modsatte af den flade linje, som jeg kunne have valgt at leve efter, hvor alt er meget forudsigeligt. Man får nogle tæsk som selvstændig, men man får også lov at opleve noget vokse til ultimative succeser.”

Trygheden har en bagside

De seneste år har den danske iværksætter haft fingrene i virksomheder fra utallige kulturer og samarbejdet med et væld af nationaliteter. Han har også set store forskelle i den motivation, der præger de forskellige folkefærd. Mens vi i Danmark ofte har den tilgang, at ’hvis det lykkes, er det flot, men hvis ikke, så går det nok alligevel’, så findes der i mindre privilegerede samfund en helt anden sult.     

”Jeg oplever ofte, at folk fra andre lande, fx USA, er drevet af noget større end sig selv. De har en dyb passion, som de tænker på fra morgen til aften. Det er hele deres liv, og der er ikke noget, der hedder korte arbejdsdage eller badminton om tirsdagen,” konstaterer han.

 Det er ikke, fordi Mik Strøyberg ikke elsker sit hjemland. Han understreger flere gange, at hans ærinde ikke er at nedgøre det danske arbejdsmarked, som i al sin velregulerethed danner en smuk modpol til den overlevelseskultur, han ser andre steder. Men trygheden har en bagside. Vi bliver opdraget til at dyrke forudsigelighed og pensionsordninger i en grad, så potentiale går tabt.

”Vi er alle sammen givet et potentiale. Hvis verden begyndte forfra, og der ikke var nogen arbejdspladser, så ville vi finde noget at lave for at udfylde vores rolle, og vi ville være gode til noget forskelligt. Nogle ville begynde at bygge noget og leje det ud, andre ville begynde at lave mad, andre igen ville opfinde en måde at få maden ud til dem, der gik og byggede. Vi har en evne til at skabe, som ofte ikke udleves, fordi vi er for fastlåste og for bange for at flytte os.” 

Når han fra USA betragter det danske overskudssamfund, ser han en lige linje fra konformitetens sti i arbejdslivet til vores udfoldelser i fritiden.

”Det er derfor, at så mange løber maraton eller gennemfører en ironman. Vi vil jo stadig gerne udforske os selv og skabe noget,” siger han.

En almindelig dreng fra Vedbæk

Mik Strøyberg beskriver sig selv som en almindelig dreng fra Vedbæk, der har truffet nogle ualmindelige valg i tilværelsen. Hans opvækst tog afstikkere til bl.a. landsbyen Sulsted i Nordjylland, hvor han under weekendernes byture i Aalborg fik sin ration tæsk. De lokale rockertyper mente, at den flotte fyr med whiskybælte-sproget var lige frisk nok.

  Da han kom tilbage til København og fik gang i karrieren, blev han kendt som den skævhjernede type, der turde drømme stort og kunne løfte enhver idéudvikling et stykke op over Janteloven. Men der var ikke meget mental ro over ham, da han iført Nike-sneakers og lækkert damevedhæng vandrede gennem sine 20’ere. Han fik først for alvor retning på tilværelsen, da han for fire-fem år siden var blevet gift, havde fået en søn og var flyttet til New York. Her, hvor larmen er højest, har han paradoksalt nok fundet indre fred.

”Jeg brugte lang tid på at finde ud af, hvad mine grundværdier er. I dag er der tre ting, jeg altid navigerer efter: At kunne elske, at blive elsket og at kunne flytte mig. Når jeg træffer en beslutning, tænker jeg altid på, om jeg fremmer mine muligheder for at dyrke kærligheden til mine nærmeste og for at være i konstant udvikling. De parametre er det eneste, der for alvor er vigtigt. Det gør, at jeg ikke længere tillægger uvæsentlige ting nogen vægt. Jeg går ikke op i materielle goder, eller hvem der respekterer mig.”

Hvordan har det ændret dit liv at få det på plads?

”Tidligere gik jeg for meget op i andres mening. Folk skulle helst synes, at jeg var fed. I dag definerer jeg selv, hvad det gode liv er. Det er jeg ovenud taknemmelig for, at jeg har fundet ud af på et tidligt tidspunkt i tilværelsen – og ikke som 65-årig efter mit første hjerteanfald!” 

Vi slutter med det spørgsmål, som for udlandsdanskere er tæt på uundgåeligt.

”Om jeg flytter til Danmark igen engang? Måske. Hvis det er der, jeg bedst kan få opfyldt det, jeg ønsker mig. Sandheden er, at jeg ikke aner, hvad der kommer til at ske. Men jeg ved, at det altid vil være jagten på det gode liv, der driver mig. Det er det, der skaber glæden. Ikke pengene.”

Mik Strøyberg rejser sig og bevæger sig ud i kontorlandskabet. Om lidt cykler han ned og henter sin søn i dagplejen. Hverdagslivet, som de fleste kender det, leves også her på den anden side af Atlanten. Men for Mik Strøyberg bliver rækken af hverdage aldrig til en strøm, han bevidstløst følger.

 Han følger drømmen i stedet. Bevidst og målrettet.