Troels Lund: Udflytning tjener sig selv hjem

I 2018 vil regeringen udpege en ny række statslige institutioner, der skal flytte ud af København. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

I 2015 blev det besluttet, at mere end 3.800 stillinger – hos i alt 38 styrelser, nævn og andre institutioner – skulle væk fra hovedstaden. Mange af de stillinger, der skulle til Jylland, er nu flyttet, hvilket Djøfbladet kigger nærmere på i det kommende nummer af magasinet.

I 2015 stod daværende vækst- og erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen for processen. Djøfbladet har spurgt Finansministeriet, hvem der på ministerplan skal styre den næste runde udflytninger, men det vides ikke, oplyser ministeriet. Troels Lund Poulsen, der i dag er beskæftigelsesminister, vil dog gerne stille op til interview.

Hvilken minister skal stå i spidsen for en ny runde udflytninger i 2018 – skal du?

”Det kan vi ikke kommunikere ud endnu. Men ja, jeg bliver en del af det.”

Den nye plan skal baseres erfaringerne fra de igangværende udflytninger. Hvilke erfaringer vil I vægte?

”Vi skal for det første analysere, hvordan udflytningen er gået med hensyn til at rekruttere medarbejdere. Der var jo en stor diskussion, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Så skal vi selvfølgelig se på økonomen. Og endelig skal vi høre fra medarbejderne, hvordan de oplever og har oplevet processen. Det gælder både medarbejdere, som er flyttet med ud, og alle de nye medarbejdere, som er kommet til.”

Vil placeringen gå efter tur, så de, som ikke fik denne gang og klager over det – som fx Lolland Kommune – nu skal tilgodeses?

”Hvordan vi lander den næste bølge, vil jeg ikke offentliggøre vores prioriteter for her. Det får man først at høre, når vi præsenterer den næste runde af udflytninger. Men det er kun godt, at der er så stor interesse for det fra kommunal side.”

Du tror på, at planen ligesom sidst kan holdes hemmelig?

”Ja, det gør jeg, og det synes jeg også er meget vigtigt. Hvis der skal stå respekt om processen, skal medarbejderne ikke høre det som spekulationer i medierne. Når både politikere og embedsmænd kunne holde det tæt til kroppen sidste gang, kan vi også gøre det denne gang.”

Hvad hvis der går ’politiskole’ i det?

”Den sag skal vi selvfølgelig lære af, for det var både et uskønt og et rodet forløb, som viser, hvor svært det er, når man ikke har en klar plan fra start af. Men de der regionale diskussioner kommer vi ikke til at se med de statslige udflytninger. Det ville også skabe meget stor usikkerhed for medarbejderne.”

Men ansatte i ministerier og styrelser er allerede bekymrede nu...

”Jeg mener, at det er fornuftigt, at man som politiker fortæller, hvad éns ønsker er. Jeg kan godt forstå, at nogle kan blive kede af det. Men det er nu engang den politik, vi står for. Usikkerhed er desværre et vilkår. Det gælder også for dem på industriarbejdspladser, som risikerer, at deres job bliver udflyttet.”

Hvad er dine kriterier for en succesfuld udflytning?

”Det er en succes, når borgmestre rundt i landet på kryds og tværs af partierne kvitterer os for det. Så er det et succeskriterium, at man kan tiltrække de nødvendige og de kvalificerede nye medarbejdere, og der er jo kommet over 20.000 ansøgere til de opslåede stillinger. Og så er det så få børnesygdomme som muligt. Her tænker jeg primært på, at sagsbehandlingstiden ud over en overgangsperiode ikke forlænges unødigt.”

Men fx stod der for nylig i Skive Folkeblad, at udflytningerne kan give oversvømmelse i Skive, fordi kommunens ansøgning om et dige er forsinket?

”Ja, og den sag har vi jo taget højde for. Der har ligget nogle meget gamle sager i Natur- og Miljøklagenævnet, som stammer fra før, nævnet blev flyttet til Viborg. Vi har givet nævnet en saltvandsindsprøjtning på 23 mio. kr. i forbindelse med udflytningen, så man kan få ryddet op i de bunker.”

Hver anden djøfer, som arbejder på en af de udflytningsberørte statslige arbejdspladser, sagde i efteråret i en Djøf-spørgeskemaundersøgelse, at sagsbehandlingstiden var steget og kvaliteten faldet. Vil du finde pengene til en ekstrabevilling der, hvor problemerne bliver store andre steder?

”Vi sagde fra start af, at der vil opstå lidt længere sagsbehandlingstider på nogle områder. Men det må ikke blive varende, og borgerne må ikke komme i klemme. Så ja, der kan godt blive brug for, at vi på udvalgte områder investerer i en saltvandsindsprøjtning ligesom med Natur- og Miljøklagenævnet. De penge er vi i givet fald villige til at finde.”

Hvor skal pengene komme fra? I har kun afsat 900 mio. kr. til de nuværende udflytninger, og i ministerierne er der dem, som frygter, at ekstraregningerne skal hentes hjem ved besparelser og fyringsrunder andre steder?

”Den myte kan jeg heldigvis afkræfte. Den gode nyhed er, at udflytningerne er en økonomisk succeshistorie. Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne.”

Er det en succes, hvis ledelseslaget bliver siddende i København?

”Der er lige nu brug for overgangsordninger, hvor man nogle steder løser en konkret situation på den måde. Men signalet fra mig er, at vi på sigt skal sikre, at den ansvarlige ledelse sidder sammen med de medarbejdere, som er blevet udflyttet.”

Politiken skrev i december – baseret på anonyme kilder – at regeringen har arbejdet strategisk med at mørklægge konsekvenserne af udflytningen mest muligt, og at Finansministeriet har koordineret de øvrige ministeriers behandling af aktindsigter herom?

”Jeg forholder mig ikke til anonyme kilder, og hvis du kan finde nogle kilder, som vil lægge navn til det, må du tale med dem, som kritikken i så fald vedrører. Det er i hvert fald ikke en kritik, som vedrører mig.”

I det kommende nummer af Djøfbladet – der udkommer 18. marts – tager vi en status på de udflytninger, der allerede er gennemført.

Vores tidligere historier om flytningen af statslige arbejdspladser er samlet på denne temaside.