Jeg giver lidt af mig selv som rollemodel

Blandt de 100 talenter, som Berlingske Business hvert år udpeger, var der i 2016 en enkelt, der skilte sig ud på en særlig måde. Den 36-årige statsautoriserede revisor i KPMG, Elife Savas, der omtales hædrende som ’positiv pragmatiker’, bærer som den eneste af erhvervstalenterne tørklæde på portrætbilledet. Et stadig meget sjældent syn blandt danske karrierekvinder.

Det vil ændre sig, og ændre sig i nær fremtid, tror og håber Elife Savas. Djøfbladet møder hende til interview i et af KPMG’s mødelokaler ved Frihavnen i København, hvor hun indledningsvist kæmper med at få et ID-skilt med snor viklet ud af sit lyse tørklæde – og med en latter konstaterer, at der kan man se, hvor besværligt det kan være at bære tørklæde. Hun bliver dog hurtigt alvorlig, for emnet ligger hende på sinde.

”Jeg ser frem til den dag, hvor det ikke længere er noget, nogen hæfter sig ved herhjemme. Hvor det at være dansk muslim og bære tørklæde bliver opfattet som noget naturligt i alle erhverv og stillinger,” siger hun og glæder sig over selv at have registreret en udvikling i den retning.

”Da jeg som 20-årig begyndte i Jyske Bank, var jeg den første elev, banken ansatte med anden etnisk baggrund. I dag er der ingen, der undrer sig over at se nydanske, mørkhårede kvinder i alle typer af job, så der er sket noget. Men vi mangler at nå dertil, hvor man også møder praktiserende muslimer med tørklæde på tilsvarende måde – hvor det ikke er noget, danskerne tænker over to gange.”

Behov for tørklæder i erhvervslivet

Når senior manager Elife Savas kører rundt i landet for at besøge virksomheder og sætte et team i gang med revisionsopgaver, registrerer hun sjældent en reaktion på sit tørklæde i professionelle sammenhænge:

”Når jeg møder en direktør første gang, ser han eller hun måske umiddelbart en muslimsk kvinde, jeg ved det ikke. Der er aldrig nogen, der har stillet spørgsmål til det i mit professionelle liv eller på nogen måde antydet, at det gjorde en forskel. Jeg tror på, at det, der interesserer dem, er, om jeg kan løse opgaverne og komme med forslag, der kan gøre en forskel for deres regnskab og virksomhed. Når de konstaterer, at det kan jeg, er de ligeglade med min religion.”

Alligevel er Elife Savas ikke blind for, at der er behov for nydanske rollemodeller – også nogle, der står ved deres tro og går med tørklæde i erhvervslivet. Hun underviser selv på Aarhus Universitet og modtager både i den forbindelse og i andre sammenhænge spørgsmål fra andre unge muslimske kvinder, som gerne vil gøre karriere.

”De vil vide, hvordan jeg er nået så langt, som jeg er. Der er stadig brug for, at der er nogen, der stiller sig op og fortæller, at det er muligt – også med tørklæde – og jeg er villig til at være rollemodel. Vi er herhjemme midt i en proces på det område, og det er nødvendigt, at jeg og andre med succes giver lidt af os selv for at hjælpe andre videre. Det gør jeg gerne, selv om jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, for det er meget vigtigt – ligesom det er vigtigt med kvindelige rollemodeller i erhvervslivet i det hele taget,” siger revisoren. Hun forklarer, at det, der har ført hende længst, er selverkendelse, accept af, hvem hun er, og åbenhed om det over for sine omgivelser.

Lærte dansk i børnehaveklassen

For hende var det oplagte valg at gå med tørklæde.

”Det gav sig selv med den opvækst, jeg har haft. Mine forældre har aldrig forlangt det, det var bare det mest naturlige for mig,” fortæller revisoren, der bor med sine forældre i et stort hus i Fredericia.

Her er hun vokset op som den næstyngste i en flok på syv søskende. Forældrene var oprindeligt landarbejdere i en tyrkisk landsby, og det var i første omgang kun hendes far, der brød op og rejste til Danmark i begyndelsen af 70’erne. Senere rykkede hele familien til landet, hvor Elife Savas er født.

”Mine forældres mål var dengang at flytte tilbage til Tyrkiet. De lagde så mange penge som muligt til side til det formål, så vi børn kunne ikke få hvad som helst i Fætter BR, vi var vant til at spare. Hvert andet år tog vi den lange bustur for at besøge familien, jeg elskede det, mens jeg var lille,” fortæller revisoren, der først lærte dansk, da hun begyndte i børnehaveklassen.

”Jeg husker det ikke som noget problem, for jeg gik i en folkeskole, hvor der var flest elever med anden baggrund end dansk. Derfor blev jeg ikke isoleret fra fællesskabet, fordi jeg ikke talte sproget. Til gengæld gik jeg meget i skole, for ud over normal skolegang var der modersmålsundervisning og tyrkisk skole.”

Frihed til det danske

Med årene besluttede forældrene, at det var bedst at blive boende i Danmark:

”De så, at det var her, vi børn havde de bedste muligheder for at få et godt liv. Og det er lykkedes for os alle sammen. Alle mine søskende bor her, og jeg har aldrig følt mig splittet mellem Tyrkiet og Danmark. Jeg er dansk.”

Elife Savas forklarer, at grundstenen i familien er islam, men at forældrene gav børnene friheden til at være del af den danske kultur:

”Mine forældre satte et skel mellem religion og kultur. Religion er vigtigt for os, og jeg lærte at læse Koranen i en tidlig alder, men religionen forhindrede ikke, at jeg måtte deltage i lejrskoler og fester. Der var ingen begrænsninger på den måde, og det gav mig mulighed for at blive godt integreret og lære den danske kultur at kende.”

Det var først, da hun begyndte på handelsgymnasiet i Fredericia, at hun mødte danskere, som stillede spørgsmål om hendes religion.

”Der var meget få med tørklæde, så dér fik jeg for første gang spørgsmål – om hvorfor jeg ikke spiste svinekød og drak alkohol, og om det ikke var kvindeundertrykkende med tørklæde. Jeg så positivt på det: De spurgte, fordi de var interesserede og nysgerrige og ville lære mig at kende, ikke fordi de tog afstand fra mine valg eller personen Elife. Det er den måde, jeg altid har valgt at se det på. At jeg fik en pris for mine sociale evner på gymnasiet, beviser også, at min religion ikke var en hindring for samvær med de andre elever, selv om jeg gik lidt tidligere hjem fra fester, når de andre blev for fulde.”

Mod til at vælge sin egen vej

Efter sin eksamen fandt hun selv sin vej som mønsterbryder.

”Der var ikke forventninger derhjemme til, at jeg skulle læse videre. Alligevel tror jeg, at arven fra mine forældre betød, at jeg kastede mig ud i en uddannelse. De havde modet til at bryde op fra deres hjemland og etablere sig her. Det gør man ikke bare lige, det kræver noget, og jeg tror, jeg har fået noget mod og modstandskraft med mig i arv.”

Hvad hun skulle læse, var hun i tvivl om, og hun var også lidt skoletræt.

”På den anden side ville jeg ikke spilde tiden, så det endte med, at jeg besluttede mig for at ansøge Jyske Bank. Jeg har altid været mest til tal og økonomi.”

I banken blev hun afklaret om, at det ikke var banklivet, hun ville på den lange bane, og efter to år gik hun i gang med at læse igen.

”Egentlig var jeg mest interesseret i jura, men også i økonomi, så jeg valgte at tage en international HA. Lidt efter lidt fandt jeg frem til, at den bedste måde at forene mine interesser ville være ved at læse cand.merc.aud.”

Spiller med åbne kort

Allerede før hun var færdiguddannet med flotte karakterer, havde hun skrevet kontrakt med det daværende KPMG Danmark. I syv år steg hun i graderne og fik løbende de udfordringer, hun havde behov for.

”Det har jeg fået, fordi jeg har arbejdet for det og tror på at spille med åbne kort. Jeg siger lige ud, hvad jeg mener. Det har fungeret godt for mig.”

Da KPMG Danmark i 2014 fusionerede med Ernst & Young, fik Elife Savas muligheden for at rykke med over i det nye KPMG, der blev dannet derefter.

”Det var en stor beslutning, for det ville betyde, at hele min kundeportefølje blev skiftet, og jeg var meget glad for min stilling. På den anden side fik jeg her muligheden for at arbejde med at etablere en ny revisionsvirksomhed, og det fristede mig. Jeg har noget med at gå efter det svære, det skal ikke være alt for let,” siger Elife Savas, der efter interviewet skal besøge en af sine kunder, Cheminovas afdeling i Hørsholm.

De store kunder kræver, at et helt team af revisorer arbejder sammen for at løse opgaverne, og hun trives med sin ledende rolle:

”Jeg er den, der skal bevare overblikket. Jeg er typisk med til at sætte processen i gang, så tager jeg videre til en anden kunde og arbejder med et andet team der, og vender senere tilbage for at samle op og se, hvordan opgaverne skrider frem. Den rolle, føler jeg, er meget naturlig for mig – jeg tror, det er en hjælp at komme fra en familie med syv søskende. Det kræver samarbejde.”

Anderkendelsen betyder noget

At hendes kompetencer gav hende en plads blandt årets 100 talenter, er hun meget beæret over.

”Jeg er en ambitiøs person, så det betyder da noget for mig at få den anerkendelse. Nogle siger til mig, at jeg har været heldig, men det er ikke held. Det er hårdt arbejde og timing, og jeg vil gerne nå så langt, som jeg kan i branchen,” siger Elife Savas, der også bruger en del af sin fritid på at holde sig fagligt opdateret og dele viden, blandt andet som bestyrelsesmedlem i et insolvensnetværk for kvindelige rådgivere.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun stræber efter at blive partner, siger hun, at det er det næste naturlige skridt:

”Det kommer, når det kommer. Det er ikke noget, jeg går og tænker over. Jeg nyder livet – både mit arbejde og min fritid. Jeg er familiemenneske og vil gerne have børn selv,” siger revisoren, der bruger meget tid med nevøer, niecer, søskende og forældre.

”Det er hyggeligt at komme hjem og være sammen med mine forældre efter en arbejdsdag, hvor jeg har haft travlt. De har fokus et helt andet sted end på det, jeg har beskæftiget mig med hele dagen, og det er rart – nogle gange kan jeg hjælpe med noget praktisk, som at køre dem til læge. Eller jeg bager måske småkager med niecer og nevøer. Det er kvalitetstid med mennesker, der betyder meget for mig.”