"Jeg ville ikke være med på en badebillet"

Anne Glintborg Fog havde ikke selv nået at gøre sig seriøse overvejelser i den retning, da hun for første gang fik en invitation, som mange advokater venter forgæves på en hel karriere.

”Jeg fik at vide, at den dør stod åben for mig. Selv om jeg blev glad for tilliden, havde jeg en del overvejelser, for jeg vil have plads til mit privatliv med to små børn. Jeg endte med at sige ja på den betingelse, at det blev med en halv ejerandel – jeg ville ikke føle, at jeg var med på en badebillet.”

Flere af de andre partnere frarådede Anne Glintborg Fog den model, men hun holdt fast i sit og var partner med halv ejerandel i firmaet Codex Advokaterne i Vejle, hvor hun havde været ansat, siden hun blev jurist i 2006.

”Det er nok lidt en pigeting, at jeg var bange for, at det ville presse mig for meget at skulle leve op til de krav, jeg ville sætte til mig selv som fuldgyldig partner. Men da vi blev fusioneret efter ni måneder, var det både praktisk og naturligt, at jeg fik et fuldt partnerskab. Samtidig havde jeg fundet ud af, at jeg kunne leve op til kravene og havde noget at bidrage med,” siger 37-årige Anne Glintborg Fog.

Partnerskab ikke et mål fra starten

For 39-årige Søren Wolder blev det til et cirka tre år langt forløb, fra der første gang blev sat ord på hans kommende partnerskab, til han i januar blev optaget som en af 31 partnere i Dahl Advokatfirma, som har kontorer i fem byer landet over. Også han har tilbragt hele sin karriere i samme firma, siden han blev jurist i 2004.

”Der var løbende MU-samtaler gennem årene, og på et tidspunkt runder man den eventuelle lyst til at blive partner. Vi fortalte hinanden gentagne gange, at vi gensidigt satsede på hinanden. Andre fik at vide, at de ikke stod i køen til partnerskab, og det er en fair måde at gøre det på, synes jeg.

Så har man en chance for at søge væk i tide, og mange gør det i den situation.”

39-årige Søren Wolder fortæller, at han altid har brændt for sit arbejde, men ikke har haft voldsomt travlt med at blive partner:

”Da det blev aktuelt, var tidspunktet bekvemt for mig, men jeg har oplevet hårde tider, hvor jeg var glad for ikke at være partner. Det er en slags ægteskab, du skal være parat til at gå ind i det på godt og ondt, og jeg så det ikke som et mål, da jeg blev ansat her som 27-årig. På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg nok skulle prøve en masse forskelligt, og så bestemt ikke for mig, at jeg skulle blive i 40 år.”

Nu regner han til gengæld med cirka den tidsramme, for når man er partner, bliver man som regel. Det er i hvert fald normen i Jylland mere end i København, som han siger, og han har arbejdet i Herning-afdelingen altid – bortset fra to perioder, hvor han var udstationeret hos it-virksomheder.

At it blev et af hans specialer, var lidt tilfældigt:

 ”Da jeg havde været et halvt år i Dahl, kom en af partnerne og spurgte, om jeg havde interesse for it? Jeg sagde ja og flyttede afdeling. Siden kom den mere hardcore immaterielret og persondataret til, som i dag er mine primære arbejdsområder. Det var ikke noget, jeg havde dyrket tidligere, men jeg har et åbent sind, og hen ad vejen viste det sig at være supersjove opgaver.”

Tavs ved første partnermøde

Anne Glintborg Fog havde heller ikke tænkt sig, at hendes levevej skulle være erhvervsret.

”Jobbet var slået op, da jeg var færdig som jurist, og jeg søgte det for at komme i gang med noget. Jeg var dengang ikke specielt interesseret i erhvervsret. Oprindeligt havde jeg en idé om, at jeg ville til domstolene,” fortæller Anne Glintborg Fog.

Da hun var teenager, ville hun absolut ikke være jurist, for det var hendes mor. Oven i købet var mormoren advokatsekretær. Alligevel sidder Anne Glintborg Fog nu som partner, og det føles godt:

”Det var som sådan ikke mit mål, men jeg fik chancen for at komme med i maskinrummet og præge arbejdspladsen. Det er rigtig spændende, mit hjerte banker for det her. Det gjorde en følelsesmæssig forskel at blive partner, at eje en del af det og have medansvar for, at det bliver ved at være et godt sted at arbejde.”

I første omgang var det en speciel oplevelse at blive ligestillet med tidligere arbejdsgivere:

”Ved første partnermøde tænkte jeg: ’Jeg siger ikke noget!’ – selv ikke, når de spurgte mig. Jeg skulle lige sidde med et par gange, før jeg begyndte at melde ind og for alvor forstod, at de gerne ville høre min mening. At de havde valgt mig, selv om jeg ikke er den, der har højest omsætning, flest timer på kontoret eller flest kunder,” fortæller Anne Glintborg Fog, der er ene kvinde blandt 12 partnere.

”Jeg har en oplevelse af, at jeg nogle gange har en lidt anden indfaldsvinkel og lægger vægt på andre ting – nogle lidt blødere værdier i nogle tilfælde. Derudover betyder det, at jeg ved en del om biler og fodbold efterhånden...”

En glidende forandring

Søren Wolder oplevede ikke overgangen til partnerskabet som et skarpt skel:

”En gang imellem skal man trække en streg i sandet som leder, men chefrollen er ikke på den måde udtalt hos os. Vi er i høj grad et team, og jeg er ikke blevet en chef med benene på bordet. Opgaverne er stadig i høj grad de samme – så der var ikke noget ’Wauh, det her er noget helt andet end hidtil’.”

Først var han partner af titel, ikke af ejerskab:

”I den periode havde jeg mulighed for at være med til møderne og sætte mig bedre ind i, hvad der var af udfordringer, og hvad man diskuterede blandt partnerne. Det er gået meget glidende, og hverdagen er meget, som jeg forestillede mig.”

Det gælder også arbejdsindsatsen.

”I travle perioder kan det være lidt hårdt, men det er svært at sige, hvor meget ekstra arbejde det udløser at blive partner. Før jeg sagde ja, drøftede jeg det igennem med min kone. Det var nødvendigt, at hun bakkede op, for konsekvensen er, at det hele strammer lidt mere til – tingene skal bare løses,” siger Søren Wolder, der er gift med en tekstilkonstruktør og har to børn.

 Anne Glintborg Fogs oplevelse af arbejdsmængden er parallel:

”Jeg synes ikke, det har været så voldsom en forandring. I perioder er der meget, men det gælder i advokatbranchen som helhed, tror jeg. Jeg oplever ikke det, man hører er hverdagen i store københavnske advokatfirmaer, med ekstremt lange arbejdsuger,” siger advokaten, der er gift med en social- og sundhedsassistent, som trods alt i høj grad trækker læsset i forhold til deres børn.

Ingen direkte omsætningskrav

Ingen af de to advokater er blevet mødt af omsætningskrav i forbindelse med deres optagelse som partnere. Men alle kender hinandens omsætning, fortæller Søren Wolder:

”Der vil altid være nogle, der stikker ovenud og nedenud. Som regel kender alle årsagen og ved, at det i perioder kræver tid af få opgaver på plads, og det kan gå ud over omsætningen, ligesom der kan være administrative opgaver. Der er plads til det, så længe det, man beskæftiger sig med, er til gavn for fællesskabet.”

Anne Glintborg Fog forklarer, at der også hos Codex Advokater er plads til forskellighed:

”Vores partnermodel tager i et vist omfang højde for forskellig omsætning, og vi har fælles værdier om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at det er vigtigt at have et godt kammeratskab. Vi stiller ikke benhårde, firkantede krav, og det er vigtigt for mig, for det giver mig mulighed for at blive ved at se mig selv i det. Jeg vil ikke partnerskab for enhver pris – det skal være sjovt at gå på arbejde.”

Anne Glintborg Fog

Jurist fra Aarhus Universitet i 2006.

Ansat hos advokatfirmaet Beck & Partnere, det nuværende Codex Advokater, som advokatfuldmægtig samme år.

Siden advokat samme sted, fra 2013 som fuldgyldig partner.

Speciale i erhvervsret.

Søren Wolder

Jurist fra Aarhus Universitet i 2004.

Ansat hos advokatfirmaet Dahl som advokatfuldmægtig samme år.

Advokat samme sted siden 2007, i januar i år optaget som partner.