Hvordan bliver man iværksætter - og hvorfor?

Hvad skal der til, for at flere bliver iværksættere? Og hvad kan iværksætterne gøre for at få deres selskaber til at klare sig godt? Det er nogle af de spørgsmål, den hollandske økonom Mirjam Van Praag beskæftiger sig med som professor i iværksætteri på CBS.

Traditionelt beskæftiger arbejds-markedsforskere sig mest med lønmodtagere, da op til 90 procent af et lands arbejdsstyrke er lønmodtagere. Men iværksættere har større effekt på vækst, innovation og beskæftigelse, så det kan betale sig at se nærmere på, hvad der fremmer iværksætteri.

Arv eller miljø?

Det er dog endnu et temmelig nyt forskningsfelt, hvor der er masser af holdninger og hypoteser, men stadig forbavsende lidt solid forskning, der kan be- eller afkræfte diverse antagelser.

Hvem bliver eksempelvis iværk-sættere? Kræver det bestemte karaktertræk og evner? Og er det i øvrigt noget, vi får i dåbsgave, eller er det opvækst og kultur, der smitter af og gør os mere eller mindre egnede til at starte virksomhed?

Den evige diskussion om arv eller miljø optager forskere inden for stort set alle områder, og det gør sig også gældende for Mirjam Van Praag.

”Det er et faktum, at børn af forældre, der er iværksættere, også selv har større sandsynlighed for at blive iværksættere. Og spørgsmålet har altid været, om entreprenørånden kommer fra en kombination af gener, eller om det er noget i dit miljø, der stimulerer dig til at blive iværksætter. Det er svært at besvare, for forældre leverer både gener og miljø,” anfører Mirian Van Praag.

Så hvordan undersøger man den slags? Sammen med to kollegaer satte Mirjam Van Praag et forskningsprojekt i gang med data fra 4.000 svenske børn, der blev adopteret, inden de var et år. Forskerne havde data om indkomst, uddannelse og job på både de biologiske og adopterede forældre.

Gruppen af adopterede blev sammenlignet med data fra 500.000 børn, der voksede op hos deres biologiske forældre.

”Det viste sig, at sandsynligheden for at blive iværksætter, hvis man vokser op med forældre, der selv er iværksættere, var 60 procent højere for både adopterede og ikke-adopterede børn,” fortæller Mirjam Van Praag.

Da forskerne analyserede resultaterne for gruppen af adopterede, fandt de, at to tredjedele af effekten kunne tilskrives adoptivforældrene.

Dermed er effekten fra adoptiv­forældrene dobbelt så stor som effekten af de biologiske forældre.

”Inden studiet troede jeg ikke, at biologien havde noget med det at gøre. Jeg troede kun, det var socialisering. Men noget af det er altså også arveligt genetisk. Det er måske en særlig ind­stilling i livet eller nogle bestemte evner, som du arver fra dine biologiske forældre,” funderer Mirjam Van Praag.

Forældre som rollemodel

Hvad der eventuelt er arveligt, ligger fjernt for en økonom at udforske, men den del, der handler om socialisering, har Mirjam Van Praags team kigget nærmere på.

Tidligere undersøgelser om iværk­sætteri mellem generationerne har identificeret fem mekanismer, der ser ud til at have betydning for iværksætterbørns valg af karriere:

• Arv af en familievirksomhed.
• Adgang til billigere kapital.
• Erhvervelse af forretningsmæssig forståelse.
• Bedre kendskab og netværk inden for specifikke industrier.
• Forældre som rollemodel og inspirator.

Fire af de fem forklaringer viste ingen sammenhæng i studiet. Arv af virksomheder står for en meget lille del, og en erhvervsmæssig ”uddannelse” i hjemmet (køkken-bordssnak og fritidsjob i forældrenes virksomhed), øgede ikke sandsynligheden for, at børnene blev iværksættere selv. Heller ikke netværk og kendskab til bestemte industrier viste nogen tydelig sammenhæng.

Det eneste, der viste sig at have en stærk effekt, var forældrene som rollemodeller. Og det passer godt ind i den fortælling, der ofte høres i medierne om, at en rollemodel har stor betydning for den enkeltes valg af erhverv og karriere. Men indtil nu er der meget lidt empirisk forskning, der kommer ind på rollemodellers specifikke funktioner og egenskaber.

Entreprenørånd i klasseværelset

Det er den type studier, som Mirjam Van Praag har specialiseret sig i. Studier, der kan være med til at skaffe baggrundsviden om, hvordan man fremmer iværksætteri.

”At socialisering heldigvis ser ud til at være vigtigere end den biologiske arv, gør det muligt at påvirke iværksætteri med politik og uddannelse. Det ville være sværere, hvis det var arvelige træk, der var vigtigst. Så det næste spørgsmål er: Hvordan kan vi designe politiske foranstaltninger, der skaber stimulerende miljøer for succesfuldt iværksætteri?”

Hvis en forælder er så frugtbar som rollemodel, kan man måske kopiere nogle af de effekter ind i andre sammenhænge og stimulere til mere iværksætteri, så der bliver skabt grobund for det entreprenante i klasseværelset, i sociale netværk og på arbejdspladser.

Mirjam Van Praag og hendes kollegaer på CBS er netop i gang med et andet studie med danske data, hvor de ser på sammenhængen mellem kvindelig iværksætterchefer og sandsynligheden for, at disses kvindelige medarbejdere selv starter nye virksomheder. Hvis den sammenhæng viser sig at være stærk, kan mere formelle mentornetværk og flere kvindelige undervisere være vejen frem for at få flere iværksættere med to X-kromosomer.

Køn har betydning

Der er langt færre kvinder, der tager springet fra medarbejder til entreprenør. Og det handler ikke bare om strukturelle årsager som barselsorlov og fordeling af husarbejde.

”Der er mange grunde til, at vi ser færre kvindelige iværksættere. Noget handler om egenskaber. Kvinder er generelt lidt mindre konkurrencemindede og mindre risikovillige. Men der er også tegn på, at miljøet er vanskeligere for kvinder. Fx tyder det på, at kvinder kan have sværere ved at opnå finansiering.”

Hvis man gerne vil øge chancen for at få succes som iværksætter, har det vist sig, at man bør alliere sig med et team frem for at gøre det alene. Og det kan måske få flere kvinder på banen.

”I dag bliver de fleste virksomheder startet af teams frem for enkeltpersoner. Især højvækst-hightech-selskaber. Det giver mulighed for helt nye kombinationer i køn, etnicitet, intelligens og så videre.”

Når man laver undersøgelser om sammensætningen af iværksættergrupper, ser man ofte på virkelighedens teams og måler deres performance og sammensætning. Som regel danner man grupper af partnere, der har de samme kompetencer og værdier, og derfor er der en bias, fordi grupperne er så homogene.

Andre undersøgelser foregår i konstruerede grupper i en form for laboratorie-eksperiment. Det er kun over kort tid, ofte blot et par timer, og de siger derfor ikke noget om teamets udvikling undervejs.

”For at måle den kausale effekt er det nødvendigt at se på tilfældige fordelinger, og du er samtidig nødt til at følge grupperne over en længere periode for at få noget at vide om, hvordan de udvikler deres værdigrundlag og former en virksomhedskultur,” forklarer Mirjam Van Praag.

Selv var hun en del af et forsknings-projekt, hvor første årgang på en business-skole i Amsterdam blev fordelt i grupper af 10, hvor kønsfordelingen gik i et kontinuum af 10/90 procent til 50/50 procent. De skulle starte en virksomhed, og ved skoleårets udgang kunne forskerne måle performance ud fra data som salgstal, profit og værdi for deres aktionærer.

”Selvfølgelig er det ikke en helt realistisk situation med så store teams, men det gav os mulighed for at sammensætte hold i mange variationer. Og det viste sig, at de mixede hold performede bedst. For de feminint dominerede hold var tendensen ikke så stærk, men vi kunne med sikkerhed konkludere, at hold med en ligelig fordeling af køn performede langt bedre end de mandsdominerede hold,” fastslår Mirjam Van Praag.

Svaret hænger i vinden

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor de blandede hold klarer sig bedre. Forskerne kiggede på, om der var en bedre atmosfære i blandede hold, om de havde bedre produkter, om de appellerede til flere målgrupper, om de havde en bredere palet af kompetencer og en række andre parametre.

”Vi fandt … ingenting. Intet, der kunne relatere både til procentdelen af kvinder og til performance,” fortæller Mirjam Van Praag og må gentage forskerens evige mantra: ’Mere forskning på området’.

Men det skal der også nok komme, mener hun. Der er stor interesse for at forstå mekanismerne for iværksætteri, og hvad der styrker entreprenørånden.

Foreløbig kan konklusionerne bruges til at anbefale ventureselskaber og investeringsvirksomheder at se nærmere på kønsfordelingen i opstarten af nye selskaber.

Læs mere:

Matthew J. Lindquist, Joeri Sol og Mirjam Van Praag (2015): ‘Why Do Entrepreneurial Parents Have Entrepreneurial Children?’, Journal of Labor Economics 33(2): 269-296.