Glemte to politikere i lufthavnen

08-09-2016
2 min.

Her fortæller studievært på DR2 Bente Dalsbæk om nogle episoder, hvor det viste sig at være ret smart, at hun havde lidt goodwill tilbage på kontoen.

Jeg var på et tidspunkt udlånt som udvalgssekretær i Folketinget, og så glemte jeg to udvalgsmedlemmer i en lufthavn. Det var lidt uheldigt, men ret beset glemte/gemte de sig selv lidt i et hjørne af amourøse årsager, som ikke var alle bekendt på det tidspunkt. Men i sidste ende var det selvfølgelig min fejl, at jeg overså, at de ikke var med, da vi boardede og fløj uden dem.

Da vi landede, fik jeg mega-skældud af en styrelseschef foran alle ved kuffertbåndet. Han rejste med udvalget som ministeriets repræsentant, og han var ikke min chef, men havde mere guld på skuldrene end jeg. Jeg blev dog reddet af et folketingsmedlem fra udvalget, som leverede en konge-returskideballe til styrelseschefen, der sluttede med ’for sådan taler man ikke til vores Bente’. De to folketingsmedlemmer? De ankom om aftenen og var faktisk flove over at have skabt sådan et postyr – og især over, at jeg havde fået ballade.”

Bente Dalsbæk er i dag kommunikationsrådgiver og studievært. Hun har tidligere været udvalgssekretær i Folketinget og taleskriver for Folketingets skiftende formænd. Og det er med sved på panden, at hun tænker tilbage på en anden episode fra sin tid i Folketinget:

”Jeg havde lavet en fejl i en betænkning over et lovforslag. I juraens verden, hvor et komma eller et punktum kan få afgørende betydning, er den slags selvfølgelig ikke så smart.

Reglen var, at hvis betænkningen først var omdelt nede i Folketingssalen, kunne man kun rette i teksten ved at udsende et omtryk – altså en ny version med den rigtige tekst med et stort ’OMTRYK – rettelse af dit og dat’ på forsiden. En rimelig pæn udstilling af éns fejl, så lad mig sige det sådan, at der ikke var meget prestige i at sende ting til omtryk.

Så jeg fik – med hiv og sving og med træk på al den velvilje, jeg havde på kontoen hos trykkeriet – simpelthen taget betænkningen af lastbilen, da den ankom fra trykkeriet, og fik den destrueret, lige inden den ramte Folketingssalen. I mellemtiden havde vi fået lavet en ny med den rigtige tekst – og på en måde kan man jo sige, at fejlen aldrig havde nået at eksistere!”



Adspurgt om, hvad man kan lære af de der dage, hvor alt er kaos, man har pletter for øjnene af stress, og sveden for længst har passeret bukselinningen, siger Bente Dalsbæk:

”Begge historier er en reminder om, at man skal opføre sig ordentligt over for alle – fra Kong Gulerod til Jørgen Hattemager. For en eller anden dag får man brug for, at nogen har éns ryg. Hvor har jeg set mange arrogante fjolser falde fladt ned på samme typer fejl, fordi de simpelthen havde været for meget oppe i deres egne skyer til at se og værdsatte ALLE dem, de arbejder sammen med. Så sker der bare lige så stille dét, at hvis de falder … så er der ingen, der griber.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.