Glemte to politikere i lufthavnen

Da vi landede, fik jeg mega-skældud af en styrelseschef foran alle ved kuffertbåndet. Han rejste med udvalget som ministeriets repræsentant, og han var ikke min chef, men havde mere guld på skuldrene end jeg. Jeg blev dog reddet af et folketingsmedlem fra udvalget, som leverede en konge-returskideballe til styrelseschefen, der sluttede med ’for sådan taler man ikke til vores Bente’. De to folketingsmedlemmer? De ankom om aftenen og var faktisk flove over at have skabt sådan et postyr – og især over, at jeg havde fået ballade.”

Bente Dalsbæk er i dag kommunikationsrådgiver og studievært. Hun har tidligere været udvalgssekretær i Folketinget og taleskriver for Folketingets skiftende formænd. Og det er med sved på panden, at hun tænker tilbage på en anden episode fra sin tid i Folketinget:

”Jeg havde lavet en fejl i en betænkning over et lovforslag. I juraens verden, hvor et komma eller et punktum kan få afgørende betydning, er den slags selvfølgelig ikke så smart.

Reglen var, at hvis betænkningen først var omdelt nede i Folketingssalen, kunne man kun rette i teksten ved at udsende et omtryk – altså en ny version med den rigtige tekst med et stort ’OMTRYK – rettelse af dit og dat’ på forsiden. En rimelig pæn udstilling af éns fejl, så lad mig sige det sådan, at der ikke var meget prestige i at sende ting til omtryk.

Så jeg fik – med hiv og sving og med træk på al den velvilje, jeg havde på kontoen hos trykkeriet – simpelthen taget betænkningen af lastbilen, da den ankom fra trykkeriet, og fik den destrueret, lige inden den ramte Folketingssalen. I mellemtiden havde vi fået lavet en ny med den rigtige tekst – og på en måde kan man jo sige, at fejlen aldrig havde nået at eksistere!”

Adspurgt om, hvad man kan lære af de der dage, hvor alt er kaos, man har pletter for øjnene af stress, og sveden for længst har passeret bukselinningen, siger Bente Dalsbæk: