Stressede advokater arbejder bare endnu mere

Det er seks måneder siden, at Susanne Larsen blev sygemeldt med stress. Måske er hun klar igen om to måneder – måske om et år. Hun ved det ikke. Hendes kognitive evner er ramt. Hun er dårlig til at huske og til at overskue flere ting ad gangen.

Susanne Larsen er ikke alene. 54 procent af de ansatte advokater og fuldmægtige i advokatbranchen tilkendegiver, at de selv været ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som konsulenten Erik Bagger har gennemført for Djøf Advokat og Danske Advokater. Og 24 procent af dem oplever, at de er stressramte lige nu.

Ifølge deltagerne i undersøgelsen er den primære årsag til stressen især ’for stor arbejdsmængde eller kompleksitet’. Men også hastearbejde, manglende forudsigelighed og indflydelse på eget arbejde er markante stressfaktorer.

Grund til bekymring

Det er selvfølgelig ikke uden grund, at undersøgelsen er sat i værk, siger formanden for Djøf Advokat, Mathias Krarup.

”Vi ved godt, at der er pres på – også nogle gange mere, end godt er. Djøf rådgiver løbende medlemmer i branchen, der er ramt af stress. Men det her er værre, end jeg frygtede. Hvert stresstilfælde medfører store personlige konsekvenser, så det er hård læsning at se så mange i branchen være stressramte, og at langt de fleste har oplevet det flere gange.”

Paul Mollerup, adm. direktør hos Danske Advokater, er ikke overrasket over tallene.

”Nej – ikke på baggrund af, hvad vi hører. Men jeg tror dog ikke, at det står særlig grelt til i advokatbranchen i forhold til andre videnstunge brancher, selv om vi ikke har noget objektivt grundlag at sammenligne på.”

Det er ikke ond vilje

Susanne Larsen har være ansat på fire forskellige advokatkontorer, og hun kan se en rød tråd helt fra dengang, hun startede som studentermedhjælper.

”Du er meget overladt til dig selv. Jeg tror ikke, det er af ond vilje, men fordi tempoet er så højt, og fordi alle har så travlt. Og så har branchen generelt det problem, at advokater ikke er uddannede ledere. De er ikke rustet til med­arbejderpleje, og de har ikke den viden, der skal til for at forebygge stress.”

Det er kun ansatte advokater og fuld­mægtige, der har deltaget i undersøgelsen – 20 procent af hele målgruppen har svaret. Men det betyder ikke, at partnerne ikke også kan være ramt af stress, siger Mathias Krarup.

”Vi har set eksempler på partnere, der pludselig er væk i en periode, og på partnere, der pludselig taber håret eller får et ildebefindende.”

Chefen opdager ikke noget

Da stressen havde fået sit tag i Susanne Larsen, var hendes første reaktion at arbejde mere. En helt typisk reaktion, hvis man ser på tilkendegivelserne fra hendes kollegaer, der har deltaget i stressundersøgelsen. Her siger 51 procent af dem, der oplever at have været ramt af stress, at de optrappede deres arbejdsindsats.

Da Susanne Larsen sygemeldte sig, vidste hun godt selv, at den var helt gal. Hendes hjerterytme var forstyrret. Hun kunne ikke trække vejret dybt og fik angstanfald, og så var hun hele tiden syg med det ene eller andet. Og i bakspejlet kan hun godt se, at tegnene havde været der længe.

”Jeg glemte små ting. Jeg kunne ikke koncentrere mig ordentligt, og mit syn var lidt sløret.”

Ifølge stressundersøgelsen er det især et familiemedlem eller én selv, der finder ud af, at bægeret er fyldt eller måske endda flydt over.

Kun én procent af respondenterne siger, at det var chefen, der gjorde dem opmærksom på, at de virkede stressede, mens 16 procent siger, at det var en kollega.

Er det ikke dårlig ledelse?

”Jeg synes, det er svært at blive overrasket over, at det er éns nærmeste, der opdager det først,” siger Paul Mollerup.

Men ligger der ikke en særlig ledelsesopgave i det her?

”Det er afgørende for os at få sagt, at det her er en fællesopgave. Det kan ikke bare løses ved, at ledelsen har et øje på hver finger. Det er vigtigt at signalere, at det er ok at være stresset, men advokatbranchen har den særlige udfordring, at mange af de ansatte arbejder på mange forskellige opgaver og for en række forskellige chefer. Derfor er der også en naturlig forventning om, at du selv er nødt til at italesætte det, hvis du er presset derud, hvor det bliver for meget,” siger Paul Mollerup.

Fra sygemelding til fuld skrue

Mathias Krarup fra Djøf Advokat synes, det er tankevækkende, at kun én procent er blevet gjort opmærksom på stress af deres chef.

”Hvis du vil have partnerdrevne virksomheder, bliver du nødt til at sikre dig, at partnerne er uddannet til ledelse og kan håndtere stress – ellers er de ikke deres ansvar bevidst. Det kan godt være, at de selv er pressede, men det fritager dem ikke for et ansvar. HR-folkene går jo ikke rundt på gangene og opsnapper alt.”

En stress-sygemelding er i gennemsnit på otte uger. 48 procent af de sygemeldte går direkte på fuld tid, når de vender tilbage.

”Jeg ser heldigvis også mange eksempler på en langsom tilbage­venden. Men at 48 procent starter på fuld skrue, det er 48 procent for meget. Advokatbranchen er kendetegnet ved, at unge kandi­dater kommer lige fra studiet og ud i et krævende job, og det giver arbejdsgiverne et særligt ansvar at tage hånd om dem og føre dem sikkert ind i arbejdslivet. I min optik har en leder altid et ansvar for sine ansattes trivsel – det er jo mennesker, vi taler om,” siger Mathias Krarup.

Hvad vil Djøf Advokat gøre ved det?

”Stress er noget, der kan ramme alle – både den meget karrierefokuserede advokat og partneren. Vores helt overordnede mantra er at udvikle advokatbranchen, så der både er plads til dem, der vil arbejde meget – uden at de knækker af det – og til dem, der gerne vil kombinere arbejdet med familielivets interesser. Men dér er vi ikke endnu. Det har den her undersøgelse cementeret.”

Aldrig mere ansat advokat

De er dog nået det første stykke ad vejen, mener Mathias Krarup.

”Jeg glæder mig over, at 92 procent af alle deltagerne i undersøgelsen tilkendegiver, at ’stress er noget, der kan ramme os alle’. Det betyder også, at det ikke længere er tabu at tale om stress.”

Paul Mollerup fra Danske Advokater er optimist, når det handler om at få stressniveauet ned i advokatbranchen.

”Ja – jeg møder rigtig mange, der er glade for at arbejde i branchen. Og vi har selvfølgelig alle en fælles interesse i, at det er et godt sted at arbejde – vi ville være rigtig kede af, hvis for mange rejste af de forkerte grunde. Kunsten er at kunne have hamrende travlt i en periode uden at blive stresset, for vi kommer aldrig ud over travlhed. Forventningsafstemning er et ord, der bør gå igen.”

Det er fire måneder siden, at Susanne Larsen lavede en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver. Hun ved som nævnt ikke, hvornår hun er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men når det sker, er én ting helt sikker – hun skal ikke ansættes på et advokatkontor.