Blev spyttet på, fordi han var djøfer

9.9.2016

af

Et Djøf-medlem har prøvet at blive spyttet på, fordi han er djøfer. Har du oplevet at få skyld for at ødelægge velfærdssamfundet?

Fortæl os om dine egne oplevelser

Har du været ude for grove og intimiderende tilfælde af djøf-bashing i privatlivet eller på jobbet?

Hvordan reagerer du, hvis du bliver sat i en stereotyp kasse med ’elitære, kolde djøf-hjerner, som ødelægger velfærdssamfundet’?

Skriv eller ring til os på djøfbladet: Journalist Eva Bøgelund (ebn@djoef.dk/33 95 97 88) og journalist Tine Santesson (tsa@djoef.dk/33 95 97 93).

Jeg har oplevet at blive spyttet på ved et middagsselskab, fordi jeg fortalte, at jeg er medlem af Djøf og juridisk kandidat. Det er selvfølgelig uretfærdigt over for Djøf og alle djøfere, men der bør gøres et eller andet for at nedkæmpe det negative ’image’, som vi har på grund af misinformation, fordomme, uretfærdighed eller andet.”

Sådan skrev et medlem for nylig til Djøf.

Hændelsen ligger i den groteske ende af det, som har fået sit eget navn: Djøf-bashing.

Det er, når begrebet djøfer bruges som skældsord om alt fra ledelse, økonomistyring, administration og organisation til politiske beslutninger, som man er imod. Rationalet er, at alle problemer og forandringer i velfærdssamfundet er djøfernes skyld. Noget, man kan se udtrykt dagligt i fx læserbreve og på sociale medier.

Må forsvare sig til vejfesten

De færreste djøfere har nok mødt en ’spyttemand’, men mange har formentlig prøvet at blive djøf-bashet ved vejfesten eller den runde fødselsdag.

Det bekræfter chefen for Djøfs Rådgivningscenter, Mette Knudsen.

”Ja, vi hører om, at djøfere til familiefester og lignende bliver afkrævet at skulle forsvare forhold, som de intet personligt har at gøre med, eller som slet ikke har noget med djøfere at gøre.”

Djøf har ingen undersøgelser om medlemmernes oplevelse af fænomenets omfang. En stress- og mobbeundersøgelse fra 2010 viste dog, at 1,8 pct. af 1.562 erhvervsaktive djøfere, der deltog, havde oplevet trusler og verbale overgreb på jobbet inden for det seneste år.

En undersøgelse fra i år fra Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut viste, at hver sjette kommunale topchef i løbet af det sidste år havde fået personligt overbragte trusler, mens hver fjerde havde oplevet trusler eller chikane via mail eller sociale medier.

Kolde hænder, varmt hoved

For nylig skrev formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, en klumme i Djøfs nyhedsmail om brobygning mellem Djøf og fagprofessionelle som sygeplejersker, SOSU-assistenter og politifolk. Hun spurgte: Hvordan gør vi det bedst ude på arbejdspladserne?

Det gav mange reaktioner fra læserne.

Dels om, at Djøf og djøferne skal være selvkritiske, lytte mere, kommunikere klart, erkende grænserne for egen viden, kritisere dem med stjerner på skuldrene noget mere og i øvrigt være klar over, at når man stiller sig på systemets side som ’hired gun’, så bliver man ikke elsket.

Men også med forslag til, hvordan man forklarer den faglighed og værdi, man leverer som djøfer, og hvordan man tackler djøf-bashing på sit job. Som én skriver:

”Desværre møder man som djøfer ansat på et regionshospital ofte bemærk­ningen om kolde og varme hænder, men det plejer ikke at vælte mig omkuld, og jeg svarer typisk igen med følgende replik: ’Kolde hænder, varme hoveder – min hjerne bliver mere udfordret end mine hænder, når jeg arbejder’, og så griner jeg sammen med og ikke mod mine faglige kolleger.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet