Min ven Alex sov hos mig, og vi har begge to sovet ret tungt, for jeg hørte ikke en lyd og kom først til mig selv, to timer efter at jeg skulle have stået i retten i Lyngby. Så jeg måtte vække Alex, som stadig nærmest var fuld og tvinge ham til at køre mig – vi var nok lidt for unge til at tænke over konsekvenserne. Jeg tænkte bare på, hvor pinligt det ville være, hvis advokatfirmaet mistede sagen, og hvor dyrt det ville være for dem at skulle genoptage den, fordi jeg var for bagstiv til at møde op.”