Upræcise journaler hjælper indbrudstyve

Pernille Søgaard Tolstrup og Cecilie Vivienne Attermann læste 495 journaler om indbrud, der alle var begået i Østjylland. I journalerne er hvert indbrud beskrevet tre steder – i et resuméfelt, i en anmeldelsesrapport og i en søgenøgle. De to speciale-studerende fra Kriminologi fandt, at der i en tredjedel af journalerne var uoverensstemmelser mellem resuméfeltet og anmeldelsesrapporten og mellem anmeldelsesrapporten og søgenøglerne. Et problem i forhold til en eventuel præventiv indsats.

Kunne I uden videre få lov til at læse i journalerne?

”Nej. Vi skulle læse dem på Øst-jyllands Politigård i Aarhus inde i politiets systemer, så vi blev også sikkerhedsgodkendt af PET. Politiet var meget imødekommende, og det ville aldrig havde kunnet lade sig gøre uden dem.”

Hvordan fandt I på emnet?

”Vi var i kontakt med Østjyllands Politi, hvor de nævnte, at de havde et problem med datakvaliteten – de vidste bare ikke, hvor udbredt det var. Det ville vi så undersøge.”

Hvordan undersøgte I det så?

”Vi læste de 495 journaler for at inddele deres informationer i kategorier, som vi så optalte og sammenlignede på tværs. På den måde kunne vi se, hvor gode politiet var til at udfylde elementerne i politijournalerne.”

Hvad kom I frem til?

”At oplysninger om hvordan gerningspersonerne er kommet ind i boligen, og hvor på boligen det er sket, er uoverensstemmende angivet i en tredjedel af journalerne. Det kunne f.eks. være, at der stod i rapporten, at indbruddet var begået via kælderdøren, og så stod der i resuméfeltet, at det var hoveddøren. Men det kunne også være fordi der ikke stod, at det var en dør det ene sted, og at der så stod, at det var en dør det andet sted.”

Er det et problem?

”Ja. Hvis du skal lave en forebyggelsesindsats, kan du risikere at satse på den forkerte forebyggelsesstrategi, fordi du på baggrund af dine informationer ikke ved, om det fx er vigtigst at sikre hoveddøren eller kældervinduet.”

Hvad sagde Østjyllands Politi til jeres konklusion?

”De synes selvfølgelig, at det er voldsomt, at datakvaliteten er så dårlig, og de vil derfor gøre noget ved det. Politiet har jo vanvittigt travlt, så vi giver på ingen måder politibetjentene skylden for det her. De skal journalisere det samme tre steder i en forvejen travl og hektisk hverdag.”

Kan man brede jeres konklusion ud til at gælde alle Danmarks politikredse?

”Det der taler for er, at vi har én politistyrke i Danmark, og det er ét system de journaliserer i. De har samme vejledninger, og de er uddannede samme sted. Over for det skal man dog tage forbehold over for, at der kan være forskellig fokus på journaliseringen i de forskellige politikredse, og der kan også være nogle demografiske forskelle.”

Så et forsigtigt måske?