Selvmonitorering vinder frem på arbejdspladsen

24-08-2016
8 min.

Brug af wearables og sundheds-­apps bliver mere og mere almindeligt på ­arbejdspladser, som middel til forebyggelse og behandling af bl.a. stress. Selvmonitorering giver både ­muligheder og udfordringer for den enkelte og ­arbejdspladsen.

Få et gratis fitnessarmbånd, ­opfyld personlige aktivitetsmål og få en billigere pris på din ­forsikringspræmie.

Sådan lyder opfordringen fra ­USA’s største sundhedsforsikringsselskab, UnitedHealthcare. Selskabet indgik for nylig et samarbejde med teknologivirksomheden Qualcomm om en sundhedspakke til kunderne, der nu kan få kontante ­fordele af at overholde fastsatte mål for, hvor mange skridt de går hver dag.

I Tyskland er forsikringsselskabet Allianz gået ­sammen med Philips om et kundetilbud, der indeholder ­digitale ­helbredsmålere, app-baserede sundhedsprogrammer og ­personlig coaching.

Tracking, som selvmonitorering også kaldes, har vist sig at være et effektivt motivationsredskab for både syge og ­raske brugere. Gadgets og apps, som oprindelig var målrettet ­fitness- og sports-entusiaster, glider over i både arbejds­miljø- og forebyggelsesprogrammer.

Også danske forsikringsselskaber har indset, at kunder og medarbejdere bliver tilskyndet til at holde sig sunde og raske ved at overvåge deres aktivitet og helbred.

”Vi er der ikke endnu. Men det er ikke det samme, som at det aldrig sker i Danmark,” siger chef for Strategisk ­Sundhed & Forebyggelse i PFA Pension, Rikke Bay Haaber, i sit svar på, om også danske lønmodtagere vil få tilbud om at ­registrere sundhedsdata for at opnå økonomiske fordele.

Bedre søvn

Pensionsselskabet PFA har allerede eksperimenteret med selvmonitorering som en genvej til bedre psykisk arbejds­miljø. Virksomheden har gennemført et projekt hos forsikringsmæglervirksomheden Marsh, hvor medarbejdere fik tilbud om en serie mindfulness-seancer og et fitnessarmbånd, der kunne overvåge deres søvnkvalitet.

I alt 24 ansatte var gennem et 10-ugers-forløb, der ­skulle ­give medarbejderne redskaber til at håndtere det daglige ­arbejdspres.

Efter forløbet er antallet af medarbejdere med et højt ­energiniveau i arbejdstiden steget fra 26 til 56 procent om eftermiddagen, og andelen af medarbejdere med et højt ­energiniveau i fritiden på hverdage er steget fra fire til 24 ­procent, oplyser PFA. Andelen, der aldrig eller sjældent er udhvilede om ­morgenen, er faldet fra 43 til 12 procent.

Resultaterne har betydet, at PFA ”helt sikkert” fremover vil inddrage selvmonitorering med wearables som en del af ­selskabets forebyggelsesarbejde, siger Rikke Bay Haaber.

Forud for projektet havde PFA’s medarbejdere testet en lang række wearables for at finde de mest motiverende og ­bedste med hensyn til datavaliditet. Næste skridt bliver at ind­arbejde fitnessarmbånd i mange andre forebyggelses­koncepter.

”Vi har fået en højere effekt end i projekter, hvor vi ­ikke har brugt selvmonitorering. Specielt for mændene betød det noget, at de fik et armbånd på, og at der kom noget ­teknik indover. Det virkede motiverende på en gruppe, som ­måske ­ikke ville have været lige så interesserede, hvis det kun ­havde handlet om kurser i mindfulness,” siger Rikke Bay Haaber og tilføjer:

”Vi har kun set starten af alt det her. Men det er vigtigt at understrege, at vi som forsikringsselskab ikke har adgang til folks personlige sundhedsdata. Medarbejderne ejer selv deres data og kan vælge, hvem de vil dele dem med.”

Værktøj til forebyggelse

Også Falck Healthcare er gået ind i selvmonitoreringsbølgen i samarbejde med virksomheden Worklife Barometer, som har udviklet appen Howdy i samarbejde med forskere. Appen er et stressforebyggelsesværktøj, som i dag bruges af en række danske virksomheder.

Brugeren svarer hver 14. dag på en serie spørgsmål, som sammenlagt tegner et billede af trivsel og belastning. ­Sender svarene brugeren ned i det røde mistrivselsfelt, bliver han eller hun kontaktet af erhvervspsykologer. Data fra ­appen bruges også til at give ledelsen et anonymiseret ­månedligt overblik over trivselsniveauet blandt medarbejderne i ­virksomheden.

Mens Falck Healthcare gerne bruger apps, hvor ­brugerne selv indtaster data, er forebyggelseschef i virksomheden, ­Regitze Siggaard, mere forbeholden over for devices, som ­løbende indsamler informationer via wearables.

”Vi skal først og fremmest spørge os selv, om ­teknologien ­skaber en effekt, som vi ikke kan opnå på andre måder. ­Wearables er centreret meget omkring fysisk aktivitet, som er let at måle og veje. De ser ikke samlet på, hvordan vi ­skaber det gode arbejdsliv,” siger hun, men anerkender, at det er spændende at udforske, hvad fx søvnmonitorering kan bruges til.

”Men skal min chef kunne se, om jeg har sovet eller ­ikke sovet? Måske har jeg ikke lyst til, at chefen skal vide det, hvis jeg på grund af søvnmangel ikke har det store overskud,” ­siger hun og peger på, at skillelinjen går mellem støtte og kontrol.

”Jeg vil gerne advare mod at tro, at wearables er et quick fix til et sundere liv. Der er også en risiko for, at din wearable overtager for dig – så du til sidst ikke selv ved, om du har ­sovet godt,” mener hun.

Howdy-appen overholder alle regler fra Datatilsynet, ­understreger forebyggelseschefen.

”Brugeren giver ved oprettelsen tilsagn om, at data må sendes videre til Falck Healthcare. Den eneste, som ved, hvad medarbejderne indrapporterer, er således den server, som virksomheden, der ejer appen, udelukkende har adgang til,” anfører hun.

Hvem ejer data?

De to cases fra PFA og Falck Healthcare rummer en række ­paradokser. I søvnmonitoreringsprojektet fra Marsh bruger medarbejderne et fitnessarmbånd fra en af de store amerikanske producenter og sender dermed deres helbredsdata videre til en server i USA. I Howdy-appen sender brugeren data ­videre til en privat virksomhed, som reelt finansieres af danske arbejdsgivere. Eksemplerne afslører flere gråzoner i bil­ledet af, hvem der reelt ejer forbrugernes data.

Netop ejerskab og datasikkerhed er centrale emner i ­diskussionen om, hvordan private sundhedsinformationer skal håndteres. Men som på andre områder er det svært for lovgiverne at følge med digitaliseringen.

EU’s voldsomt forsinkede forordning om datasikkerhed vil, når den efter års behandling træder i kraft i 2017, rumme komplicerede regler om, hvordan helbredsdata må anvendes.

Ifølge IT-advokaten Martin von Haller Grønbæk tegner det til, at reglerne om forbrugertilladelser bliver endnu ­mere umulige at håndtere end i dag, hvor de fleste bare hurtigt klikker ”enig” uden at læse, hvad de har sagt ja til.



Martin von Haller Grønbæk er fortaler for, at data så ­uhindret som muligt skal kunne vandre til læger, hospitaler og hvem der ellers ville kunne give ejeren en optimal, ­data­baseret og personlig behandling.

Andre eksperter er mere skeptiske. Journalist og ekspert i data-etik, Pernille Tranberg, har oprettet sig med pseudonym på fitness-apps, som efter hendes mening ikke er ”datasikre” og fx ikke overholder EU’s datalovgivning.

Dataportabilitet

Kompliceret kan det også blive at håndtere EU-forordningens nye regler om dataportabilitet. Dataportabilitet betyder, at brugeren skal have mulighed for at hente sine egne data ned fra en udbyders servere og flytte dem til en anden.

I dag binder forbrugeren sine egne helbredsdata til den app, som har fået lov til at samle dem op. Det betyder, at man mister historikken, hvis man skifter fra en producent til en anden, og det giver reelt producenterne en slags monopol­status.

Midt i scenariet står sundhedsvæsnet, der famler for at få placeret den nye teknologi i eksisterende rammer. Læge­middelstyrelsen udsendte i slutningen af 2015 to nye vejledninger, som forsøger at skille apps i medicinske og ikke medicinske sundhedsapps ved blandt andet at bruge CE-mærkning som parameter.

Mens brugen af selvmonitorering er i kraftig vækst hos ­forbrugerne og understøttes af tilbud fra private forsikrings­virksomheder, er offentlige myndigheder mere forsigtige.

”Det er vigtigt at slå fast, at borgere generelt skal forholde sig kritisk til brugen af sundheds-apps,” lyder budskabet fra styrelsen.


Smartphones og wearables:

Smartphones og wearables indsamler i stigende grad data om brugeres aktivitet og sundhed ved hjælp af sensorer og elektroder og i nogle tilfælde ved at aflæse brugernes stemmeniveau. Wearables kan være smartwatches, armbånd, pandebånd, mavebælter, baby-sparkedragter, ringe, briller og høreapparater. Data synkroniseres trådløst via Bluetooth mellem wearable-enheden og smartphone-appen. Digitale sundhedsapparater Også traditionelle medicinske måleapparater til blodtryk, puls, vægt og glukose niveau-måling bliver i stigende grad forsynet med digital egenkontrol. Produkterne sælges i kombination med apps, der sender data fra apparaterne videre ud på servere i ”skyen”. Dataindsamling og deling Personlige sundhedsdata indsamles og distribueres, når:

  1. Sensorer overvåger fx antal skridt om dagen, blodtryk, kropstemperatur, søvnmønster eller puls.
  2. Brugere udfylder personlige oplysninger om sundhed i deres - app-logbog.
  3. Medicinske måleapparater overfører data fra målingen til en app og en ekstern server.

Brugere kan se deres personlige helbredsoplysninger som grafer, diagrammer eller tabeller. Data kan deles med jævnaldrende, venner, pårørende eller familie og på sociale platforme.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.