Hvorfor tager kvinder til Islamisk Stat?

Husk din egen hårtørrer, hvis du vil rejse til Islamisk Stat, og at du ikke må have Apple-produkter med. Desuden må du gerne tage et glas økologisk kokosnøddeolie med til mig.’

Sådan skrev en kvinde, hvis blog Karen Vestergaard Jensen læste, mens hun skrev speciale på Statskundskab. Hun undersøgte, hvordan IS forsøger at hverve kvinder gennem propaganda, og hvordan kvinderne selv skaber mening med at forlade Vesten til fordel for Islamisk Stat.

Hvordan blev du klogere på emnet?

”IS har bl.a. et blad, hvor et afsnit henvender sig specifikt til kvinder. De har også et par andre udgivelser. Jeg så på, hvordan IS kommunikativt vinkler en sag for at mobilisere kvinderne.”

Læste du andet?

”Jeg læste seks kvinders blogs. De var alle emigreret fra Vesten til Islamisk Stat i Syrien eller Irak. De kom alle fra engelsktalende lande, og én af dem havde dansk pas. Gennem forskellige kilder verificerede jeg, at alle seks rent faktisk eksisterede. Der er mange falske profiler i omløb.”

Hvad kom du så frem til?

”At IS bruger kvindelige forbilleder og metaforer for at motivere kvinder til at slutte sig til dem. De fremstiller Vesten med sygdoms-metaforer og med en masse dårlige værdier. De motiverer med kalifatet, hvor kvinderne får et stærkt fællesskab, og hvor sharia-lovgivningen er gældende. Og så motiverer de også med, at man vil blive belønnet i efterlivet.”

Hvad skriver kvinderne selv?

”De opstiller et klart modsætningsforhold mellem, hvor de var før, og hvordan deres liv er i kalifatet. De siger, at de var ulykkelige før, og nu er de lykkelige. Før var der tomhed, nu har de fundet mening. Før var de ufrie, og nu er de frie. Yderligere betyder det også en del for dem, at de vil blive belønnet i efterlivet.”

Hvad synes de om at bo i Islamisk Stat?

”De skriver, at det er et hårdt liv, men at det er rigtigt for dem at være der. Men de kan jo heller ikke begynde at kritisere IS alt for åbenlyst på en blog. Jeg siger ikke, at deres fremstillinger er sande – det kan jeg jo ikke verificere.”

Hvorfor er det et hårdt liv?

”De bliver bange, når de hører bombefly, men det er også i høj grad det med, at de mister deres mænd, som dør i kamp.”

Hvordan var det for dig at læse deres blogs?

”Det er jo en bizar blanding. I det ene øjeblik skriver de om, hvor fantastisk terror er, og det næste øjeblik beskriver de, hvordan de bager kage til veninderne. Jeg har også set meget blod i den her proces for de poster jo gerne billeder af døde martyrer med blodige ansigter og kroppe, og så er deres næste opslag måske en lille nuttet killing, der sidder i en kaffekop.”

Var der noget, der overraskede dig?

”Hvor reflekterede de alligevel er. Det er jo ikke bare ’blod, blod, blod,’ de råber hele tiden. Og selv om der er et religiøst aspekt i baggrunden for at migrere, skriver de fx også om, hvordan de er blevet diskrimineret i deres hjemlande, og hvordan det har medvirket til ønsket om at migrere.”

Hvordan har folk reageret på dit emnevalg?

”Det har givet anledning til en del interessante snakke. Jeg er også blevet drillet med, at jeg sikkert er på PET’s overvågningsliste. Det er jeg sikkert også, for jeg har da været forbi alverdens suspekte hjemmesider, men PET har nok opdaget, at jeg bare er en uskyldig studerende.”