Fejl-evangeliet

Det var weekend, og jeg havde hårdt brug for pengene.

Halvvejs gennem ­grenen med rusten sav slog det mig, at der måtte være ­lettere måder. Jeg hentede reb, viklede det om grenen og forsøgte at brække den af med hele min teenagevægt. Virkede ikke. Så bandt jeg rebet til bagagebæreren på Puch Grand Prix’en, sparkede til ­kickstarteren og nåede cirka halvvejs op ad havegangen, da knallerten pludselig blev tvunget baglæns med elastisk kraft på over 20 i timen. Faldet var uundgåeligt, men jeg havde heldigvis taget styrthjelmen på.

Det var før, det blev moderne at lave fejl.

Havde jeg nu bare sagt til min far:

”Rolig! Fejl leder til indsigt, fejl leder til ­forståelse: ingen innovation uden fejl!”

Havde jeg dengang forklaret værkføreren på Danæg i Roskilde, at jungen med 40 liter æggeblomme, der bredte sig som et tykt, gult, cremet tæppe på gulvet, kun væltede, fordi jeg ­mistede kontrollen over løftevognen i et forsøg på at komme hurtigere til kølerummet og tilbage igen. Og at jeg nu var en erfaring rigere. Herefter ville jeg aldrig bruge løftevognen som løbehjul ned ad rampen.

I dag, hvor nogle fejrer egne fejl og omtaler dem kærligt som deres børn, ville jeg have ­fået ros. Det er ikke længere bare menneskeligt at fejle. Det er en forudsætning, hvis du vil have succes. Hvert eneste druknede projekt er trædesten over floden til den geniale idé og det virksomhedskoncept, der pludselig er i Børsen og kan alt muligt med reklamer og snart er mindst en milliard værd. Stemmerne gentager efter hinanden, at fejl får karrieren og virksomhederne og samfundet til at rykke. Studerende opfordres til at lade fejl være en del af ”deres narrativ” og til at fortælle rundhåndet om personlige fiaskoer. I USA mødes man til ”Fail-Fest” og hylder fejlens potentiale.

Det lyder for godt til at være sandt – og er det også. I virkeligheden er det en gratis omgang at skrive en blog og stille sig op på en ­talerstol og prædike fejl-­evangeliet. Hvor sympatisk det end ­lyder. For nogle ­betaler rent faktisk regningen. ­Borgere, klienter, ­patienter, aktionærer. Medmindre der er tale om ubetydelige fejl, der ikke betyder noget for nogen. Og så er det ­lige ­meget.

Nogle pænt store IT-projekter i det ­offentlige er vist ikke gået helt som ventet. Og en ­advokat i et af de store firmaer har lavet en brøler til ­cirka 40 millioner.