Danske NGO'er fundraiser med data

11.8.2016

af

Illustration: Mikkel Henssel

Illustration: Mikkel Henssel

70 procent af omsætningen i fundraising-virksomheden Charity Guard er baseret på data genereret fra digitale transaktioner. Jo mere man ved om brugerne, desto flere mennesker får man i tale, siger cand.merc. og CEO Thomas Muus Therkildsen.

Man kan blive bedre til at redde verden, hvis man arbejder ­professionelt med at organisere og udnytte sine medlemsdata.

Ud fra den filosofi har Thomas Muus Therkildsen opbygget virksomheden Charity Guard, der hjælper NGO’er over hele Europa med at hverve ­medlemmer og tiltrække donorer. 

Charity Guard definerer sig selv som socialt bevidste entreprenører. Ifølge hjemmesiden er virksomheden en af de første og største fundraising-firmaer i Europa. Blandt kunderne herhjemme er Red Barnet, UNICEF, Verdens Skove og Verdensnaturfonden WWF.

Virksomhedens forretningsmodel er at indføre markedsføringsværktøjer i en branche, som ikke har været vant til at lægge langsigtede økonomiske strategier.

Kamp om opmærksomhed

­Charity Guard anvender informationer fra brugeres ­online-adfærd til at optimere driften og finde potentielle medlemmer og ­donorer.

”Det er en god ting at bruge data til at sikre kvaliteten i kommunikationen med interessenterne. Der er så ­mange, der kæmper om pladsen i offentligheden, at man skal vide, præcis hvem man vil ramme med hvilke ­budskaber og hvordan,” siger Thomas Muus ­Therkildsen.

Charity Guard har ikke som sociale medier automatisk adgang til massive mængder informationer om brugernes adfærd og må derfor indhente data på andre måder.

70 procent af omsætningen i ­Charity Guard genereres fra arbejdet med digitale data fra donationer, tilmeldinger, indmeldelser, gennem underskrift­indsamlinger, spørgeskemaer og konkurrencer.

”Google og ­Facebook er de to entiteter på kloden, som ved mest om folk. Det er deres forretnings­model, og den viden giver de ­ikke fra sig. Derfor må vi bruge ­andre måder,” siger han og giver et eksempel:

En bruger, der i en ­konkurrence ­svarer ja til, at hun er glad for ­oplevelsesrejser, har typisk en forkærlighed for den globale verden. Hun vil være relevant, hvis man promoverer NGO’en i en Facebook-annonce.

Det gode formål

”Al fundraising handler om at få folk til at foretage en handling. Jo mere ­præcist man rammer, desto flere mennesker får man i tale. NGO’erne har ikke råd til, at vi skal ringe til 20.000 tilfældige mennesker for at få en enkelt til at signe op til et medlemskab,” siger Thomas Muus Therkildsen og understreger, at alle regler i persondatalovgivningen over­holdes.

”Organisationer har en etisk forpligtelse til at forvalte folks penge optimalt. Det kræver, at de ved meget om de folk, der potentielt vil støtte dem.

Jo færre penge de bruger på at komme i kontakt med de rigtige, desto flere penge er der til de gode formål,” siger han.

Data er også grundlaget i Charity Guards benchmarking-værktøj, hvor NGO’er kan sammenligne resultater og præstationer med lignende organisationer.

Ved at samle og organisere anonymiserede data på tværs af organisationer får den enkelte NGO et billede af, hvor god den er til at holde på medlemmerne i forhold til andre, hvor mange ­penge den har skaffet, hvad medlemmers betalingsmønster er, i hvilke egne af landet der er mest bid i hvervekampagner osv.

”De får pinpointed, hvor ­problemerne ligger, hvad organisationen er god til, og hvad den er mindre god til. Det ­hjælper dem, når de skal lægge en langsigtet strategi for, hvor de vil hen,” forklarer Thomas Muus Therkildsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet