Udstationeret i et kontinent forklædt som land

Uddannet cand.merc.jur. fra CBS med studieophold i USA og Kina har han de sidste tre år skiftevis boet i København og Mumbai. Han rådgiver danske virksomheder, der vil ind på et af verdens største vækstmarkeder. Ud over hans dansk-­indiske baggrund har han et godt kendskab til DI og dansk erhvervsliv fra tidligere jobs. Og et praktikophold på ambassaden i New Delhi har polstret ham til arbejdet i den kaotiske megaby. For Indien er et chok, forsikrer Kunal Singla, der foruden dansk og engelsk taler hindi.

”At blive udstationeret i Indien er hård kost. For intet er strømlinet her, alle hverdagsprocesser er besværlige,” siger han og nævner dagligt besvær som problemer med at skaffe alle tilladelser til at etablere virksomhed.

Læg dertil, at Mumbai grundet det enorme befolkningspres har nogle af verdens højeste ejendomspriser, og at virksom­heder derfor udnytter enhver kvadratmeter, så man sidder som sild i en tønde.

”Livet i Mumbai er en kamp om plads. Fra at mase sig selv til en ståplads i toget til, hvordan man lige kan vinde plads i trafikken, hvor vognbanestriberne er udviskede,” siger han.

Alligevel nyder Kunal Singla sin tilværelse i byen, som med sin Bollywood-filmindustri og sit livlige natteliv tiltrækker unge kreative og iværksættere fra resten af landet. Trods massiv transporttid og lange arbejdsdage får Kunal Singla da også tid til at se venner, tage billeder, læse indisk litteratur, lave yoga og tage på weekendture til byens naturrige omegn.

Indien er i dag det eneste BRIKS-land med stabilt høje vækstrater, og det gør landet attraktivt at arbejde i. Det samme gør den udbredte anvendelse af engelsk – i et land, der ellers rummer 22 officielle sprog og omtales som ’et kontinent forklædt som et land’.

Denne kompleksitet aner man fra DI’s kontorbygning, hvor det står klart, hvorfor Indien menes at befinde sig i ’flere ­århundreder på samme tid’.

”Lige her står vi med moderne restauranter og hoteller i nærheden. Men på den anden side af gaden finder man slum og små landbrug, der eksisterer som for 100 år siden, og måske også kommer til at se sådan ud om 100 år.”  

Hvad er vigtigst at gøre sig klart, hvis man overvejer at flytte til Indien?

Ens hverdagsflow er på godt og ondt helt anderledes end i Danmark, og det involverer ofte mange mennesker at få løst praktiske hverdagsopgaver. Et udsagn siger det meget præcist: ’Hvis du er utålmodig, lærer du at blive tålmodig. Og hvis du er for tålmodig, lærer du at blive utålmodig’. 

Hvordan er samspillet imellem typisk dansk og indisk arbejdskultur?

Godt! Blandt fordelene er udbredelsen af et højt niveau af engelsk, som også benyttes i politik, i den kommercielle sektor samt i medierne. Samspillet bliver også lettere af, at der findes en retsstat, ytringsfrihed og en demokratitradition, som desuden adskiller Indien fra en række andre vækstmarkeder.

Hvilke typiske udfordringer ender danske virksomheder i Indien i?

De typiske ’SKIB-udfordringer’, som man finder i forskellig grad i mange udviklingslande: Et ekstremt komplekst skattesystem, korruption, infrastrukturmangel og bureaukrati. Alle møder disse udfordringer, også indiske virksomheder. Derfor kan det være en fordel at simplificere arbejdsgange og hver dag prioritere benhårdt imellem, hvad der er vigtigst at få gjort. Og så være effektiv, når man ellers bruger sin tid på at vente. 

Hvordan kan danske virksomheder hjælpe til med at mindske landets kløft mellem rig og fattig?