Frankrig i undtagelsestilstand på 8. måned

FRANKRIG. Ransagninger uden dommerkendelse, beslaglæggelse af våben og over 500 retssager. Det er hverdag, siden regeringen indførte undtagelsestilstand i landet efter terrorangrebene i Paris sidste år, der kostede 130 mennesker livet.

Ifølge det franske indenrigsministerium har undtagelsestilstanden gjort det muligt at destabilisere de jihadistgrupper, der opererer i Frankrig eller sender krigere til konfliktområder. Men det, der af den udøvende magt anses for at være et effektivt redskab for at bekæmpe terror og beskytte befolkningen, ­bliver nu brugt i andre sammenhænge end ved konkrete terrortrusler. Under klima­topmødet COP21 blev aktivister sat i præventiv husarrest, og for nylig fik en journalist forbud mod at opholde sig på gaden under en demonstration.

Olivier Janson, vicegeneralsekretær fra den franske dommerforening, Union Syndicale des Magistrats, betegner det som en uheldig udvikling.

”For eksempel er håndteringen af COP21 en klar fordrejning væk fra formålet med undtagelsestilstandslovgivningen, hvilket også var begrundelsen for, at domstolen efterfølgende ophæ­vede husarresterne,” siger han.

Undtagelsestilstand og terror

Det er første gang, den nuværende ­lovgivning om undtagelsestilstand, der blev til i 1955 for at håndtere opstandene under Algierkrigen, bliver brugt mod terrortrusler.

Før 2015 har den kun været i brug ­fire gange, bl.a. under Algierkrigen og forstadsoptøjerne i 2005. Aldrig har den som nu omfattet så stor en del af Frankrig.

”De frygtelige angreb i 2015 legitimerede i den grad, at regeringen indførte undtagelsestilstand. Den franske befolkning havde behov for tryghed,” forklarer Olivier Janson.

På trods af, at processen med at forbedre anti-­terrorlovgivningen, der skal erstatte undtagelsestilstanden, er ved at være færdig, så er spørgsmålet om en slutdato også bestemt af fremtidige terrortrusler. Undtagelsestilstanden er senest forlænget til 26. juli 2016 for at sikre afholdelsen af EM i fodbold og Tour de France, for som Olivier Janson forklarer, ”har Frankrig behov for, at de begivenheder forløber godt.”

Et demokratisk problem

Men undtagelsesstilstanden medfører også nogle principielle problemer. ­Allerede i januar måned kritiserede menneskerettighedseksperter fra FN den franske regerings anvendelse af den som ude af proportioner, uklar og upræcis i forhold til retten til fundamental frihed såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og privatlivets fred.

Den danske ekspert i retssikkerhed ­Sysette V. Kruse fra Advokatrådets Strafferetsudvalg er enig.

”Først og fremmest er undtagelsestilstand en mulighed, man må have i en stat, fordi de ting, der fx skete i Paris i november, var så voldsomme og omfattende, at det ­kunne begrundes for ­hurtigt at finde flere bomber. Men man kan i høj grad ­sætte spørgsmålstegn ved, om der reelt er brug for ­undtagelsestilstanden længere. En undtagelsestilstand bør kun ­vare i kort tid, og når der er umiddelbar fare for ­rigets sikkerhed. En varighed på fx seks ­måneder forekommer mig længe, for man risikerer, at tilstanden bliver permanent og bruges til at bekæmpe andet end terror,” siger hun.

Hun understreger, at der allerede ­findes beføjelser i loven til at håndtere normale politiopgaver såsom voldelige demonstranter eller hooligans.

Forsamlingsfriheden truet?

På Place de la Nation i Paris demonstrerer Louise Corlosquet og Thomas Delbano mod regeringens nye arbejdsmarkedsreform. De to unge læser henholdsvis historie og statskundskab, men i dag er de sammen med hundredetusindvis af andre ­demonstranter landet over på gaden med bannere og høj musik. Parret er bekymrede for deres egen fremtid på arbejdsmarkedet, men er også mødt op til demonstrationen for at gøre opmærksom på, hvor vigtig forsamlingsfriheden er i et demokrati. De er imod regeringens fortsættelse af undtagelsestilstanden og mener, at den stjæler folks frihedsrettigheder og muligheden for at demonstrere.

“Undtagelsestilstanden bruges til ­andre ting end at bekæmpe ­terrorisme, og man kunne bekymre sig for, om det kommer i slipstrømmen på en ­generel tendens i Belgien, Storbritannien og Danmark, som også er blevet ramt af terror,” forklarer Thomas Delbano og stiller sig kritisk overfor, om den franske efterretningstjeneste reelt kommer til at pågribe flere terrorister.

Olivier Janson fra dommerforeningen understreger, at ”demonstrationer tillades under undtagelsestilstanden, og at der kun har været ganske få ­tilfælde, hvor personers frihedsrettigheder er blevet indskrænket.”

Politiets håndtering af ­protesterne mod arbejdsmarkedsloven har gjort indtryk på Louise Corlosquet.

”Jeg er bange for politiet,” siger hun og forklarer, at det bekymrer hende, at en fotojournalist via undtagelsestilstandens beføjelser fik forbud mod at ­dække én af de mange demonstrationer, der foregik i Paris i maj måned.

Modsat effekt

Olivier Janson ser det som en generel tendens i den vestlige verden, at man nærmest per automatik ­udelukkende giver politiet flere beføjelser, uden at retssikkerheden er medtænkt. Det, vi kan lære af Frankrig, er, at man ikke skal vente på attentater, før man reformerer på en afbalanceret måde, mener han. De traditionelle efterretningsværktøjer, som er kontrolleret af ­domstolene, bør styrkes med øgede beføjelser til fx overvågning.

Ifølge Sysette V. Kruse rammer dilem­maet mellem brug af undtagelsestilstand og det at bevare retssikker­heden ned i demokratiets kerne.

”Der er bestemt tale om en stor og ­generel udfordring, for det ­virker ­næsten umuligt at få ram på den ­fjende, der lige nu udøver terror. Men vi må ikke indrette hele vores samfund efter det, der måske kan ske,” siger hun og betegner de franske tilstande som ”meget skræmmende” og ”en glidebane til en politistat”.

Hun forklarer, at den hårde kurs, der køres fra politiets side kan ende med at give bagslag.

”Den kan simpelthen have den ­modsatte effekt og føre til øget radikalisering af unge, der i forvejen føler sig forfulgte og marginaliserede.”