Får snart sin tredje kandidatgrad

08-06-2016
2 min.

Hun har tre uddannelser, to studiejobs og er formand for Yngresagen. Johanne Rao Jensen på 25 år har, hvad hun selv kalder ”en indre fremdriftsreform”, og hun giver finanskrisen en del af skylden.

Johannes tre titler:

Cand.scient.pol., KU.

MSocSc in Public Management and Social Development, CBS.

European Master in Public Management, University of Chinese Academy of Sciences.

Hun har studiejob som Junior Marketing-konsulent i Akademikernes A-kasse og studenterhjælper i Madkulturen.

Hvor mange kan prale af at have taget tre kandidat-uddannelser på seks år? Det kan Johanne Rao Jensen, når hun til sommer afleverer sit speciale på Statskundskab i København. De to andre kandidatgrader fik hun i Kina under et toårigt ophold, der var et samarbejde mellem CBS og et kinesisk universitet. Da hun kom hjem fra Kina, fik hun lov til at gøre sit statskundskabsstudie færdigt, da der stadig var plads på årgangen.

Hvorfor har du så travlt?

”Jeg vil gerne nå så langt, som jeg overhovedet kan, og jeg vil gerne selv have lov til at vælge i stedet for at føle mig begrænset.”

Vælge hvad?

”Mine karrieremuligheder og min viden. Jeg er meget fascineret af samarbejdet mellem det offentlige og private, og der er rigtig mange, der har totalt styr på enten det offentlige eller det private. Eller også er de generalister med overblik, men ingen ekspertviden. Jeg vil have det hele, og det er det, jeg vil sælge mig selv på fremover.”

Har du også et studiejob?

”Jeg har to. Og så er jeg for­mand­ for Yngresagen, som er en interesseorganisation for unge.”

Hvordan har du tid til alt det?

”Jeg planlægger alt i min kalender. For det meste har jeg tre-fire kasketter på i løbet af en dag. Jeg står op tidligt og kommer sent hjem.”

Har du fritid?

”Jeg har selv haft indflydelse på, hvilke studiejobs jeg har, jeg læser et studie, jeg gerne vil læse, og jeg laver frivilligt arbejde, jeg brænder for – så jeg føler egentlig bare, at det er privilegeret at få lov til det hele. Mit sociale liv kombinerer jeg meget med mit arbejde og studie.”

Bliver du ikke stresset?

”Det er svært at mærke, før man knækker nakken.”

Og det har du ikke gjort endnu?

”Nej, ikke endnu. Jeg ser det også lidt som en forberedelse til, når jeg skal ud på arbejdsmarkedet. For jo mere pres man kan klare, desto mere robust bliver man, når man kommer ud. Det er jo det, alle skriger på – altså den robuste medarbejder.”

Kan du forstå, hvis nogle synes, at du har lidt for travlt?

”Måske folk, der er vokset op i en anden tid. Det hele flyder i dag. Der er en usikkerhed, og alting er så dynamisk. Vi unge prøver at tilpasse os en virkelighed, som man ikke kan tilpasse sig.”

Hvorfor tror du, det er blevet sådan?

”Krisen sidder stadig i os, og vi får konstant af vide, at vi ikke har travlt nok. Vi skal fokusere fuldt ud på vores uddannelse, samtidig med at vi har studiejobs, tager på udveksling i udlandet og også skal have praktik.”

Har du aldrig lyst til at rive stikket ud?

”Jo. Jeg kan mærke, at hele idéen om at tage på ferie mere handler om at koble af og slukke telefonen end om at komme ud og udforske og få nye indtryk, som jeg egentlig var rigtig glad for engang.”

Hvordan føles det, at du har nået så meget?

”Jeg er stolt over det. Det gør mig også ekstra bange for, om der pludselig er noget, som jeg ikke er herre over, der skal bremse mig. For jo senere jeg kommer derhen, hvor jeg faktisk burde være, desto mindre værdi kommer jeg til at skabe – både for mig selv og for samfundet.” 

4 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lise Kok

10.06.2016 kl. 10.39

Er der ikke en forskel på en Master og en kandidatgrad??

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Emil Hansen

10.06.2016 kl. 14.08

Igen et interview med en af de såkaldte "superpersonligheder/flinkepiger/kald dem hvad du vil", som DJØF åbenbart holder så meget af at omtale.

Jeg husker stadig interviewet med Jens Bonnevie Sørensen, den "dovne" studerende, der afsluttede sin bachelorgrad med et snit på 9. Jens tog sig dog gevaldigt sammen på kandidaten, og blev såkaldt "12-tals kandidat". I artiklen gav Jens i øvrigt en masse fine råd til at opnå den gode karakter. Is på, Jens og DJØF. Som om at det var dårligt at gå ud med et snit på 9.

De interesserede kan genopfriske her:
http://www.djoefbladet.dk/blad/2014/07/9talsbachelor-blev-12talskandidat.aspx

Dermed er vi tilbage i denne fornemme artikel, som indeholder samme elementer af performance kultur. Hvad er så problemet med det? Lad mig komme med et par eksempler:

"Bliver du ikke stresset", bliver Johanne spurgt, hvortil hun svarer: "Det er svært at mærke, før man knækker nakken." Derefter konkluderer Johanne, at hun endnu ikke har knækket nakken. Hun tilføjer, at desto mere pres man kan klare, desto mere robust bliver man, hvilket er en nødvendighed, da robusthed er efterspurgt hos arbejdsgiver.

Tillad mig at give mit syn på den påstand. Det handler ikke om at presse sig selv dertil, hvor man knækker nakken. Det hænder af og til, at folk der knækker nakken, og går helt ned med stress, aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet i samme omfang som før deres sygdom.

Den nuværende generation af studerende (både på ungdomsuddannelserne og universitetet) lider i den grad under en syg karakter/performance kultur, der ikke handler om at tilegne sig viden og reflektere over den, men derimod om at performe 24/7.

Der er tale om en reel 12-tals-karriere-psykose. "Hvis jeg ikke får 12 her, får jeg aldrig mit drømmejob. Hvis jeg ikke får det perfekte studiejob, har jeg ikke en chance, når jeg er færdiguddannet. Hvad tænker arbejdsgiver mon ikke om mig, nu hvor jeg ikke har været på udveksling. Jeg må hellere lave noget frivilligt arbejde, så jeg kan få styrket mit CV."

Det er en kultur, der nedbryder de studerende på flere måder. Jeg har ofte til min undervisning erfaret, hvordan kulturen afføder, at de studerende er mere interesserede i at vide, hvordan man strukturerer sin eksamensbesvarelse, da de har fundet ud af, at det er stukturen der scorer dem en høj karakter. Dette sker på bekostning af viden, refleksion og dannelse.

Her er et godt råd: Lev i nuet. Luk af for alle tanker og bekymringer om, hvad en fremtidig arbejdsgiver har af ønsker til dig. Man kan bruge det til absolut intet. I længden bryder det dig ned, hvis du ikke har dig selv med i det.

Mvh

0 Kommentar
64
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte H.

10.06.2016 kl. 16.25

Ja, jeg bliver sgu også træt af at blive ved med at læse om alle disse "robuste overmennesker". De fleste af os er almindelige mennesker på godt og ondt og kan ikke spejle os i disse overmennesker - vi er ikke sådan, bliver det heller aldrig, har ikke noget ønske om at være sådan og ser derfor ikke Johanne som ikon, rollemodel eller som "attraktiv". Jeg er godt klar over, at konkurrencestaten ønsker sig endnu flere af Johannes slags, der passer som fod i hose hvad holdning og handling angår, men altså - det er vel ikke det DJØF står for og vil promovere .... at jo flere Johanne´r, jo bedre...? Jeg tænker mest Johanne som et strålende eksempel på en masse syge tendenser i et samfund, der hylder og efterspørger umenneskelighed - jo mere umenneskelighed, jo bedre ..

0 Kommentar
58
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus Gjedssø Bertelsen

11.06.2016 kl. 15.08

Tillykke til Johanne med flot resultat!

DJØFbladet kunne godt have forklaret, at Johannes dansk-kinesiske kandidatgrad er inden for rammerne af Sino-Danish Center ved University of the Chinese Academy of Sciences, hvor alle danske universiteter udbyder dobbelte kandidatgrader sammen med UCAS.

Selv er jeg med i forskningsgruppen omkring Aalborg Universitets dobbelte kandidatgrad med UCAS i Innovation Management. Jeg har også undervist og vejledt i Aalborg Universitets dobbelte kandidatgrad i China and International Relations med University of International Relations i Beijing (uden for rammerne af SDC).

Disse dobbelte kandidatgrader er en god vej til at unge danskere og kinesere til at få mulighed for en kandidatgrad fuldt ud anerkendt på det danske og det kinesiske arbejdsmarked.

Johanne er naturligvis dygtig og flittig, men det vigtigste lektie ved disse dobbelte kandidatgrader er, at de giver almindelige danske unge adgang til international uddannelse. Det har været en fornøjelse for mig som underviser at se, hvordan Aalborg Universitets dobbelte kinesiske kandidatgrader giver almindelige unge danske (ofte første generationsstuderende) adgang til international uddannelse på dette niveau.

Det handler ikke om supermennesker - og det skal ikke handle om supermennesker - det skal handle om at give helt almindelige unge danskere mulighed for uddannelse på højt internationalt niveau. Der er masser af talent, hvis det får mulighed for at udfolde sig.

Johannes initiativ med at sikre sig at komme tilbage til sit cand.scient.pol.-studium og færdiggøre det er godt og flot. Og det viser netop værdien ved fleksibilitet med at give danskere mulighed for at færdiggøre forskellige videregående uddannelser. Den seneste beslutning om at udelukke danskere fra flere videregående uddannelser er særdeles kritisabel.

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.