Det danske uddannelsessystem bryder mønsteret

Familiens første akademiker

Som mønsterbryder og familiens første og eneste akademiker, er studietiden et møde med mange faglige udfordringer og sociale koder, som jeg ikke har fået ind under huden hjemmefra. Det gør mig stadig bevidst om værdien ved at studere - både personligt og samfundsmæssigt.

Jeg ved, at der sidder mange dygtige unge mønsterbrydere derude, der hver dag knokler for deres uddannelse, så de kan bidrage til et velfungerende samfund. Det er derfor stærkt foruroligende, at vi lige nu må lægge øre til en akademiker-bashing, som reelt risikerer at ramme mønsterbrydere særlig hårdt - for hvordan tackler man faren for at blive betegnet som overuddannet og en økonomisk byrde, når netop uddannelsessystemets muligheder er grunden til, at man er brudt ud af sit eget miljø?

Afgørende med SU på kandidaten

Det er fuldkomment meningsløst at anklage os for at være økonomisk privilegerede unge. Faktum er, at kandidat-SU’en er et afgørende parameter, for at studerende får lige mulighed for at gennemføre kandidaten med et vidensniveau, der skal bidrage til det danske arbejdsmarkeds behov og udfordringer. Kort sagt: Uden SU’en ville mit uddannelsesvalg have set anderledes ud - og i langt højere grad være formet af hjemmets traditioner og økonomiske formåen end mine faglige evner og ambitioner.