Stress anerkendes yderst sjældent

Tendensen er tydelig. Stress er et stadig stigende folkesundhedsproblem. Og næsten tre ud af fire angiver arbejdet som hovedkilden til stress ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Men når det gælder anerkendelse af stress som en arbejdsskade, er det uendeligt svært. I 2015 var der 5.397, som anmeldte en psykisk arbejdsskade til Arbejdsskade­styrelsen – men kun 234 fik erstatning.

Til sammenligning får mere end fem ud af ti tilkendt erstatning for lunge- og luftvejssygdomme, der relaterer sig til deres job.
De senere år er der sket en markant stigning i antallet af psykiske arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Mens det fåtal, der får anerkendt deres skade, ligger på nogenlunde samme lave niveau.

Færre får erstatning

Men hvordan hænger det sammen, at der til stadighed kommer flere anmeldelser, samtidig med at anerkendelsesprocenten falder år for år? Det har kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen Jane Hansen følgende forklaring på:

”Der har ikke været nogen ændring i vores praksis, og vi anerkender nogenlunde samme antal sager hvert år. Stigningen i antallet af anmeldelser kan skyldes en øget opmærksomhed omkring psykisk arbejdsmiljø. Det kan igen betyde, at vi har fået flere anmeldelser, som ikke opfylder kriterierne for at få en anerkendelse. Jeg skal dog understrege, at vi ikke kender årsagerne til, at flere anmelder psykiske sygdomme.”

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange danskere der reelt er sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Men klinisk psykolog Nadja Prætorius, der blandt andet er forfatter til bogen ’Stress – det moderne traume’, er overbevist om, at der er langt, langt flere stressskadede end dem, der vælger at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen. Alene af den grund, at så ganske få får deres skade anerkendt.

”Det er klart, at mange opgiver på forhånd, når det er så udsigtsløst, og du nærmest pr. refleks bliver afvist. Og fordi det samtidig er så belastende at få yderligere et slag i hovedet, når du i forvejen er nedbrudt.”

Psykiske arbejdsskader anerkendes kun, hvis de ’udelukkende eller i overvejende grad’ skyldes arbejdet. Og bevisbyrden ligger hos den stressramte. Der er noget galt med systemet, mener Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.

”Systemet er langt mere egnet til fysiske sygdomme end den kompleksitet, der gælder for psykiske sygdomme. Bevisbyrden er også meget svær at løfte på det psykiske område, og det kan være noget nær umuligt at dokumentere helt entydigt, at den psykiske arbejdsskade primært er arbejdsrelateret. Enhver tvivl vil derfor typisk komme medarbejderen til skade i det nuværende system,” siger Edith Jakobsen.

Krav om klokkeklare beviser

Det er meget vanskeligt at opfylde kriterierne for at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, medmindre man har PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion, red.), som fx kan ramme tidligere udsendte soldater. Her kan man basere anerkendelserne på ’formodning om årsagssammenhæng’ – altså, at PTSD kan formodes at skyldes, at man har været udsendt til et krigsområde. Hvorimod der skal være klokkeklare beviser for øvrige stressrelaterede arbejdsskader.

Ville det ikke være rimeligt, at man også baserer anerkendelser for øvrige psykisk betingede arbejdsskader på samme måde, for det er vel nærmest umuligt at kunne dokumentere med 100 procents sikkerhed, at de er arbejdsrelaterede?

”Årsagssammenhængen skal være videnskabeligt underbygget. Det betyder, at man kun kan få anerkendt sin sygdom, hvis der er dokumentation for, at det er arbejdet, der er årsag til sygdommen. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for årsagssammenhæng til, at flere psykiske diagnoser eller påvirkninger kan anerkendes som erhvervsbetingende,” skriver Jane Hansen fra Arbejdsskadestyrelsen i en mail.

Nadja Prætorius er uforstående over for den skelnen. Og hun mener, det er alt for nemt at skyde skylden på andre stresspåvirkninger end den arbejdsrelaterede.

”Det kommer så tit til at hedde sig: ’Det er vist noget med familien’ – også selv om det som udgangspunkt meget ofte skyldes arbejdet. Det viser sig gang på gang, at når det lykkes at rehabilitere én med arbejdsrelateret stress, så går det også meget bedre derhjemme – parterapi bliver overflødigt, og børnene skal heller ikke til psykolog.”

Nadja Prætorius mener, at der i det hele taget er noget helt galt fat. "Det er en skandale, at flere ikke får erstatning. Det er ikke af fysiske grunde – de kan få dokumentation for en lang række symptomer fra læger, psykiatere og psykologer. Derfor må det være af politiske årsager, at de ikke bliver anerkendt,” siger Nadja Prætorius.
Det afviser Jane Hansen fra Arbejdsskadestyrelsen.

”Arbejdsskadestyrelsen er en selvstændig myndighed, som træffer politisk uafhængige afgørelser inden for lovens rammer,” skriver hun.
At så få sager fører til erstatning, begrunder Arbejdsskadestyrelsen med, at der i modsætning til mange fysiske sygdomme mangler forskning, der kan dokumentere en sammenhæng mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiske sygdomme.

Men vil der nogensinde komme et system, der i langt højere grad anerkender psykisk betingede arbejdsskader? ”Vi følger udviklingen nøje og holder særligt øje med ny viden om årsagssammenhænge,” skriver Jane Hansen.

Edith Jakobsen fra Djøf håber på et system, der i langt højere grad er tilpasset det moderne arbejdsmarked.
”Udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø vokser. Derfor er det et kæmpe problem, at det nuværende system ikke formår at rumme de psykiske udfordringer, som de mange anmeldelser er udtryk for.

De stressramte risikerer at få oplevelsen af, at systemerne slet ikke tager dem alvorligt, og at både deres arbejdsplads og arbejdsskadesystemet fokuserer på dem som problemet i stedet for at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet.”