Nul kroner for overarbejde er new normal

11-05-2016
3 min.

Overarbejde behøver hverken give afspadsering eller mere i lønposen. Derfor er det vigtigt at se sin kontrakt grundigt igennem, så man er klar over, hvad man siger ja til.

Som de fleste nok har erfaret, kan det være umuligt at nå alle sine opgaver på de 37 timer, en traditionel arbejdsuge er sat til. Men selvom du i en periode har knoklet ekstra meget, behøver det ikke give afkast i form af afspadsering eller mere løn. 

Det bliver nemlig mere og mere almindeligt, at virksomheder ansætter medarbejdere på såkaldt jobløn, hvor der ikke er noget loft for den faste arbejdstid. Og det kommer bag på flere af Djøfs medlemmer. 

”Vi oplever jævnligt, at medlemmer ikke får drøftet arbejdstiden med deres arbejdsgiver, og så opstår der misforståelser om, hvad arbejdstiden og arbejdsforpligtigelsen indeholder,” siger René Rasmussen, chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling.

Han understreger, at man som medlem skal sørge for at sætte sig grundigt ind i sine ansættelsesforhold, så man ved, hvad man går ind til. I mange tilfælde nævner kontrakten en gennemsnitlig arbejdstid – fx 37 timer – og så kan man nemt komme til at fæstne sig ved det tal og overse, at kontrakten også indebærer, at man har pligt til overarbejde.

”Ofte lægger folk ikke mærke til, om man har mulighed for at afspadsere eller få udbetalt overarbejdet. Har du ikke aftalt overarbejdshonorering, kan du meget vel komme i en situation, hvor du tror, at overarbejdet kan afspadseres, uden at du rent faktisk har ret til det,” siger han.

Jobløn er det nye normale

Tendensen viser sig overalt på arbejdsmarkedet, særligt blandt akademikere, hvor jobløn har vundet indpas som en af de mest gængse måder at ansætte folk på, fortæller Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

”Alt for få kender deres overenskomst. De tager det for givet, at de er sikret en normeret arbejdstid, men sådan forholder det sig normalt ikke,” siger han.

Ifølge Henning Jørgensen er arbejdsugen på 37 timer dermed en saga blot for rigtig mange akademikere, og det skyldes i høj grad manglen på en stærk, faglig bevidsthed. I stedet trives en mere individualistisk kultur, som bliver fodret af ønsket om at gøre karriere. 

”Tager vi Finansministeriet som eksempel, er der ikke nogen ansatte, der kan gøre karriere, hvis de arbejder mindre end 50 timer om ugen. Alle accepterer det som normen, hvis man skal opad i systemet, og på den måde får arbejdsgiverne udført meget mere arbejde for den samme løn,” siger han og pointerer, at betaling af overarbejde kunne være en effektiv måde at få sænket arbejdstiden. 

Hviletidsregler skal overholdes

Hos Djøf anerkender man også, at ­arbejdstiden på mange arbejdspladser har fået en mere flydende karakter. Det behøver dog ikke være et decideret ­problem, så længe medlemmerne er opmærksomme på, hvad de går ind til.

”Man skal finde ud af med sig selv, hvad man ønsker af sit arbejde og derefter lave en forventningsafstemning med sin arbejdsgiver. Og så kan man arbejde solen sort, hvis det er, hvad man har lyst til,” siger René Rasmussen.



Ender man alligevel med for mange opgaver, skal man huske på hviletidsbestemmelserne, der gælder for alle uanset kontrakt og overenskomst. Her fremgår det, at alle medarbejdere har ret til 11 timers hvile mellem hver arbejdsdag, et ugentligt fridøgn og endelig må man i gennemsnit ikke arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på fire måneder.

”Så selvom vi med jævne mellemrum får kontrakter ind, hvor der står ingen øvre arbejdstid, er man stadigvæk omfattet af disse regler,” siger René Rasmussen.

8 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

13.05.2016 kl. 11.19

Der er vidst ingen tvivl om at DJØF I høj grad har et offentligt fokus. Det er vel kun i det offentlige og enkelte, tidligere statsejede virksomheder, hvor overarbejde for funktionærer kan afspadseres eller udbetales.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

13.05.2016 kl. 11.41

Fm er et dårligt eksempel. Her får de fuldmægtige udbetalt overarbejde gange halvanden.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen K. Thomsen

13.05.2016 kl. 12.11

Uanset hvad der måtte være kutyme det ene eller andet sted, er det vel være at spørge sig selv om, hvorvidt et job uden defineret arbejdstid er værd?
Kan man sætte kroner og ører på den tabte tid med børnene og kan man presses på det synspunkt, fordi man så "ikke vil gøre karriere"?
Tænker den udvikling er bekymrende... ikke mindst fordi en ny norm ofte skaber forventninger - der efterfølgende afføder nye forventninger... og hvornår stopper "fleksibiliteten" så?

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sofie

13.05.2016 kl. 13.24

Jeg synes, det er problematisk at Djøf rapporterer så nøgternt om sådan en tendens som værende en ny normal-tilstand. Burde det ikke i højere grad problematiseres og udfordres af en fagforening, hvis arbejdstiden er på vej fra 37 timer til nærmest ubegrænset? Hvad hvis offentlige arbejdspladser vil forsøge det samme? Skulle udviklingen ikke gå i retning af at give arbejdstagerne bedre forhold og ikke dårligere? Man kan godt få fornemmelsen, at Djøf glemmer at repræsentere dem, der gerne vil have en 37-timersuge selv om de har taget en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse. Jeg håber ikke, det forholder sig sådan.

0 Kommentar
17
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

13.05.2016 kl. 16.35

Jeg er ansat i en privat interesseorganisation (så det er ikke kun offentlige virksomheder der har sådanne forhold) med 37 timers arbejdsuge med flex og er meget tilfreds med dette. Jeg finder det meget problematisk hvis det "nye normale" nærmest er ubegrænset arbejdstid. Jeg har 3 børn og ønsker en vis balance ml mit privatliv og arbejdsliv, og hvis ubegrænset antal timer er det nye normale, er det jo umuligt at gøre karriere - ja nærmest bare få et job - hvis man ikke ønsker at arbejde så meget.
Jeg er derfor helt enig med Sofie og hendes fornemmelse i forhold til Djøf.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Thomas

13.05.2016 kl. 22.16

Om der er en øvre arbejdstid eller ej, og om ekstra timer bliver honoreret, er langt fra alene et spørgsmål om, hvad der står i NYE kontrakter.

Mit indtryk, baseret på egne og bekendtes erfaringer, er, at arbejdet i de fleste ministerier i dag er kendetegnet ved, at man forventes at være til rådighed indtil minimum kl. 23 hver aften, naturligvis også i weekenden og ferier, og altid klar til at springe til med kort varsel, hvis der skal produceres det ene eller andet. Typisk er der mellem 5 og 15 timers ekstra arbejde om ugen, betaling herfor er stort set umuligt, og afspadsering lige så.

Det er som regel i modstrid med ansættelsesbrev og lokale arbejdstidsaftaler, men det ser man stort på. Og med jævnlige nedskæringsrunder er kritik heraf med jobbet som indsats.

Fra et mere klassisk fagforeningsperspektiv, hvor varetagelsen af medlemmernes interesser er i fokus, herunder at beskytte mod urimelige krav, ville det være et klart signal om at sige fra. Men ikke hos DJØF. Tværtimod er det åbenbart holdningen, at det ikke behøver være et problem, at vi kan underbyde hinanden i et ræs mod bunden.

Det er ikke fordi jeg ønsker mig en fagforening, der ikke giver plads til fleksibilitet, men omvendt ville det være rart, hvis man ikke konstant havde følelsen af, at I i højere grad går arbejdsgivernes ærinde fremfor medlemmernes...

Mvh
Thomas

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus Gjedssø Bertelsen

16.05.2016 kl. 15.15

Det er vist gammel-normalen i forskningsverdenen... men så må vi jo lune os ved den hellige flamme...

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

René Rasmussen

17.05.2016 kl. 09.25

Tak for de mange bemærkninger om arbejdstid under forandring. Hvor er det positivt at så mange vil melde sig i debatten, da det er noget der påvirker os alle. Som nævnt i artiklen er der ikke fastsat en øvre arbejdstid i lovgivningen (udover 48 timers reglen). I Djøfs (og AC) overenskomst er arbejdstiden dog som overvejende hovedregel fastsat til 37 timer. Som organisation arbejder vi for at vores medlemmer har/kan skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Som organisation ønsker vi at vores medlemmer har mulighed for at skabe sig de arbejdsrammer som passer til deres liv og karriere. I de fleste tilfælde har det vist sig, at man skaber de bedste rammer ved at man har en dialog og forventningsafstemning med arbejdsgiver, så begge parter er enige om hvad arbejdet indeholder.

Du er altid velkommen til at kontakte Djøf direkte hvis du (og dine kollegaer) ikke mener der er sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv på din arbejdsplads.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.