Gældsblues og pengereformer

Finanssystemet er nærmest religion

I kølvandet på finanskrisen i 2007-2008 begyndte Ole Bjerg at interessere sig for det finansielle system. Det gik ikke bare op for ham, at det finansielle system er et trossystem næsten på linje med et religiøst system. Uden tro og tillid, ingen mulighed for at låne og stifte gæld. Og gæld er lig med penge i det nuværende finansielle system.

Ole Bjerg blev også klar over, hvilke instanser der skaber pengene i samfundet. Han havde altid troet, det var Nationalbanken. Og at Nationalbanken havde kontrol med, hvor mange penge der var i omløb. Det har Nationalbanken også, når det gælder kontanter. Men ikke når det gælder elektroniske penge. I det øjeblik en privat bank taster cifrene på et lån ind på bankkundens konto, har banken skabt en købekraft. Men det betyder ikke, at banken har en tilsvarende kapital i ryggen. En bank låner ikke penge ud, den har i forvejen. Den garanterer derimod, at kunden er kreditværdig.

Der er lovbestemte krav til bankernes likviditet og kapital, men grundlæggende er det de private banker, der med lånebeviser udsteder pengene. Det har bl.a. haft den konsekvens, at der er pumpet mange penge ind i systemet. Fra 1991 til 2013 steg pengemængden i Danmark med godt 600 mia. kr. Det svarede til en firedobling. Mængden af kontanter steg med det dobbelte i samme periode. 

Udemokratisk banksystem

Aha-oplevelsen har Ole Bjerg været god til at formidle i radio, dagblade – og i djøfbladet. Han mener, det er udemokratisk at overlade pengeskabelsen til de private banker.

Siden har han og en gruppe akademikere stiftet foreningen Gode Penge, der arbejder på en mere demokratisk måde at skabe penge på. De mener, at bankvæsnet er feudalt; ja, oven i købet et statsstøttet privat foretagende, i og med at staten garanterer for bankerne og redder dem i gældskriser – som i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Foreningens forslag er at gå over til et system, hvor Nationalbanken både har monopol på trykke pengesedler og på at skabe nye elektroniske penge. Det ville betyde, at alle borgere havde adgang til en betalingskonto i Nationalbanken.

Gode Penge har nu 500 medlemmer og 6.000 følgere på Facebook. Lignende bevægelser er opstået i en række andre europæiske lande. I Storbritannien hedder søsterorganisation Positive Money, og i Schweiz har foreningen Voldgeld samlet 118.000 underskrifter for en pengereform, der skal finde sted i løbet af de kommende to år. ­

Gode Penge er ikke den eneste forening i Danmark, der ser kritisk på bankernes forretning. Foreningen Fair Bidragssatser vil de mange bankgebyrer til livs og har nu godt 40.000 følgere på Facebook.

Gode Penge har et lidt større sigte, idet foreningen gerne ser et nyt banksystem.

“Man kan sige, der er to ben i foreningen. Det ene er akademisk, hvor vi forsker i løsninger, så vi kan pege på et andet og mere retfærdigt banksystem. Det andet er det mere folkelige,” siger formanden for foreningen, økonom Rasmus Hougaard Nielsen.

Sammen med Ole Bjerg gik han i januar i gang med et forskningsprojekt på CBS i samarbejde med New Economics Foundation i England. Forsknings­projektet er finansieret af KR Foundation.

Det folkelige

Men det er det folkelige ben, der folder sig ud i aften. På scenen synger Stig Nilsson C.V. Jørgensens sang ’Penge’, mens han livagtigt understreger sangens pointer om et system, ”der ikke har levnet ham en jordisk chance”. Dernæst giver lektor fra Aarhus Universitet Ib Ravn en historisk tour de force gennem det seneste århundredes pengesystem. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvordan det finansielle system gennem årene er blevet sværere og sværere at gennemskue.

Er det svært at følge med i transaktioner mellem debitorer og kreditorer, lån og gæld, ja, så bliver det anskueligt i den efterfølgende sketch, hvor en bankdirektør sætter den nye bankelev ind i, hvordan man udsteder et boliglån.

“Jeg har lige været nede i bankboksen, og jeg kunne ikke finde den million, som vi skal låne ud til kunden,” siger bankeleven.

“Det er da heller ikke sådan, du skal gøre. Du skriver bare minus en million på hans konto, så er det klaret,” svarer bankdirektøren. 
“Så nemt som det?” spørger bankeleven forbavset.

Økonomisprog