Gældsblues og pengereformer

11-05-2016
5 min.
I aftenens sketch får bankeleven spillet af Joachim Jepsen (t.h.) forklaret af bankdirektøren (Stig Nilsson), at banken ikke behøver at have de penge, den udlåner. Foto: Pelle Rink

I flere europæiske lande er der stiftet foreninger, der plæderer for at ændre bankvæsnet. Herhjemme har foreningen Gode Penge nu 500 medlemmer. Ud over debataftener arrangerer foreningen også festlige lejligheder som Pengepolitisk Revy.

Der er sange om bankvæsen og penge på programmet. Gældsblues og bankster-rap kalder de det. Og der er kø langt ud på Møllegade på Nørrebro, hvor Literaturhaus ligger. Det er foreningen Gode Penge, der har arrangeret aftenens ‘Pengepolitisk Revy’, hvor man kan komme og blive klogere på ‘den logik der ligger bag pengeskabelsen og dens skræmmende konsekvenser’, som der står i oplægget.


IT-arkitekt Torben Jørgensen er en af dem, der har meldt sig til, og er her i aften med sin kone og sin kollega. 

“Jeg hørte Ole Bjerg i radioen og syntes, det lød virkelig interessant,” siger han, da han sætter sig ned ved den røde dug.


Han er ikke den eneste, der er kommet, fordi han har hørt eller læst sociolog fra CBS Ole Bjerg fortælle, hvordan penge bliver skabt i det danske samfund. Det samme lyder fra de andre gæster, djøfbladet taler med. De har fået den aha-oplevelse, som Ole Bjerg selv fik, da han arbejdede på bogen ‘Gode Penge - et kontant svar på gældskrisen’, der udkom i 2013.

Finanssystemet er nærmest religion

I kølvandet på finanskrisen i 2007-2008 begyndte Ole Bjerg at interessere sig for det finansielle system. Det gik ikke bare op for ham, at det finansielle system er et trossystem næsten på linje med et religiøst system. Uden tro og tillid, ingen mulighed for at låne og stifte gæld. Og gæld er lig med penge i det nuværende finansielle system.


Ole Bjerg blev også klar over, hvilke instanser der skaber pengene i samfundet. Han havde altid troet, det var Nationalbanken. Og at Nationalbanken havde kontrol med, hvor mange penge der var i omløb. Det har Nationalbanken også, når det gælder kontanter. Men ikke når det gælder elektroniske penge. I det øjeblik en privat bank taster cifrene på et lån ind på bankkundens konto, har banken skabt en købekraft. Men det betyder ikke, at banken har en tilsvarende kapital i ryggen. En bank låner ikke penge ud, den har i forvejen. Den garanterer derimod, at kunden er kreditværdig.


Der er lovbestemte krav til bankernes likviditet og kapital, men grundlæggende er det de private banker, der med lånebeviser udsteder pengene. Det har bl.a. haft den konsekvens, at der er pumpet mange penge ind i systemet. Fra 1991 til 2013 steg pengemængden i Danmark med godt 600 mia. kr. Det svarede til en firedobling. Mængden af kontanter steg med det dobbelte i samme periode. 

Udemokratisk banksystem

Aha-oplevelsen har Ole Bjerg været god til at formidle i radio, dagblade – og i djøfbladet. Han mener, det er udemokratisk at overlade pengeskabelsen til de private banker.


Siden har han og en gruppe akademikere stiftet foreningen Gode Penge, der arbejder på en mere demokratisk måde at skabe penge på. De mener, at bankvæsnet er feudalt; ja, oven i købet et statsstøttet privat foretagende, i og med at staten garanterer for bankerne og redder dem i gældskriser – som i kølvandet på finanskrisen i 2008.


Foreningens forslag er at gå over til et system, hvor Nationalbanken både har monopol på trykke pengesedler og på at skabe nye elektroniske penge. Det ville betyde, at alle borgere havde adgang til en betalingskonto i Nationalbanken.


Gode Penge har nu 500 medlemmer og 6.000 følgere på Facebook. Lignende bevægelser er opstået i en række andre europæiske lande. I Storbritannien hedder søsterorganisation Positive Money, og i Schweiz har foreningen Voldgeld samlet 118.000 underskrifter for en pengereform, der skal finde sted i løbet af de kommende to år. ­



Gode Penge er ikke den eneste forening i Danmark, der ser kritisk på bankernes forretning. Foreningen Fair Bidragssatser vil de mange bankgebyrer til livs og har nu godt 40.000 følgere på Facebook.


Gode Penge har et lidt større sigte, idet foreningen gerne ser et nyt banksystem.


“Man kan sige, der er to ben i foreningen. Det ene er akademisk, hvor vi forsker i løsninger, så vi kan pege på et andet og mere retfærdigt banksystem. Det andet er det mere folkelige,” siger formanden for foreningen, økonom Rasmus Hougaard Nielsen.


Sammen med Ole Bjerg gik han i januar i gang med et forskningsprojekt på CBS i samarbejde med New Economics Foundation i England. Forsknings­projektet er finansieret af KR Foundation.

Det folkelige

Men det er det folkelige ben, der folder sig ud i aften. På scenen synger Stig Nilsson C.V. Jørgensens sang ’Penge’, mens han livagtigt understreger sangens pointer om et system, ”der ikke har levnet ham en jordisk chance”. Dernæst giver lektor fra Aarhus Universitet Ib Ravn en historisk tour de force gennem det seneste århundredes pengesystem. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i, hvordan det finansielle system gennem årene er blevet sværere og sværere at gennemskue.


Er det svært at følge med i transaktioner mellem debitorer og kreditorer, lån og gæld, ja, så bliver det anskueligt i den efterfølgende sketch, hvor en bankdirektør sætter den nye bankelev ind i, hvordan man udsteder et boliglån.


“Jeg har lige været nede i bankboksen, og jeg kunne ikke finde den million, som vi skal låne ud til kunden,” siger bankeleven.


“Det er da heller ikke sådan, du skal gøre. Du skriver bare minus en million på hans konto, så er det klaret,” svarer bankdirektøren. 

“Så nemt som det?” spørger bankeleven forbavset.

Økonomisprog

I pausen står de 29-årige veninder Julie Schjødt og Lea Glerup og snakker sammen. Julie Schjødt er journalist, og Lea Glerup er psykolog. Revyen har været lidt af en øjenåbner for dem.


“Vi blev hevet med, fordi vi kender nogle af arrangørerne, men det er da virkelig kommet bag på mig, at det forholder sig. Man havde jo nok på fornemmelsen, at der var et eller andet uldent, som ikke var helt, som det skulle være,” siger Julie Schjødt, der arbejder for DR i Aarhus.


“Jeg forstår det også lidt bedre nu efter at have hørt oplægget og sketchen. Økonomerne har det jo med at tale i et sprog, man ikke forstår,” tilføjer Lea Glerup.


Når foreningen har fået vind i sejlene, mener Ole Bjerg, det skyldes, at menigmand godt kan se, at det nuværende system er udemokratisk.


“Der var nok noget med timingen, da jeg kom ud med min bog for et par år siden. Efter finanskrisen i 2008 virker det, som om der er et paradigmeskifte på vej,” siger han. 

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen Pedersen

16.05.2016 kl. 15.49

Nu er det jo ikke sådan, at banker bare kan opskrive gældssiden af deres regnskaber efter forgodtbefindende. Ellers ville de så sandelig ikke stoppe dér, hvor de gør!

Det er bekymrende at djøf bladet - et medie for uddannede, kritisk tænkende og oplyste mennesker - uden at blinke viderekolporterer sådan noget vås. Hvis det endelig er, så tag emnet op som et tema og giv plads til en nuanceret og multfacetteret behandling.

Det skal helt sikkert nok hjælpe at give politikerne magtmonopol, eller sætte nationalbankens personale på valg hvert fjerde år. Vorherre til hest!

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.