Det var lidt som en blinddate

11-05-2016
4 min.

Det skulle egentlig bare have været et enkelt møde mellem mentor og mentee, men matchet mellem Jakob Dirksen og Tine Mercebach var så givtigt, at de efter godt et år stadig mødes.

Aftalen ligger helt fast. Med et par måneders mellemrum mødes Tine Mercebach og Jakob Dirksen på Cafe Vivaldi i Næstved mellem klokken 10.00 og 12.00. Her er de på neutral grund, og så er det cirka lige imellem deres respektive arbejdspladser.

Og mangt og meget er blevet vendt, siden første gang de mødtes. Tine Mercebach er mentee, så det er hende, der spiller ind med dét emne, dét dilemma eller dé udfordringer, hun har brug for at vende. Hun er teamleder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Jakob Dirksen er mentor og leder i Center for Økonomi og IT i Guldborgsund Kommune.

De to blev matchet, efter at de hver især havde meldt sig som henholdsvis mentor og mentee under Djøfs såkaldte mentorkaffemøde. 

”Det var jo nærmest ligesom en blinddate,” som Jakob Dirksen siger.

Udgangspunktet for mentorkaffemødet er, at det kun er ét møde med ét specifikt emne.

Men matchet var så godt mellem Tine Mercebach og Jakob Dirksen, at de hurtigt blev enige om, at de havde meget mere at snakke om. Og det har de stadig her godt et år efter første møde. 

I sin tid var det noget af en overvindelse for Tine Mercebach. Hun skulle tage tilløb, inden hun meldte sig som mentee.

”Det er meget uvant for mig at tale fortroligt med et menneske, jeg ikke kender. Jeg er sådan én, der godt kan lide at vide, hvad jeg begiver mig ud i. Så det var lidt grænseoverskridende i starten at skulle tale med en helt fremmed mand – og vi smalltalker jo ikke bare.”

Men både Jakob Dirksen og Tine Mercebach er enige om, at hun hurtigt fik talt sig varm.

”Vi faldt bare i hak. Jakob er meget tillidsvækkende og rigtig god til at spørge ind. Han spørger, om jeg har overvejet, hvorfor en given situation er opstået, og hvad jeg selv kan gøre for at løse den. Jeg vil rigtig gerne have både råd og inspiration, og Jakob lytter, vil gerne hjælpe og deler sine erfaringer med mig. Det er sådan lidt coachagtigt.”

De kommer vidt omkring, fortæller Tine Mercebach: Håndtering af længerevarende udfordringer – både medarbejder- og lederrelateret. Personlige udfordringer og tanker om, hvad det næste karriereskift skal være – hvis der skal være et skift. Og med tiden er der i ny og næ også kommet mere private ting ind i samtalerne.

Fra to forskellige verdener

Mentorparret mener, det er befriende, at de ikke kendte hinanden i forvejen, og at de arbejder to vidt forskellige steder.

”Vi er ikke syltet ind i hinandens verdener. Det kan minde lidt om at gå til psykolog: Man kan smide det hele på bordet, uden at den anden tager det med sig hjem,” siger Jakob Dirksen.

De ser det som et klart plus, at de ikke ligner hinanden – hverken når det gælder arbejdsplads eller personlighed. Det giver et frirum og ekstra dimensioner, mener mentorparret.



”Jakob er så langt væk fra mig på mange planer, og det giver neutralitet og også en helt anden vinkel på tingene. Jeg får vendt en masse problemstillinger, og det er et godt sted at få parkeret mine frustrationer,” siger Tine Mercebach.

Og Jakob Dirksen synes også, det er optimalt, at de er så vidt forskellige. 

”Det er sjovt at blive matchet med et menneske, som man nok ikke selv havde fundet. Vi har det jo med at gå efter det trygge – det, der ligner os. Men det giver både en frihed og mange aha-oplevelser at mødes med én fra en helt anden verden. Og det viser sig jo, at der også er en masse ligheder.”

På mange måder er det en fordel, at Jakob Dirksen efterhånden kender Tine Mercebachs udfordringer og har et godt indtryk af hendes arbejdsplads.

”Jeg ændrer ikke ting på én gang. Jeg skal tænke og overveje. Så noget af det, vi snakker om, har vi oppe flere gange, mens andet er så konkret, at jeg kan gå hjem og handle på det med det samme,” siger Tine Mercebach.

Fordele for mentor

Men det er ikke bare Tine Mercebach, der får noget ud af samtalerne med Jakob Dirksen. Han føler sig også beriget, hver gang han forlader Cafe Vivaldi i Næstved.

”Jeg har været leder i 17 år og kan godt gå hen og blive lidt for komfortabel i min rolle og måske være blind for mine egne dårlige sider. Men jeg kan jo spejle mange af Tines problemer i min egen hverdag, og det kan også godt være en øjenåbner for mig.” 

Tine Mercebach er så glad for, at hun overvandt sig selv og meldte sig som mentee. 

”Jeg kunne godt unde mine kollegaer den samme mulighed. Jeg tror, rigtig mange har behovet uden at vide det.” 

Hun og Jakob Dirksen har den næste aftale på Cafe Vivaldi i kalenderen. Og det er næppe den sidste.

”Vi bliver ved lige så længe, det stadig er meningsfyldt. Men vi er meget bevidste om, at selv om det startede som et kaffemøde, skal det ikke ende i en kaffeklub,” siger Jakob Dirksen. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.