Styrelsens IT-systemer var håbløse, men de ansvarlige havde en genial løsning: En tegnefilm om insekter, skriver Per Helge Sørensen i sin klumme.
”Er den måske lidt lang?”
Jeg skævede ned mod dokumentet foran mig. 50 tætskrevne sider med bureaukratiske regler og løftede pegefingre, som IT-afdelingen ville tvinge ned i halsen på styrelsens medarbejdere for at skabe awareness om informationssikkerheden.
”Det er jo derfor, vi har lavet tegnefilmen,” sagde IT-konsulenten entusiastisk på den anden side af bordet.
Han pegede ned på en serie printede screenshots, hvor en storsmilende myre var i færd med at indvie sin græshoppekollega i glæderne ved elektronisk journalisering.
”Ja, jeg ved ikke…”
I modsætning til IT-afdelingen var jeg ikke overbevist om, at kravene om evige passwordskift ville glide lettere ned, hvis de blev lanceret som opbyggelige dialoger mellem Myreflittige Morten og Grete Græshoppe.
”Medarbejderne har jo i forvejen ret travlt,” forsøgte jeg, mens jeg skævede ned på Gretes græshoppeben.
Det var svært at forestille sig, at hun faktisk ville formå at journalisere en mail i styrelsens labyrintiske ESDH-system. Det var aldrig lykkedes for mig. Og jeg havde hænder.
”Det er jo bare rigtig vigtigt, at medarbejderne ved de her ting,” mente IT-konsulenten.
”Du skulle vide, hvor slemt det står til.”
Han sænkede stemmen – som om styrelsens sejlende IT-sikkerhed kunne holdes hemmeligt, hvis vi bare talte lavt nok.
”Der er mails, som aldrig bliver journaliseret. Folk lægger sager på lokale harddiske. Der er endda medarbejdere som … ” Han måtte tvinge ordene frem: ”… deler filer på USB-sticks.”
”Spørgsmålet er, om det handler om manglende viden?” sagde jeg prøvende, selvom det overhovedet ikke var et spørgsmål.
Det handlede jo for helvede om, at det tog 15 klik at arkivere en fil og dobbelt så mange at hente den frem igen. Hvis systemet ikke allerede var crashet, fordi filen var større end en halv megabyte.
”Vi tror, det vil hjælpe at skabe awareness,” insisterede konsulenten.
”Især hvis direktøren stiller sig i spidsen for kampagnen.”
Jeg skævede modvilligt mod kontoret i den anden ende af direktionssekretariatet. Hvis der var noget, direktøren ikke havde brug for, var det at stå på mål for den animerede klassiker ’Grete Græshoppe journaliserer en mail’. På den anden side havde han endnu mindre brug for at bevilge de 250 millioner, det ville kræve at få styrelsens IT-systemer ind i det 21. århundrede.
”Jeg kan prøve at vise den til ham,” nikkede jeg.
”Hvis du sender filmen på en mail?”
Et øjeblik var det, som om IT-konsulenten mistede sin skråsikkerhed.
”Altså… Den er jo ret stor, filen.”
Få minutter efter var jeg på vej ind til direktøren med filmen på en USB-stick.
Ledige stillinger