Den dårlige samvittighed kender konsulenterne også til – særligt når de igen og igen prioriterer jobbet.
”En af konsulenterne havde aftalt, at hun skulle ud og spise med sin kæreste og i biografen bagefter. Så ringer hun hjem og siger: ’Vi når ikke ud at spise først – vi mødes bare i biografen.’ Så ringer hun bagefter og siger, at hun heller ikke når biografen, men at de kan mødes på en bar senere. Det når hun heller ikke og må ringe og sige: ’Jeg når det altså ikke – vi ses bare i morgen.’ Hun kan godt se, at det er irriterende for kæresten, men hun ved, at det kommer til at ske igen. Så for hende handler det om, at hun fremover skal ringe første gang og aflyse det hele. Det handler ikke om, at hun skulle have lagt opgaven fra sig, så hun kunne være sammen med kæresten.”
Det næste skridt rumsterer hele tiden i hovedet af konsulenterne, og de ruster sig hele tiden til at rykke videre i systemet, siger Line Kirkegaard.
”Som en af partnerne siger: ’Det handler hele tiden om at optimere din markedsværdi, så din eksterne markedsværdi konstant er højere end den interne – det betyder, at du altid kan gå.’ De her folk er tilmeldt headhunterbureauer og går til jobsamtaler løbende. Og på et tidspunkt, når de får et tilbud, der er godt nok, går de fleste af dem ud i industrien – også pga. pyramidekulturen, der ikke giver plads til alle i toppen. De taler om ’windows of opportunity’ og sørger for at holde alle døre åbne. De bliver urørlige, for hvis du er så dygtig, har du altid mulighed for at gå til noget bedre.”