Verden samler sig om ansvarlig ledelse

I september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere FN’s verdensmål 2030 med fælles bæredygtig udvikling i centrum. Da djøfbladet nogle måneder ­senere møder Steen Hildebrandt, er denne begivenhed, som han kalder skelsættende og meget opløftende, stadig i frisk erindring. Helt fremme i hukommelsen er dog også terrorangreb, der viser, at verden ikke kun er på vej i samme retning med fælles løsninger.

”Det er stærkt bekymrende, og virksomheders og organisationers sårbarhed træder klart frem ved terror og andre pludselige forandringer som flygtningestrømme, uro på de ­finansielle markeder, ekstremt vejr og miljøkatastrofer, og ledelse og virksomhedsadfærd påvirkes naturligvis. Vi har dog oplevet det før – det skaber rystelser, eskalerer og spidses eventuelt yderligere til, men falder så til ro,” siger Steen Hildebrandt.

Begivenhederne indkapsler, hvordan hovedstrømningen inden for ledelse ser ud i dag, og hvilke krav det stiller.

”Ledelse har nu i en række år befundet sig i et ubestemmeligt mellemstadie, dog med den hovedtrend, at de gamle ledelsesformer stod for fald, og noget nyt var på vej. Med FN’s nye verdensmål og opmærksomheden på hastige, forstyrrende forandringer står det klart, at bæredygtighed i forhold til bl.a. mennesker, produktionsprocesser og arbejdsmiljøer samt resiliens – evnen til at kunne håndtere pludselige forandringer og rystelser og samtidig se dem som muligheder – tegner tendensen. Aktører i både den offentlige og private sektor skal være meget mere alert, de skal scanne omgivelserne og kunne ­reagere på det, der sker,” konstaterer Steen Hildebrandt.

Tendensen bekræftes af, at en anden førende organisationsteoretiker, Gareth Morgan – mest kendt for bogen 'Images of Organization' – for tiden arbejder med metaforen 'virksom­heden som jordskælvszone'.

Pengestrømmene følger bæredygtighed

Ifølge Steen Hildebrandt er fokus på bæredygtighed og resiliens uundgåeligt og bør være et bevidst ledelsesanliggende. Hvor det før var nice to have, vil det lynhurtigt blive need to have.

”Der er en vis træghed og langsomhed i mindsettet hos verdens ledere, virksomhedsledere og i kommunerne. Men man skal ikke tage fejl af de hurtige effekter, når først det nye paradigme og omstillingen slår igennem, og bare det seneste år er der faktisk sket meget,” siger han.

Novozymes, Danfoss og Grundfos er eksempler på danske virksomheder, der har vist forståelse for mindsettet og har erklæret FN’s mål som del af deres virksomhedsidentitet.

Investorerne kaster nu penge efter virksomheder og projekter, der satser på bæredygtighed, vækst og social ansvarlighed. Eksempler er investerings- og rådgivningsselskabet Voluntas med Morten Albæk som medstifter, KR Foundation med Connie Hedegaard i spidsen, Goldman Sachs, der har øremærket 150 mia. dollars til at investere i grøn energi, og Rockefeller Foundation, som står i front for netværket 100 Resilient Cities, der skal styrke byers modstandsdygtighed over for både naturlige og menneskeskabte katastrofer. Her er Vejle blevet udvalgt sammen med bl.a. Rio de Janeiro, Rom, Durban og Los Angeles.

”Goldman Sachs’ prioritering må være det ultimative bevis på, at udviklingen i retning mod bæredygtighed er godt i gang,” siger Steen Hildebrandt, som også er med i tænketanken Big Future, der har fem anbefalinger i forhold til et overordnet mål om holdbar vækst: Forstå værdiskabelsen; investér og innovér i kundens værdiskabelse; sats på bæredygtighed; øget produktivitet og ledelseskvalitet; del viden og åbn døren, eller verden løber forbi.

(Selv-)ledelse med hjerne og hjerte

Det nye ledelsesparadigme har naturligvis konsekvenser for både ledere og ansatte.

”Det nye mindset indebærer forståelsen af, at en virksomhed også er sat i verden for at beskytte kloden. Derfor har vi alle kloden på vores skuldre og har et ansvar, når vi træffer beslutninger,” siger Steen Hildebrandt.

Det kan måske virke en kende tyngende for såvel ledere som medarbejdere at skulle tage hele verden på skuldrene i hver beslutning, men kan også gøre både livet og ­arbejdslivet mere værdifuldt. Voluntas har også som et af sine principper at skyde midler i virksomheder, hvor arbejdet i særlig grad giver mening for medarbejderne.

”Det kan give mere værdi for den enkelte, ved at man ser en højere mening med det, man laver. Hjernen og hjertet bliver koblet sammen på grund af den mere komplicerede verdensopfattelse. I det nye paradigme har virksomhederne en rekrutteringsudfordring ved at skulle gøre sig attraktive for både nuværende og potentielle medarbejdere,” siger Steen Hildebrandt.

Ifølge ledelsesprofessoren bliver selvledelse aktualiseret med fokusset på ansvarlighed og modstandskraft, da det stiller flere krav til den enkelte, der forventes at være selvkørende ud fra en global forståelse koblet med virksomhedens strategi og værdier. Det stiller igen øgede krav til videndeling og samarbejde på alle niveauer i organisationen.

Intelligensreserve i kvindelige værdier

Typisk kvindelige værdier og kvaliteter som omsorg, empati og ansvarlighed er centrale i bæredygtigheds-resiliens-paradigmet og udstiller et behov for ny tænkning på ledelsesgangene.